Forlod menneskets forfædre Østafrika tidligere end antaget?
2,44 millioner år gamle stenredskaber kan vende vores forestillinger på hovedet.
arkæologi Østafrika menneskeheden udgravninger stedredskaber hominin-forfædre oldowan redskabskultur palæomagnetisme elektron-spin-resonans-spektroskopi (ESR) datering homo erectus

Arkæologer har udgravet en fundlokation i Ain Boucherit, Algeriet, der indeholder stedredskaber, som muligvis er helt op til 2,44 millioner år gamle. (Foto: The Conversation/M. Sahnouni)

Arkæologer har udgravet en fundlokation i Ain Boucherit, Algeriet, der indeholder stedredskaber, som muligvis er helt op til 2,44 millioner år gamle. (Foto: The Conversation/M. Sahnouni)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I Østfrika kan mennesket spores længere tilbage i tiden end noget andet sted på Jorden.  

Det var her, vores allerførste hominin-forfædre brugte og fremstillede stenredskaber.

Traditionelt er det antaget, at redskabsbrugen, der strækker sig 2,6 millioner år tilbage i tiden, spredte sig til andre steder i Afrika og så efterfølgende til resten af verden.

Men nu har forskerne afdækket en arkæologisk fundlokation i Algeriet, der indeholder stenredskaber, som muligvis er helt op til 2,44 millioner år gamle.

Forskningen er publiceret i Science. 

Tidligere i området eller fremstillet sideløbende?

Under ledelse af af arkæologen Mohamed Sahnouni udgravede holdet stenredskaber, som menes at være 1,92 til 2,44 millioner år gamle.

Fundet rejser to spørgsmål:

  • Var vores hominin-forfædre at finde i området meget tidligere, end vi hidtil har antaget?
  • Eller blev de ældste redskaber fremstillet sideløbende af tidligere hominin-arter, der levede udenfor Østafrika?

Stenredskabs-artefakterne tilhører den såkaldte 'oldowankultur'; den tidligste fremstilling af simpelt tildannede redskaber.

Redskaberne, afrundede flodsten, blev brugt til at dele samt hvæsse andre sten, der så blev brugt til at skrabe og skære med.

Redskaberne blev hovedsagligt brugt til at bearbejde dyrevæv, som marv, knogler og hjernevæv, men også plantemateriale.

Vi ved dog ikke med sikkerhed, hvilken hominin-art der først fremstillede Oldowan-redskaber - muligvis Australopithecus eller Homo Habilis.

Spøgelse i maskinen

Stenredskaberne ligner de tidligeste østafrikanske Oldowan-fund meget, og der er endda skæremærker, hvor stenredskaber har ridset knoglerne i løbet af slagtningen.

arkæologi Østafrika menneskeheden udgravninger stedredskaber hominin-forfædre oldowan redskabskultur palæomagnetisme elektron-spin-resonans-spektroskopi (ESR) datering homo erectus

Kortet viser arkeæologiske udgravningssteder, hvor man har fundet oldowanredskaber. (Kort: Science/Mohamed Sahnouni)

Skæremærkerne indikerer, at disse homininer var aktive jægere.

Vi har hidtil udelukkende fundet tidlige Oldowan-redskaber i Østafrikas Rift Valley, der ligger mere end 4.000 kilometer væk, hvor vi altid har formodet, at redskabskulturen startede, så vi burde egentlig ikke finde artefakter så langt væk - medmindre vi har overset et eller andet.

Mange arkæologer mistænker faktisk et spøgelse et sted i maskinen.

Tidlige hominin-fund i Tchad indikerer, at nogle af vores tidligste forfædre levede langt fra Østafrika.

Arkæologerne har også fundet en oldowan-lignende lokation i Dmanisi i Georgien, der er dateret til at være cirka 1,8 millioner år gammel - hvilket er overraskende tidligt.

Nytænkning

Det nye fund indikerer, at vores fokus på Østafrika som menneskehedens vugge er for snævert.

Vi bør gøre det samme som blandt andet Mohamed Sahnouni: Vi skal også lede andre steder.

Det samme team publicerede for nylig fund fra en anden oldowan-lokation i Algeriet, som er cirka 1,75 millioner år gammel.

Men fundet af oldowan-redskaber, der er 1/2 million år ældre, kræver noget af en nytænkning.

Pålidelig datering

Det hele afhænger dog af, hvor pålidelig dateringen er. Dateringseksperter vil uden tvivl granske alle detaljer meget omhyggeligt.

Ifølge artiklen i Science benyttede forskerne forskellige dateringsteknikker:

  • Palæomagnetisme
  • Elektron-spin-resonans-spektroskopi (ESR)
  • Estimering af sedimentationshastigheden

Palæomagnetisme er en geofysisk disciplin, der ved magnetisk undersøgelse af geologiske og arkæologiske materialer, skaffer oplysninger om Jordens magnetfelt i fortiden.

Magnetiske mineraler af jernoxider bliver bevaret, når de indlejres, og det kan bruges ved palæomagnetisk datering, der bestemmer geologiske lags eller lagseriers alder (korrelation). På denne måde kan forskerne senere måle den 'fastfrosne' magnetisering.

Forskerne fandt, at de øvre lag kortlagde en kort periode, der fandt sted for mellem 1,77 millioner og 1,94 millioner år siden. 

De nedre sedimentlag passede ind i en længere periode for mellem 1,94 og 2,58 millioner år siden.

Betænkeligheder ved metode

I forsøget på at præcisere dateringen benyttede forskerne en teknik kaldet elektron-spin-resonans-spektroskopi (ESR).

Ved hjælp af ESR kan forskerne undersøge prøver for at at bestemme stråledosen fra materialet i forbindelse med arkæologisk datering.

Forskerteamet benyttede dog en mindre kendt version af denne teknik, så pålideligheden bliver strukket til dens yderste grænse ved disse tidsintervaller. Beregningen lød på 1,92 millioner år, hvilket er tidligere end palæomagnetismens forslag.

Der er visse betænkeligheder ved den sidstnævnte metodes egnethed, men forskerholdet er helt ærlige omkring det. 

De har sammenlignet dateringen med udryddelsestidspunktet for dyrene fundet ved udgravningsstedet, og resultaterne indikerer, at dateringstidsrammen er sandsynlig.

Beregningerne vil blive gransket nøje

For at få en bedre ide af redskabernes maksimale alder, benyttede forskerne en teknik, der estimerer sedimentationshastigheden. 

Her beregner man i bund og grund, hvor lang tid det tager for de forskellige sedimentslag at blive opbygget. Det kræver en hel del statistisk arbejde, som kortlægges sammen med de palæomagnetiske resultater.

Holdet ekstrapolerede tilbage i tiden og beregnede det nedre lags alder til at være 2,44 millioner år gammelt.

Jeg er sikker på, at dateringseksperterne vil granske disse tal meget nøje.

arkæologi Østafrika menneskeheden udgravninger stedredskaber hominin-forfædre oldowan redskabskultur palæomagnetisme elektron-spin-resonans-spektroskopi (ESR) datering homo erectus

De nyfundne stenredskaber ligner de tidligeste østafrikanske Oldowan-fund meget, og der endda skæremærker, hvor stenredskaber har ridset knoglerne i løbet af slagtningen. Skæremærkerne indikerer, at disse homininer var aktive jægere. (Foto: The Conversation/I. Caceres)

Mystisk hominin?

Men tilbage til vores spøgelse.  De allerældste redskaber, vi nogensinde har fundet uden for Afrika, er de cirka 1,8 millioner år gamle redskaber, der blev fundet i Dmanisi i Georgien.

Der findes en lille oldowan-ligende lokation i Pakistan fra omtrent den samme tid samt flere fundlokationer med tilrettede redskaber i det østlige Kina dateret til at være cirka 1,66 millioner år gamle.

Hvis Dmanisi i Georgien repræsenterer de første skridt væk fra Afrika, så nåede disse tidlige afrikanske migranter til Pakistan og Kina helt utroligt hurtigt.

Redskaberne i Dmanisi i Georgien blev muligvis fremstillet af tidlige Homo erectus, hvilket er for cirka 1,8 millioner år siden.

Fordi man har fundet Homo erectus i Kina dateret til at være 1,6 millioner år gammel, skulle man tro, at det var Homo erectus, der spredte redskabskulturen til andre dele af verden - og langt hurtige end man umiddelbart skulle tro.

Men det er langt fra sikkert, at det var det, der skete.

Mange ubesvarede spørgsmål

Hvad hvis nu vores spøgelse er en tidligere hominin-art fra Afrika, der gik forud for Homo erectus - for eksempel Homo habilis?

Måske startede oldowankulturen tidligere end for 2,6 millioner år siden. Måske var den allerede udbredt i hele Afrika for 2,4 millioner år siden.

Måske migrerede vores mystiske hominin-art med sine redskaber ud fra Afrika tidligere end for 1,8 millioner år siden.

Det giver med sikkerhed mere tid til de store afstande.

Måske bevægede Homo erectus sig først østpå ud af Afrika på et senere tidspunkt. Måske fulgte de i en tidligere rejsende fodspor, som vi ikke ved noget om.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Evidens

Det er mange uvisheder, men der var ingen, som forventede at finde oldowan-redskaber i Georgien.

Fundet var skyld i en hel del kontrovers, men i dag har de fleste arkæologer fundet sig til rette med fundet.

Arkæologerne vendte tilbage til Dmanisi i Georgien. De foretog yderligere forskningsarbejde og fandt evidens for deres teorier.

Jeg er ikke i tvivl om, at Mohamed Sahnouni og hans team vil gøre det samme.

John McNabb hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hosThe Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker