DNA-test og skanninger afslører hemmeligheder om afrikansk mumie
Gennem CT-skanninger og DNA-analyser er det lykkedes forskere at udforske hemmelighederne bag en af Afrikas sjældne mumier, som blev fundet i Botswana i 2008.

I denne video kan du se, hvordan forskerne har arbejdet med at CT-skanne Tuli-mumien. (Video: evmedCH's Channel)

I denne video kan du se, hvordan forskerne har arbejdet med at CT-skanne Tuli-mumien. (Video: evmedCH's Channel)

Efter at have ligget alene i en grav ved foden af en klippe i hundredevis af år blev Tuli-mumien i 2008 opdaget i Botswana.

Mumien er den første af sin slags, som er fundet i det sydafrikanske land.

Nu har et hold af forskere fra Botswana, Sydafrika og Schweitz undersøgt Tuli-mumien. Det skriver theconversation.com.

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet South African Journal of Science. 

Læs også: Babykrokodille fundet i mumie

Tuli-mumien levede i Jernalderen

For at få en bedre forståelse af Tuli-mumiens genetiske stamtræ har forskerne foretaget en såkaldt aDNA-analyse, som er baseret på et udtræk af mumiens forhistoriske arvemateriale. Det er første gang, man har benyttet den teknik på en sydafrikansk mumie.

Tuli-mumien var beslægtet med nutidens Sotho-Tswana- og Khosan-folket, viste aDNA-analysen.

Læs også: Egyptiske mumier fik fede frisurer

Derudover har forskerne CT-skannet mumien. Skanningen viste, at Tuli-mumien ved sin død var ældre end 55 år, selvom man tidligere har troet, at hans alder lå mellem 40 og 55 år. Tuli-mumien levede i den sene Jernalder.

mumie Tuli Afrika DNA CT-skanning

En tredimensionel gengivelse af Tuli-mumien, som forskere har DNA-analyseret og CT-skannet for at blive klogere på dens hemmeligheder. (Foto: SA Journal of Science)

 

Mumificering var en sjælden praksis i Afrika. Resterne af Tuli-mumien blev faktisk 'naturligt' mumificeret på grund af de tørre forhold, som resulterede i en udtørring af dens jordiske rester. Denne udtørring bidrog til bevarelse af eksempelvis hud og sener. 

Risikable, men vigtige, undersøgelser af mumien

På grund af Tuli-mumiens alder er dens DNA meget sårbar, og forskerne bag det nye studie har derfor lavet aDNA-analysen i et laboratorium, som er specialiseret til formålet.

I videoen øverst i artiklen forklarer professor i antropologi ved University of Oklahoma Christina Warinner metoden bag aDNA-analysen.

Læs også: 2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

Udover DNA-analysen har forskerne som allerede beskrevet CT-skannet Tuli-mumien. CT-skanneren kan danne snitbilleder af mumien ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring den. 

Der er dog mange risici forbundet med at CT-skanne mumien. Den kan blive ødelagt under transporten eller selve skanningen, og det er heller ikke altid, at mumien har en liggende position, som CT-skanningen kræver.

Men skanningen har  givet forskerne mange vigtige medicinske og arkæologiske informationer om Tuli-mumien, skriver theconversation.com.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk