11.000 år gamle begivenheder påvirker den grønlandske iskappe

Store dele af Grønlands iskappe flytter sig langsommere end før. Ikke pga. klimaforandringerne, som man måske kunne tro, men som resultat af en proces, der begyndte for cirka 11.000 tusind år siden.

Dengang ændrede den type sne, der ophober sig over Grønland, sig pludseligt, og det er denne ændring, der gør, at iskappen bevæger sig langsommere.

»Iskappens masse svinder stadig voldsomt ind. Men dét, vi ser her, er iskappens reaktion på processer, der blev kickstartet for mange årtusinder siden, da klimaet i slutningen af den sidste istid ændrede sig pludseligt og dramatisk,« fortæller William Colgan, der er gæsteforsker ved GEUS' afdeling for Glaciologisk forskning og adjunkt ved Department of Earth and Space Science and Engineering ved York University i Toronto, Canada.

Den nye forskning er publiceret i tidsskriftet Science.

Ren is bevæger sig langsommere

For 11.000 år siden undergik klimaet på Jorden enorme forandringer. De massive isskjolde, der engang dækkede store dele af kloden, smeltede næsten væk, og havniveauet var stigende.

Men som verden blev varmere og mere våd, blev det også mindre støvet, og denne forandring er afspejlet i isen i det indre af Grønlands iskappe.

»Isen aflejret under den sidste istid var støvet og indeholdt flere luftbobler. Det gjorde den blødere og mere deformerbar end nutidens is, der både er renere og hårdere,« forklarer William Colgan.

Den renere og hårdere is begyndte at blive dannet for 11.000 år siden, og det er denne is, der sidenhen har mindsket den hastighed, som store dele af iskappen bevæger sig med.

Grønland bliver større og langsommere

I takt med at sne falder på iskappen, ophober det sig lagvis og bliver over tid presset sammen til is. Så den hårde is, der blev dannet for 11.000 år siden, ligger nu begravet dybt i indlandsisen.

Men isen bevæger sig ikke bare nedad, den flyder også udad mod kanterne af iskappen.

På samme måde som en stiv brøddej holder sin form bedre end en blød dej, flyder den hårde, unge is ud til iskappens sider meget langsommere end den ældre blødere is, og det får iskappen til at sætte farten ned.

»Så når vi taler om en deceleration (formindskelse af hastigheden, red.) af iskappen, taler vi om dette hårdere, nutidige islag, der er på vej ned gennem iskappen og langsomt fortrænger den blødere, ældre is på bunden,« forklarer Christine Hvidberg, der er glaciolog og lektor ved Niels Bohr Instituttet i København.

Hvidberg var ikke selv involveret i den nye forskning, men beskriver den som et vigtigt resultat, der leverer en unik mulighed for at se, hvordan iskappens dynamik har ændret sig over tid.

Hvor sårbar er iskappen over for afsmeltningen?

Så kan den hårde is bremse​​ Grønlands iskappe nok til at beskytte den fra den hurtige afsmeltning, man de seneste år har observeret som følge af den globale opvarming?

Ifølge Colgan er svaret nej.

»Afsmeltningen, forårsaget af nutidige klimaændringer, er koncentreret omkring iskappens kanter. Her bliver iskappen tyndere, og gletsjerne flyder hurtigere ud i havet. Hvert år mister vi flere hundrede gigaton is,« forklarer Colgan. Han uddyber:

»Men de processer, som vi har dokumenteret, finder sted i iskappens indre. Det er meget subtilt, og det udligner på ingen måde det periferiske tab af is.«

Hvidberg er derimod mere optimistisk og mener ikke, at iskappen som helhed er så sårbar over for klimaændringer, som mange computermodeller antyder.

»Denne (hærdende, red.) effekt kan hjælpe indlandsisen til at være mere modstandsdygtig over for klimaændringer,« forklarer Hvidberg. »Men selvfølgelig er det kompliceret.«

»På samme tid (som isen bliver hårdere, red.), er temperaturerne også stigende. Så nu bliver isen varmet op, og så begynder den at blive blød igen. Så præcis hvordan isdækket vil udvikle sig, bliver kompliceret af mange forskellige processer,« fortæller Christine Hvidberg.

Resultatet er vigtigt for at forudsige fremtiden

Men det virkelige budskab, udtaler Colgan, er, at iskappen er mere dynamisk, end vi tidligere troede.

»Det betyder, at vi virkelig er nødt til at forstå de subtile processer, der har fundet sted de seneste 11.000 år for at få en forståelse af, hvad der er sket i de sidste 10 år. Først da vil vi være i stand til præcist at forudsige, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid,« afslutter William Colgan.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

I videoen herunder kan du se hvordan glaciologer studerer iskappens indre med radarstratigrafi. Den nye undersøgelse bruger disse data til at beregne, hvor meget is, der er blevet dannet, og hvor hurtigt det flyder.