Indtil for nylig troede mange forskere om menneskets evolution, at de fleste af vores tidlige slægtninge for længst var fundet.

Men det seneste årti har professor Lee Berger ved Witwatersrand Universitet i Johannesburg, Sydafrika, sammen med kolleger fundet nye menneskearter og tidlige slægtninge, som hidtil var helt ukendte for videnskaben.

Udgravningerne er så rige, at de alene skønnes at have øget antallet af levn fra vores tidlige slægtninge med 20-25 procent.

»Det har været en fantastisk tid at være palæoantropolog,« sagde Lee Berger, da Videnskab.dk fik en snak med ham, både om fundene og hvordan de vender op og ned på fortællingen om, hvem vi mennesker er, og hvor vi kommer fra.

Se videoer af vores snak med Lee Berger i løbet af artiklen.

Google Earth viste vej til ny menneskeart

Det begyndte med to amatør-huleklatrere, som viste Berger billeder af knogler, fundet i en hule dybt under jorden.

»Historien bliver ofte fortalt i medierne, som om det var tilfældigt. Det var ikke nogen tilfældighed. Det begyndte med et kort, jeg havde lavet,« siger Lee Berger.

Kortet blev faktisk til helt tilbage i 2008, da Berger som så mange andre legede med Googles seneste gratis computerprogram Google Earth.

Ved hjælp af programmets satellit- og luftfotos udforskede Berger det område, han normalt arbejder i - det smukke UNESCO-verdensarvslandskab kaldet 'The Cradle of Humankind'.

LÆS OGSÅ: Menneskets evolution

Cradle of Humankind. Her har forskere siden begyndelsen af 1900-tallet fundet ikke mindre halvdelen af verdens samlede levn af tidlige menneskeforfædre, inklusive den berømte 'Taung Baby', som i 1925 for første gang knyttede menneskets oprindelse til Afrika. (Foto: South African Tourism/ Wikimedia Commons)

Tegnede et 'skattekort' over potentielle fundsteder

Pludselig slog en enkel og genial idé Berger: De træer og buske, han så som spredte frodige klynger i landskabet, stod formodentlig sådan, fordi jorden var mere fugtig dér, og hvorfor var den det?

Måske, fordi der var huler, og huler er ofte lig med fossiler.

Han tegnede hurtigt et 'skattekort' med omkring 700 potentielle huler, og så var det ellers bare at hoppe ind i bilen og køre af sted.

Nogle gange tog han sønnen Matthew og familiens hund med, og i august 2008 snublede den dengang 9-årige Matthew bogstaveligt talt over den første knogle af et fantastisk fund: Australopithecus sediba.

LÆS OGSÅ: 'Menneskehedens vugge' fundet med Google Earth

»Jeg tænkte virkelig, at jeg havde vundet i lotteriet,« siger Lee Berger, som på det tidspunkt havde arbejdet i Sydafrika i mere end 10 år uden at finde noget særlig spektakulært.

Fundet skulle vise sig at være et af de rigeste fossilfund i Afrika af en vores tidlige slægtninge og blive et internationalt gennembrud for Berger.

»Da vi fandt sediba, sagde alle, at det var et mirakel. Der ville aldrig komme et til. Men så fandt vi naledi og alle sagde - ups - et mirakel mere,« siger Lee Berger.

Her ses Lee Berger med en rekonstruktion af Au. sediba. (Foto: Profberger/ Wikimedia Commons)

Fandt menneskelig slægtnig i knoglekammer

'Skattekortet' var nemlig ikke glemt efter de første fund, og mens Berger arbejdede med de nye fund, ledte hans tidligere studerende, Pedro Boshoff, videre.

Da mange af hulerne er meget svært tilgængelige, havde de også engageret to amatør-huleklatrere, Steven Tucker og Rick Hunter.

En aften i september 2013 kørte de to ud i vildnisset en times kørsel nordvest for Johannesburg og udforskede et hulesystem kaldet Rising Star.

Dybt under jorden fik de mavet sig 12 meter lodret ned gennem en 17,5 cm smal sprække og fandt en lille hule - Dinaledi-kammeret - hvor der lå masser af knogler spredt rundt på gulvet.

Bagefter viste de en laptop med billeder af knoglerne til Lee Berger - se billederne i videoen nedenfor.

»Da jeg så de fotos, blev jeg blæst omkuld. Jeg troede aldrig, jeg ville se noget lignende i min karriere. Dér på det allerførste foto var en kæbe, som tydeligt var en menneskelig slægtning,« siger Lee Berger.

»Du finder bare ikke den slags - specielt ikke liggende på gulvet i en hule flere hundrede meter inde i sådan et hulesystem.«

LÆS OGSÅ: Helt ny menneskeforfader fundet i Sydafrika

Berger organiserede på rekordtid et 60-mand stort hold til at udforske og udgrave hulen for de nye fund.

Mere end 1.500 knogler af Homo naledi er siden udgravet fra 'skat-kammeret', og der er stadig meget af kammeret, som ikke er udgravet.

Finder endnu et knoglekammer

Men 'miraklerne' var ikke forbi.

To år senere fandt Hunter og Tucker igen nye levn af Homo naledi skjult i en anden næsten lige så svært tilgængelig hule i Rising Star-systemet.

I det nye 'Lesedi-kammer' ligger levnene klemt inde i en kort blindtarm, så kun én person ad gangen kan udgrave dem - liggende på maven med fødderne stikkende ud.

Den del har antropologen Marina Elliott stået for, og fundene af bl.a. et fantastisk komplet eksemplar døbt 'Neo' (som betyder 'gave') er netop blevet offentliggjort.

Disse og andre fund får forskerne til grundlæggende at gentænke hele den traditionelle fortælling om os selv.

»Vi troede, at vi havde regnet hele historien ud. Men det har vi ikke. De nye fund viser, at den er meget mere kompleks,« siger Lee Berger.

LÆS OGSÅ: Abelignende menneske levede samtidig med Homo sapiens

Vores menneskelige rejse skal gentænkes

Lige siden antropologer først begyndte at spekulere over vores oprindelse fra en fælles forfader med chimpansen, har man antaget, at det meste af menneskets udviklingshistorie har været en fremadskridende rejse.

De første to tredjedele af vores rejse var abemennesker (australopithecinere) som det berømte 3,2 mio. år gamle Lucy-fossil fra Etiopien.

LÆS OGSÅ: Superstjernen Lucy fylder 3,2 millioner år

Abemenneskene gav os den oprejste gang og leder op til rejsens sidste tredjedel, hvor de første rigtige medlemmer af menneskeslægten, Homo habilis, Homo erectus og Homo rudolfensis ses. Her øges hjernens volumen, i takt med at jordlagene afslører mere sofistikerede stenredskaber. Samtidig skrumper tænderne, som vidner om, at føden forarbejdes og ikke længere kræver et så kraftigt tyggeapparat.

Det hele hang sammen i en nydelig rejseberetning om mennesket som den enestående linje af aber, der rejste sig op, frigjorde hænderne til redskaber, der gav adgang til kød, som kunne nære hjernens vækst, som igen førte til nye opfindelser og sofistikeret kommunikation.

Menneskelinjen var så at sige begyndt at rulle ned ad bakke som en ustoppelig snebold.

Det er det billede, som nu vælter.

»De nylige opdagelser - og ikke kun Homo naledi – siger, at den her enkle idé om at vi har været alene på planeten og er evolutionens mestre, bare er forkert. På et givent tidspunkt i fortiden har der hele tiden været adskillige sideløbende eksperimenter,« siger Lee Berger.

Homo naledi bryder billedet

Der, hvor Homo naledi for alvor bryder med den traditionelle fortælling, er ved den datering, som Berger og kolleger netop har offentliggjort: De levede i Sydafrika for bare 200-300.000 år siden. Det er vel og mærke på et tidspunkt, hvor andre medlemmer af menneskeslægten for længst har udviklet en kæmpestor hjerne.

Homo naledis hjerne er mindre end selv de tidligste menneskeformer som Homo habilis, og dens knogler afslører en mosaik af moderne og primitive træk, som peger på, at arten er en 'overlever' helt tilbage fra roden af menneskeslægtens linje.

Men den slags relikt-arter 'burde' for længst være udkonkurreret af de nye forbedrede menneskeformer, og tilsvarende fortæller H. naledis hænder og små tænder tydeligt om en dygtig redskabsbruger, som også 'burde' have ført til den store hjerne.

Historien er tydeligvis ikke så enkel.

Vores slægtslinjer er sammenflettede

Men faktisk kommer det ikke så overraskende endda, for andre fund har gennem længere tid indikeret, at fortællingen ikke kunne være rigtig, og at landskabet indtil for nyligt har myldret med forskellige mennesketyper.

Fundet af Au. sediba og 'hobbitten' (Homo floresiensis) i Indonesien gav indikationer af, at store dele af vores slægtshistorie endnu ikke har set dagens lys.

Så kom Homo naledi.

Og det seneste årti har fossilt DNA også afsløret andre nye arter som denisovaen, der vidner om decideret trængsel i vores forhistorie.

LÆS OGSÅ: Ukendt menneskeart fundet i Sibirien

DNA'et fra neandertalere og denisovaer afslørede endda, at vores slægtslinjer slet ikke er hermetisk adskilte, men selv efter hundrede tusinder års adskillelse kan de krydse tilbage og flette sammen igen. Det kan du læse mere om i artiklen: Fund af menneske-DNA i neandertaler omskriver historien.

Evolutionen er et stort rod

»Evolution er rodet på en måde, som vi slet ikke havde forudset,« siger Lee Berger.

»Og det betyder også, at de her forskellige fossiler potentielt kan have en enorm betydning for at forstå vores historie - den menneskelige rejse.«

Med andre ord tegner fundene snarere en 'Lord of The Rings'-verden med ikke kun én intelligent og overlegen art, men mange intelligente væsner - mennesker, 'dværge', 'orker', 'elvere' og 'hobbitter' - som oven i købet også fik børn med hinanden.

Endelig kan man lægge dyrestudier oveni.

»Jane Goodalls adfærdsforskning ødelagde det hele, da hun så chimpanser skabe og bruge redskaber,« siger Lee Berger.

Mange studier viser, at dyr kan løse komplekse opgaver, sørge, udvise empati og andre 'unikke' menneskelige evner.

»Vi er ikke nødvendigvis opfinderen bag alle de her særlige ting, som, vi troede, var enestående for os. Og det er spændende,« siger Lee Berger.

Vi er en del af naturen

Hele det samlede billede, fra DNA over dyrestudier til arkæologiske fund og fossiler som Homo naledi, vælter den enkle fortælling om den unikke menneskelinje, som løfter sig over naturen og går fra art A til art B til Homo sapiens.

I stedet er det efterhånden ikke til at komme ud om, at vi ikke er så forskellige fra naturens side, som vi har bildt os selv ind, og at evolutionen har eksperimenteret med mange forskellige måder at være menneskedyr på, fuldstændig som med alle andre dyrelinjer.

Det er med andre ord tid til at skabe en ny fortælling.

»Der er ikke noget, jeg hellere ville end skitsere menneskets evolution, men det sidste årti har forandret alting, og de nye fund fortæller os, at vi skal være virkelig forsigtige med at tro på en simpel fortælling. Den idé er væk, og nu er det en kompleks historie,« siger Lee Berger. Og han tilføjer:

»Jeg tror, at planeten Jorden ville være et meget bedre sted, hvis vi mennesker indså, at vi ikke er forskellige fra naturen. Vi sætter et enormt negativt aftryk på planeten, og det er også en grund til, at det er vigtigt at forstå vores oprindelse. Vi skal forstå, hvor alt det her opstod, og hvorfor det opstod, også for at få en smule ydmyghed og forstå, at vi ikke er så forskellige endda.«