Aber og grise er bedre til at styre alkohol end mennesker
Det er ikke kun mennesker, der kan lide alkoholens berusende virkning. Det gælder tilsyneladende også for både chimpanser og grise. Men modsat os kan aberne styre det, og grise kan lynhurtigt blive ædru igen, hvis det er nødvendigt.

Chimpanser kan lide smagen og effekten af palmevin, viser et nyt adfærdsstudie i Vestafrika. (Foto: Shutterstock)

Chimpanser kan lide smagen og effekten af palmevin, viser et nyt adfærdsstudie i Vestafrika. (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Nogle af Vestafrikas vilde chimpanser er afholdsmænd, mens andre jævnligt drikker, hvad der svarer til 1,5 liter stærk øl om dagen - hvis de ellers får mulighed for det.

Det var nogle af de konklusioner, der for nylig kom frem i en videnskabelig undersøgelse, der bakker op om en hypotese, der på engelsk kaldes 'Drunken Monkey Hypothesis' - groft oversat 'Hypotesen om den fulde abe'. 

Hypotesen foreslår, at mennesker og deres primatslægtninge bliver tiltrukket af duften af alkohol, fordi den i vores fælles evolutionære fortid indikerede forekomsten af energirige, gærede frugter.

Og det er en del af forklaringen på, hvorfor mennesker og nogle primater bliver afhængige af alkohol.

Den seneste undersøgelse, publiceret i tidsskriftet Royal Society Open Science, beskriver en gruppe vilde Guinea-chimpanser, som det af og til lykkedes at finde og drikke palmevin. De drak ofte fra tidlig morgen til sen aften, men - nok så interessant - blev det kun observeret én enkelt gang, at en af aberne havde fået sig en tør over tørsten.  

Grise drak for meget i starten

Når vi går i byen fredag aften, siger jeg altid til min forskningsgruppe, at alkohol i passende mængder øger kreativiteten og får os til at slappe af. Det kunne se ud som om, chimpanserne også styrer deres indtag.

De fleste af os har oplevet konsekvenserne af ikke at kunne styre vores alkoholindtag. Jeg illustrerer det ofte i forlæsninger ved at citere en undersøgelse fra 1970'erne, som brugte grise til at studere alkoholisme i mennesker.

Grisene, der boede i grupper af syv, havde adgang til rigelig alkohol tre gange om dagen. Men i modsætning til chimpanserne drak grisene alt for meget lige fra starten. Grise har en ret streng hakkeorden, som selvfølgelig er svær at opretholde, når alle er fulde.

Under eksperimentet blev den gris, der var nummer tre i hierakiet, ædru, og overtog pladsen som den øverste i gruppen. Da grisen, der tidligere var nummer et, fornemmede tabet af status, blev den også ædru, og genindtog sin plads på toppen af fødekæden. Det samme gjorde sig gældende hele vejen ned igennem hierakiet - undtagen for grisene i bunden, som synes at fornemme, at de intet havde at miste.

Så for arter, der har brug for at opretholde deres sociale status, og hvor det er vigtigt at føre politik, er det absolut nødvendigt at være i stand til at kontrollere alkoholindtaget.

Se aber, der stjæler drinks fra turister - og alligevel ikke har helt styr på det. (Video: JohnDowner/BBC Worldwide)

Grønne marekat-aber, (Chlorocebus pygerythrus, red.) som lever vildt på St. Kitts i Caribien, har også udviklet en smag for alkohol og er berygtede for at stjæle cocktails fra turisterne

Eksperimenter har vist, at hvis de får valget mellem sukkerholdigt vand og sukkerholdigt vand med alkohol, vælger de det sidstnævnte. De drikker nok til, at deres adfærd ændres, men ikke nødvendigvis nok til at blive fulde.

Isolation kan forårsage alkoholmisbrug

Grise har en ret streng hakkeorden, som er svær at opretholde, når alle er fulde. Så snart grisene fornemmer, at deres plads i hierarkiet er truet, bliver de dog ædru igen.
(Foto: Flickr/Tim Geers)

En række undersøgelser af primaternes frivillige alkoholindtag og gnavere i et laboratorie har vist, at manipulation - som for eksempel gennem længere tid at adskille individer fra deres sociale gruppe - kan forårsage en stor stigning i alkoholindtagelsen.

Det kan blive det faste drikkemønster for stressede eller ængstelige individer. Til en vis udstrækning forklarer det, hvorfor nogle individer drikker alkohol, men ikke nødvendigvis drikker for meget.

Hvis man jævnligt drak for meget - som de førnævnte grise - ville man miste al social status.

Undersøgelser af afhængighed, der har brugt forskellige meget vanedannende mofinbaserede præparater, har vist, at rotter fra stimulerende omgivelser - plads, stimuli og social interaktion - ikke sædvanligvis bruger de frit tilgængelige præparater for at blive 'høje'.

Men at de rotter, der flyttede til et 'rotteparadis' fra stressende omgivelser - isolation i et lille bur uden stimuli - hvor de var blevet afhængige af narkotika, normalt bliver stoffrie. Jeg tror, der er en hel del, vi kan lære hér.

Spørgsmålet er så, hvilke arter, ud over mennesker, der jævnligt drikker for at blive fulde.

 

Træspidsmus er det mest drikfældige dyr

Jeg kan huske, at jeg som barn så optagelser af elefanter, der var blevet berusede af at spise gærede marula-frugter. Men den dokumentarfilm var vist iscenesat.

Fysiologer har beregnet, at elefanterne skulle have spist med fire gange deres naturlige hastighed gennem hele dagen for at blive berusede - så selvom det er muligt, er det ikke særlig sandsynligt.

Det mest drikfældige dyr er den malaysiske træspidsmus, der jævnligt drikker naturligt forekommende, alkoholisk nektar i doser, der kunne gøre et menneske beruset.

Men det ser ikke ud til, at de bliver fulde. Måske på grund af den lange evolutionære association mellem disse dyr og alkohol. Så hvis 'Hypotesen om Den Fulde Abe’ er rigtig, tyder det ikke på, at mennesket og vores forfædre var stamgæster i naturens værtshus.

Men som Katherine Milton, primatolog på Berkeley, påpeger, kan det være, at mennesket bare godt kan lide alkoholens berusende virkning - særligt fordi alkohol ofte er promoveret kulturelt, og fordi man ikke ser skævt til umådeholden alkoholindtagelse i alle samfund.

Robert John Young hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The ConversationOversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk