Uddød menneskeart kan have lavet tøj
Den uddøde underart af Homo erectus, pekingmennesket, kan have pyntet sig med skindklæder og have mestret ilden, viser nye fossile fund.

Pekingmennesket, her repræsenteret af et fossilt kranie, kan have været mere avanceret, end forskerne har troet indtil nu. (Foto: Russell L. Ciochon, University of Iowa)

Pekingmennesket, her repræsenteret af et fossilt kranie, kan have været mere avanceret, end forskerne har troet indtil nu. (Foto: Russell L. Ciochon, University of Iowa)

Fossiler af den uddøde art, Homo erectus pekinensis - også kaldet Pekingmennesket - blev fundet i Kina i 1920.

Mennesketypen, der er en underart af Homo erectus, levede for mellem 200.000 til 750.000 år siden.

Forskerne udfører nu nye undersøgelser på fundstedet for Pekingmennesket for at finde genstande, som kan give svar på, hvordan disse mennesker levede.

Blandt de fund, som forskerne har gjort, er det, som kan være et ildsted, tegn på, at de har arbejdet med skind for at lave klæder, og at de har sat sten og pinde sammen til våben. Dette kom frem, da forskerne redegjorde for de nyeste fund ved Torontos Royal Ontario Museum i december i 2012, ifølge LiveScience.

Tilsammen tyder alt dette på, at Homo erectus pekinensis var mere sofistikeret, end man har troet indtil nu.

300.000 år gammelt lag afslører ildsted

Forskerne har blandt andet taget nye og mere kraftige mikroskoper i brug for at finde ud af, hvordan forskellige genstande blev brugt, såkaldte brugs- og slitageanalyser.

Blandt de nye fund, som forskerne har gjort, er et 300.000 år gammelt arkæologisk lag, som kan indeholde et ildsted.

Undersøgelserne af ildstedet med 3D-scanner er afgørende for at kunne stadfæste, om Pekingmennesket kunne kontrollere ild.

Hvis forskerne kan fastslå dette, vil vi komme nærmere et svar på, hvornår vi mennesker lærte os at kontrollere ild.

Vanskeligt at kontrollere ild

Kranier af Homo erectus, neandertaler og det moderne menneske. (Foto: Steve A. Johnson, CC)

»Homo erectus er menneskearten, som opfandt ilden, men vi ved ikke helt, hvornår det skete,« fortæller zoolog Petter Bøckmann ved Naturhistorisk museum ved Universitetet i Oslo.

Han forklarer, at det at kontrollere ild er en kompliceret proces, som afhænger af, at en har lært færdigheder ved at gå gennem mange stadier.

»For det første skal man turde nærme sig ild, og de allerfleste pattedyr skyr instinktivt ilden. For det andet skal man overkomme den barriere, det er at tage ilden med sig hjem. Tredje niveau er at lære sig at lagre ilden og pleje den. Fjerde niveau er at kunne fragte ilden med sig rundt, og på femte trin har mennesket lært sig at producere ild selv,« fortæller Petter Bøckmann.

Pekingmennesket har måske lavet tøj

Brugs- og slitageanalyser af redskaber tyder også på, at Pekingmennesket kan have haft en vis interesse for beklædning.

»En del af værktøjet, som forskerne har fundet, ser ud til at være blevet brugt til at skrabe skind,« fortæller Chen Shen til LiveScience, »Hvis de har gjort skind blødt, kan de have haft nytte af skind til at lave klæder,« siger han.

»Det at lave skind om til tøj lyder simpelt i teorien, men skind skal skrabes og gøres blødt, før det kan fungere som beklædning. Jeg har et råt rensdyrskind derhjemme, som jeg bruger som siddeunderlag. Det er mere stift end pap og kan helt klart ikke bruges til tøj,« siger Petter Bøckmann.

Han fortæller, at der ikke er bevis for, at mennesket har brugt skind til tøj, før mennesketypen Cro Magnon, som er forløberen til det moderne menneske.

Hvis Penkingmennesket har lavet tøj, går det imod tidligere antagelser.

Pyntede sig mere, end vi troede

»Vi har ikke regnet med, at mennesket begyndte at bruge klæder, før de bevægede sig op i tempereret klima,« fortæller Petter Bøckmann.

Homo erectus var menneskearten, der lærte at kontrollere ild, men hvornår det skete, ved forskerne endnu ikke. (Foto: National Museum of Indonesia, Jakarta)

Beijing ligger derimod i subtropisk klima, hvor mennesket altså kan have klaret sig uden tøj.

»Den eneste anden grund til at tage tøj på er for at pynte sig, og vi troede ikke, at Pekingmanden var socialt avanceret nok til at have brugt tid og kræfter på pynt. Men det ser altså ud til, at vi har taget fejl,« siger Petter Bøckmann.

Lavede spydlignende værktøj

De kinesiske forskere har også fundet tegn på, at Pekingmennesket mest sandsynligt har fæstet spidse sten til korte pinde og lavet spydlignende værktøj. Det at kunne fæste to uens materialer til hinanden er et vigtigt skridt i menneskets udvikling.

Chen Shen fortæller, at spyddet nok ikke var så nyttigt til jagt, men at det har betydet en udvikling af værktøjet, og at det kan have været brugt til at skrabe eller indgravere.

»Frem til nu har vi forestillet os, at det var med det moderne menneske, Cro Magnon, at der blev lavet redskaber ved at sætte forskellige materialer sammen,« siger Petter Bøckmann og fortsætter:

»Neandertalere lavede træspyd med ildhærdede træspidser, men det er en del mere avanceret at sætte sten på træ.«

Forskerne har også fundet tegn på, at Pekingmennesket har brugt stenredskaber til at bore huller, selv om de endnu ikke ved, hvilket materiale der blev foret i, eller hvorfor de borede i det.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.