Dansk forskning afslører: Sådan gik dinoer i Tyskland
Forstenede fodspor sat af to dinosaurer på en tysk strand for 142 millioner år siden er for første gang blevet undersøgt af en biolog. Undersøgelsen giver et nyt indblik i de slentrende dinosaurers adfærd.

Fodsporene i strandkanten kan være forstenet, fordi sandet er blevet 'bagt' af Solen og derefter hærdet. En anden mulighed er, at fodsporet er blevet fyldt med andet materiale, som ifølge Jesper Mílan har skabt en naturlig afstøbning. De tydelige spor har gjort det lettere for Pernille Venø Troelsen at lave de digitale opmålinger. (Foto: Pernille Venø Troelsen)

Fodsporene i strandkanten kan være forstenet, fordi sandet er blevet 'bagt' af Solen og derefter hærdet. En anden mulighed er, at fodsporet er blevet fyldt med andet materiale, som ifølge Jesper Mílan har skabt en naturlig afstøbning. De tydelige spor har gjort det lettere for Pernille Venø Troelsen at lave de digitale opmålinger. (Foto: Pernille Venø Troelsen)

To dinosaurer var for 142 millioner år siden på en vandretur langs en strandbred i Tyskland. Den ene var ganske lille og luntede bag ved en noget større dinosaur, der roligt slentrede afsted. Det viser en ny undersøgelse af netop de to dinosaurers fodspor, som blev foreviget i det våde sand på strandbredden.

Det er palæobiolog Pernille Venø Troelsen fra Syddansk Universitet i Odense, der er kommet frem til resultatet, efter hun som den første palæobiolog har fået lov til at studere det omkring 30 meter lange spor.

Helt konkret har Pernille Venø Troelsen fundet den præcise hastighed for de to dinosaurers gang på stranden. Undersøgelserne viste, at den lille dinosaur, kaldet T2, luntede med en hastighed på 9,7 kilometer i timen, mens den store dinosaur slentrede afsted i et tempo med 6,3 kilometer i timen.

»Min teori er, at den lille skulle følge med den store og derfor skulle gå lidt stærkere. Den har nærmest jogget afsted. Men vi ved faktisk ikke med sikkerhed, om de har gået der samtidig - der kan være stor forskel på, hvornår de har gået der. Sådan er det med palæontologien, man kan aldrig være 100 procent sikker på noget. Men det er et fedt scenarie, hvis de har gået sammen langs den her strandbred,« siger Pernille Venø Troelsen, der netop har færdiggjort sin kandidat i biologi, hvor studiet af fodsporene var en del af hendes speciale.

Hun arbejder lige nu på at få resultaterne publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Nutidige rovdyr bidrager med viden om dinosaurer

Fakta

Betegnelsen palæontologi dækker over studiet af livets historie på Jorden. Heriblandt fortidens dyr og planter. Palæontologiens arbejdsmetoder ligger primært inden for biologi og geologi, hvor man kan specialisere sig i forskellige retninger. Pernille Venø Troelsen har en kandidat i biologi, men med fokus på fortidsdyr.

Til at undersøge dinosaurernes hastighed har Pernille Venø Troelsen digitalt opmålt skridtlængden og sporenes dybde, som hun har sat sammen til en række 3D-modeller. Sporene er ikke før blevet opmålt digitalt, og målingerne viste sig at være væsentligt mere præcise end de håndmålte.

Ud over at bruge 3D-modellerne, fortæller Pernille Venø Troelsen, at hun også har brugt viden om nutidige rovdyr. I afstøbninger af nutidige rovdyrs spor kan man se, om dyret går let på tå for at snige sig ind på et bytte eller sætter dybe spor, fordi det går helt afslappet.

Med den viden kunne Pernille Venø Troelsen hurtigt konkludere, at dinosaurerne ikke har været ude på jagt, fordi sporene er relativt dybe.

Jesper Mílan, der er ph.d. i palæontologi og var vejleder på specialet, mener, at det kan være praktisk at få en biologs øjne på fossiler eller forstenede fodspor.

»Geologer ved en frygtelig masse om sten, fossiler, processerne bag og tidsperspektiver, men vi bliver ikke oplært i dyrenes adfærd. Det ved biologerne og zoologerne derimod, men de mangler til gengæld den geologiske viden. Derfor giver det lidt ekstra viden og et mere komplet billede, når der kommer en som Pernille, der spænder en bro mellem de to verdener,« siger Jesper Mílan, der er ph.d. i geologi og palæontologi fra Københavns Universitet og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe.

Forstenede fodspor i Danmark

Det er formentlig en dinosaur af typen Megalosaurus, der har sat sporene på stranden. (Foto: Pernille Venø Troelsen)

Jesper Mílan arbejder også meget med forstenede fodspor og var blandt andet med til at udgrave en sporserie i Nordamerika, hvor en dinosaur havde gået, lagt sig ned for at hvile, rejst sig op og gået videre.

»Det giver et helt unikt øjebliksbillede af det pågældende dyrs liv, når vi finder de her sporserier,« fortæller Jesper Mílan.

Det er dog ikke kun i det store udland, at der findes forstenede fodspor fra dinosaurer. På Bornholm har man siden 2004 stødt på en række forstenede fodspor fra planteædende dinosaurer som sauropoder også kendt som langhalse.

Undersøgelser af sporene sammenholdt med andre sporserier fra sauropod-dinosaurer har senere vist, at dinosaurens fødder var tilpasset den enorme vægt ved at være afrundede – ligesom elefanter og næsehorns fødder.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk