Et nyt, detaljeret kort fra United States Geological Survey viser for første gang, at iskanten langs hele den sydligste og koldeste del af den antarktiske halvø har trukket sig tilbage lige siden 1947.
Kortet er baseret på data fra gamle luftfotos samt satellitbilleder. Det er produceret af en gruppe amerikanske, britiske og tyske forskere og kan downloades fra United States Geological Survey's hjemmeside (USGS).
Eftersom denne halvø strækker sig længst mod nord, væk fra Sydpolen, er temperaturerne højere her, end nærmere mod polen. Derfor er afsmeltningen af is også størst i dette område af Antarktis.
Kortet viser, hvordan iskanten har trukket sig tilbage langs hele den sydligste del af halvøen.
Dette er da også den koldeste del af halvøen, eftersom den ligger nærmest polen, og derfor er denne nedsmeltning ekstra interessant at følge, hedder det i en pressemeddelelse fra USGS.
Kan åbne op for indlandsisen bagved
Denne nedsmeltning har ikke ført til nogen stigning i havniveauet. Ismassen flyder jo på havet, og selv om den smelter, forbliver vandstanden den samme.
Men bag denne flydende is ligger isbræer og isområder på land, som er i langsom bevægelse. Hvis den flydende is forsvinder, kan isen på land hurtigere bevæge sig ud i havet, og dermed vil havet få tilført nyt smeltevand således at havniveauet stiger.
»I princippet er der stor usikkerhed omkring denne mekanisme,« fortæller direktøren ved Nansencenteret i Bergen, Stein Sandven.
\ Fakta
KORTET
Hent kortet hos USGS
(Bemærk! 32Mb pdf-fil.)
»Det er en hypotese, men det er logisk at forvente, at den bagvedliggende ismasse på land lettere vil kunne glide ud i havet, hvis havisen smelter,« siger han.
Nettoreduktion som resultat
Der er tidligere kommet modstridende meldinger om mængden af is i Antarktis, men nu kan det se ud som om, usikkerheden er væk for det område, hvor de største flager af flydende is befinder sig.
Blandt disse flager er Larsen-flagen og flagerne George VI, Wilkins, Bach og Stange, som har gennemgået de største forandringer, ifølge en rapport som USGS har udgivet sammen med kortet.
Stange-flagen udvidede sig godt nok i nogle perioder, men som helhed har også denne isflage trukket sig tilbage i tidsperioden fra 1947 til nu, hedder det i rapporten.
Rapporten peger også på, at afsmeltningen kan skyldes andre forhold end højere lufttemperaturer. Hastigheden for isdannelsen og varmere vand fra havstrømme kan give den samme effekt, og rapporten maner til forsigtighed med at tolke ændringerne.
Isen ved Antarktis er et kompliceret system
I det hele taget er isen på og ved Antarktis et sammensat, kompliceret system, som er følsomt for klimaforandringer, men som er svært at forudsige.
I en artikel i Science fra 2002 hævdede forskerne Eric Rignot og Robert Thomas, at isdækket i den vestre og nordlige del af sydpol-landet totalt set formentligt bliver tyndere, ifølge pressemeddelelsen fra USGS.
I øst bliver isdækket derimod tykkere på grund af snefald, det viser blandt andet højdemålinger foretaget fra satellitter.
Satellitmålinger vigtige
Sådanne højdemålinger af isdækket har indtil nu været ganske unøjagtige. De canadiske satellitter Radarsat 1 og 2 har kun haft en opløsning på ned til én meter, og ofte dårligere.
Med den nye Cryosat 2 som skal opsendes i løbet af kort tid, vil nøjagtigheden blive forøget helt ned til én centimeter, ifølge hjemmesiden for Astrium, som bygger denne satellit.
Det nye kort fra USGS er baseret på ældre vertikale og skråstillede luftfotos, samt på billeder taget med Landsat-satellitterne. Disse billeder indeholder ingen højdedata. Det er altså kun den horisontale udstrækningen af isflagerne som kortet viser.
Stein Sandven oplyser til forskning.no, at den type højdedata som Cryosat 2 vil levere, er vigtige for en bedre forståelse af, hvordan isen udvikler sig.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
