Derfor har edderkopper så mange øjne
Edderkoppers mange øjne og ben er formentlig en stor del af grunden til, at mange mennesker finder dem frastødende. Her får du forklaringen på, hvad edderkoppen bruger sine mange øjne til.

De kan være glatte, lodne, store, små og findes i alskens forskellige farver. I langt de fleste tilfælde har edderkopper dog en tendens til at virke afskrækkende på mange mennesker.

Men måske er det i virkeligheden fordi, vi ikke rigtig forstår dem – hvorfor skal de for eksempel have så mange ben og øjne?

Måske var det en undren som denne, der satte gang i et forskningsstudie fra Massachusetts universitet, hvor forskerne undersøgte, hvad edderkoppen egentlig bruger alle sine mange øjne til.

(Har du nogensinde undret dig over, hvordan edderkoppens spind kan fange offerdyr, når edderkoppen ikke selv hænger fast i det? Så læs med her: 'Derfor hænger edderkoppen ikke fast i sit spind'.)

De fandt ud af, at alle edderkoppens øjne spiller hver deres vigtige rolle i at beskytte dyret fra udefrakommende farer.

Reagerede på farer i fart

I studiet tog forskerne udgangspunkt i en særlig art af springedderkoppen, som er en type edderkop, der aktivt jager sit bytte, fremfor at fange det i et edderkoppespind. Springedderkoppen har, ligesom de fleste edderkoppearter, fire par øjne - altså otte øjne i alt.

Det viste sig, at mens øjnene i midten var gode til at se detaljer, var det ene af edderkoppens ydre sæt øjne essentielt for at advare edderkoppen, når noget nærmer sig dem i fart.

Denne reaktion på fare svarer til, når mennesker dukker sig, når en bold flyver imod vores ansigt. Men mennesker har kun ét sæt øjne til at undgå bolden OG se detaljerne i den. Springedderkopper bruger fire øjne til samme opgave.

»Man kan se denne arbejdsfordeling i det visuelle system - det er faktisk ret sejt, når man tænker over det, fordi vi kun har et sæt øjne,« udtaler en af forskerne bag, ph.d.-studerende Sky Long fra Massachusetts Universitet, til Livescience.

Øjnene har forskellige opgaver

Der findes mere end 5.000 typer springedderkopper. Deres centrale sæt øjne giver dem et skarpt farvesyn, og de er i modsætning til menneskets visuelle system også i stand til at se ultraviolet lys.

Det andet sæt øjne, som er placeret udenom edderkoppens hoved, hjælper dem med at opfange bevægelse, mener forskerne bag det nye studie. Det sidste sæt øjne, som er placeret lige ved siden af de centrale øjne, ser og også ud til at være i stand til at opfange detaljer.

Det var dette sæt øjne, som Skye Long og hendes kollegaer var interesserede i at undersøge nærmere, og som viste sig at være essentielt i at advare edderkoppen om farer.

Edderkopper fik bind for øjnene

Forskerne dubbede edderkoppernes øjne med maling – det svarer hos edderkopper til at have bind for øjnene. 16 af edderkopperne fik maling på deres centrale sæt øjne, mens 14 fik maling for deres tredje sæt øjne. De sidste 16 fik ingen maling på øjnene (alle edderkopper fik fjernet malingen uden skader efterfølgende).

Edderkopperne blev derefter sat ind i et lukket rum med en skærm, som fyldte hele den ene væg. På skærmen var en sort prik. Når edderkoppen havde front imod væggen, trykkede forskerne på en knap, som fik prikken til at udvide sig hurtigt, som om den kom imod edderkoppen med stor fart.

Hvis edderkoppen kunne opfange bevægelsen, ville den reagere ved at bakke hurtigt væk fra skærmen og løfte et par ben i forsvar. Det kan du se i videoen øverst i artiklen.

Men edderkopper, som havde fået deres tredje sæt øjne dækket til, viste ikke denne reaktion, rapporterer forskerne i den nyeste udgave af tidsskriftet Biology Letters. Edderkopper, som havde fået dækket deres centrale sæt øjne til, reagerede derimod nøjagtig som edderkopper, der slet ikke havde fået maling på øjnene.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.