Brænderøg er mindre skadelig end bilos
Brænderøg ser ud til at være mindre skadelig end partikler fra trafikken, og brænderøg påvirker vores dna i mindre grad, end man havde frygtet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Det kan formentlig give kræft at indånde store mængder brænderrøg, men hvis du sørger for at fyre op med ordentligt træ i en god ovn og i øvrigt undgår at indånde meget brænderøg over lang tid, bliver du næppe syg af partikler fra ovnen. (Foto: Colourbox)

Hvis du absolut skal vælge mellem at indånde brænderøg eller udstødningsgas fra en bil, så vælg brænderøgen. Ny dansk forskning viser nemlig, at brænderøg skader mindre end diesel.

Konklusionen bygger på i alt fire grundige studier, der tilsammen tager energi ud af de advarselslamper, som for nogle år siden blev – og i disse dage igen er blevet – sat i omdrejninger efter laboratorieforsøg på celler fra menneske-lunger.

»Vores overordnede konklusion er, at brænderøgspartikler ikke har lige så store skadelige effekter som dieselpartikler og trafikpartikler per gram. Det så sådan ud i forsøg på celler, men vi har ikke fundet det samme i dyre- og menneskeforsøg,« beretter Pernille Høgh Danielsen, postdoc på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Skadeligt i afrikanske mængder, næppe i danske

Pernille Høgh Danielsen understreger, at store mængder brænderøg – som f.eks. kvinder i den tredje verden bliver udsat for, når de hver dag laver mad over et bål – er meget skadelige og ifølge andre undersøgelser hvert år tager livet af mere end én million kvinder og børn.

»Men ved mindre doser i Danmark ser vi ikke de direkte oxidative dna-skader – reaktive iltforbindelser, som kan skade dna og være kræftfremkaldende - på levende væsner. Vi ser andre dna-skader, som måske kan føre til kræft, men når man sammenligner med den viden, vi har om partikler fra trafikken, som ellers minder om brænderøgspartikler, er partikler fra brænderøg tilsyneladende ikke nær så potente og farlige, som man hidtil har troet,« konstaterer Pernille Høgh Danielsen.

Fakta

Pernille Høgh Danielsen har bl.a. analyseret mængden af brænderøg i luften i en dansk provinsby, Slagslunde, hvor over halvdelen af de 350 indbyggere bruger brændeovn.
Målingerne viser ikke overraskende, men tydeligt, at mængden af brænderøgspartikler er højest i hjemmet, mindre i byen og mindst på marken 500 meter uden for byen.

Pernille Høgh Danielsen tilføjer, at brænderøg kan give dyr en særlig type skader på dna, som i fagsprog bliver kaldt for etheno-addukter. Etheno-addukter er lige så skadelige som de direkte oxidative skader og er formentlig også knyttet til kræft, men de er ikke tidligere undersøgt i forbindelse med partikler i kroppen – og forskerne ved ikke, hvad der skal til, før de bliver dannet.

»Det er med til at understrege, at vi ikke kan hoppe helt over i den anden grøft og sige, at brænderøg slet ikke er skadeligt, for det er et meget stort puslespil af faktorer, der spiller ind, og det er ikke sikkert, vi kender dem alle sammen,« siger Pernille Høgh Danielsen.

Celleforsøg er for usikre til endelige konklusioner

Pernille Høgh Danielsen og kolleger fra Aarhus Universitet får i disse dage stor omtale, fordi de netop har publiceret en videnskabelig artikel sammen med kolleger fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Artiklen handler om brænderøgsskader i forskellige cellekulturer og er sidste del af Pernille Høgh Danielsens ph.d.-afhandling, som afdækker, hvordan vores krop reagerer på partikler fra brænderøg i sammenligning med partikler fra bilos.

Celleforsøgene viser godt nok i sig selv, at lungeceller tager mere skade af mange partikler fra brænderøg end fra trafikken, formentlig fordi partikler fra brænderøg indeholder store mængder tjærestoffer, såkaldte PAH’er.

Fakta

Partikler indsamlet i Slagslunde blev brugt i forsøgene på celler og dyr, mens forsøgspersonerne blev udsat for reel brænderøg.

Men selvom andre forskere har fået tilsvarende resultater, gyder Pernille Høgh Danielsen alligevel olie på vandene.

»Det bliver kørt op i pressen, og det er lidt farligt, for cellestudier skal tages med forbehold og kan kun give et hint om, hvad der sker inde i mennesker,« forklarer hun.

Overrasket over mangel på effekt

I stedet er det vigtigt at se Pernille Høgh Danielsens cellestudier i forhold til hendes andre forsøg på rotter og mennesker.

Pernille Høgh Danielsen har bl.a. puttet partikler direkte ind i rotters lunger og mave. Partikler havner logisk nok i lungerne, når vi trækker vejret, mens andre havner i maven, enten fordi vi sluger mad med partikler, eller fordi fimrehår i vores luftveje opsamler en del af partiklerne. Partiklerne ender længere nede i systemet, når vi f.eks. hoster og synker.

Rotterne blev fodret med samme mængde partikler og målt med samme tidsinterval som i tidligere forsøg med dieselpartikler.

Fakta

Dyrene i forsøgene har på én gang fået en dosis partikler ind i lunge eller mave, som svarer til et halvt års eksponering fra den normale luftforurening fra trafikken i København.

Da forsøgsdyrene blev aflivet, viste det sig, at brænderøgspartiklerne havde sat sine spor i leveren. Mere teknisk: dna var blevet ændret til etheno-addukter, hvilket senere kan give mutationer i dna og på den måde formentlig udløse kræft.

Til gengæld fandt hun næsten ingen af de såkaldte oxidative skader, som forskere har set efter dieselpartikler, og som også kan være kræftfremkaldende.

Kun brænderøgspartikler fra meget dårlig forbrænding uden ilt udløste tegn på, at kroppen senere kunne udvikle sygdomme i luftvejene, ligesom man kender det fra dieselpartikler.

»Med andre ord gav normal brænderøg ikke de dna-skader, vi typisk plejer at se ved påvirkning fra partikler, og det overraskede os. Vi ved simpelthen ikke hvorfor. Tilsyneladende er brænderøgspartiklerne bare ikke så potente i forhold til den type skader, vi har kigget på, som diesel er,« konstaterer Pernille Høgh Danielsen.

Ingen alvorlige dna-skader i mennesker

Mennesker ser ud til at reagere på samme måde som dyr. Et studie har vist, at selvom en person bliver udsat for en ordentlig omgang brænderøg i fire timer, så gav det ingen markante dna-skader i kroppen i løbet af det næste døgn. 

Humlen i det her er selvfølgelig, hvor mange partikler man er udsat for. I vores forsøg har vi brugt en masse partikler ind på kort tid for at kunne studere en effekt. Måske er konsekvenserne anderledes, hvis man er påvirket i lang tid af en lav dosis. Det ved vi ikke.

Pernille Høgh Danielsen

»Vi fandt tegn på, at kroppen havde opreguleret sin reparation af dna, så den har reageret på noget. Men det var kun en lille effekt, og vi fandt ingen direkte skader på dna, som vi ellers har set tidligere med partikler fra trafik.«

»Omvendt er det også vigtigt at pointere, at brænderøgspartikler gav nye dna-skader, som vi gerne vil vide mere om.  Og partikler opsamlet fra luften i den lille by Slagslunde gav mere skade i både celle- og dyreforsøg, end partikler vi indsamlede i luften ude på markerne et stykke derfra. Det viser igen, at vi ikke kan frikende brænderøgspartikler for skadelige virkninger,« påpeger Pernille Høgh Danielsen.

Stor undersøgelse med mange forbehold

Forskeren bruger udtryk som »ser ud til« og »tilsyneladende«, fordi de grundige og fokuserede undersøgelser som så meget anden forskning skal tages med visse forbehold, f.eks.:

  • Mængden af brænderøg, som celler, dyr og mennesker blev udsat for i forsøget, byggede på en mængde, som Danmarks Miljøundersøgelser indsamlede under et forsøg i byen Slagslunde i vinteren 2006-2007. Den vinter var ganske mild, og derfor kan mængden af brænderøgspartikler være større under hårdere vintre som f.eks. de to seneste år.
     
  • Brænderøg kan være sammensat på et væld af forskellige måder, afhængig af hvilken ovn den stammer fra og hvad der fyret med. Rent træ, der er tændt med antændingsblokke giver f.eks. mindre giftigt røg end imprægneret træ, der er fyret op under med gamle reklamer. Det er ikke til at sige, hvor røgen fra Slagslunde stammede fra.
     
  • Forsøgene har kun undersøgt effekter på kort sigt. Måske er effekterne anderledes efter 10 år med samme eksponeringer.
     
  • Forskerne ved endnu ikke, om brænderøg reagerer med eller supplerer f.eks. trafikpartikler og på den måde har en effekt i en menneskekrop, som er værre, end man kan se ud af isolerede testresultater.
     
  • Menneskestudiet er udført på 13 forsøgspersoner, hvilket er en ganske lille gruppe.

De fem eksempler taler umiddelbart for, at resultaterne kunne give et værre billede under andre forhold.

Et sjette eksempel taler for det modsatte: I de alarmerende celleforsøg og senere i dyreforsøgene indsætter forskerne på én gang partikler i en mængde så stor, at man reelt aldrig ville blive udsat for den i hverdagen.

Alt i alt ser det ud til, at når det kommer til dna-skader, oxidativt stress og kræftudvikling, så har brænderøg fra vores omgivelser tilsyneladende mindre konsekvenser end de farlige dieselpartikler.

Pernille Høgh Danielsen

»Den dosis, vi putter ind i dyrene på én gang, svarer til den dosis, som vi får af et halvt års eksponering af normal trafikal luftforurening i en by som København.«

»Men igen må jeg understrege, at forsøget kun omfatter en dosis partikler og en eksponering på 24 timer. På den baggrund kan vi ikke udelukke, at det f.eks. kan være skadeligt at blive udsat for en mindre mængde partikler i endnu længere tid, « tilføjer Pernille Høgh Danielsen.

Celle-artikel afslutter ph.d.-afhandling 

Artiklen om celleforsøgene er netop udkommet i tidsskriftet Chemical Research in Toxicology, der bliver udgivet af det anerkendte American Chemical Society.

Det er den fjerde og sidste artikel fra Pernille Høgh Danielsens ph.d.-afhandling, ’Oxidative stress-induced DNA damage by wood smoke particulate matter in vitro, in vivo, and in controlled human exposure’.

Afhandlingen er forsvaret ved afdeling for Miljø og Sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.