Har du nogensinde kunnet genkende dig selv i en ældgammel stenskulptur? Kan nogle universelle følelser på tværs af tid og sted spores i antikt kunsthåndværk?
I et nyt studie har forskere undersøgt, om der er en forbindelse mellem de følelser, der portrætteres i antikke skulpturer fra mayafolket og andre mesoamerikanske civilisationer, der er op til 3.500 år gammelt, og mennesker i dag, skriver ScienceAlert.
Forskerne bag har således fået 325 vestlige testpersoner til at tolke og matche en række billeder af antikke skulpturer, der er beskåret ved ansigtet, til nogle følelser.
Alle skulpturerne havde gang i forskellige aktiviteter som at spille musik, forberede sig til krig, elske eller lignende, men det kunne testpersonerne altså ikke se.
Et andet hold af 114 vestlige testpersoner fik til gengæld til opgave at læse beskrivelser af skulpturerne, hvorefter de blev bedt om at parre beskrivelserne med nogle følelser.
Alt i alt stemte testpersonernes vurdering af skulpturenes udtryk godt overens med, hvad skulpturerne rent faktisk skulle udtrykke. Det er ifølge forskerne et tegn på, at der findes nogle universelle menneskelige følelser, der overskrider tid og sted:
»Resultaterne underbygger teorien bag, at vi har mindst fem typer universelle ansigtsudtryk: dem der kan forbindes med smerte, vrede, anstrengthed, opstemthed og tristhed,« skriver forskerne i artiklen, der er bragt i tidsskriftet Science Advances.
Forskningen taler ind i en gammel debat om, hvorvidt der findes universelle følelser, og selv skriver forskerne også, at der selvfølgelig er nogle begrænsninger for, hvor meget man kan ‘forstå’ de gamle mesoamerikanske kulturer.
Noget forskning peger på, at selv folk, der er født blinde, har nogenlunde de samme ansigtsudtryk som ikke-blinde. Forskning fra Papua Ny Guinea viser, at nogle ansigtsudtryk går igen, mens andre opfattes vidt forskelligt.
Konklusionen er derfor nok, at ansigtsudtryk er en god blanding mellem menneskelig genetik og kultur.
