Vil du og din gymnasieklasse skrive ny danmarkshistorie?

Et familieliv anno 2024 kan se ud på et væld af måder – der er forældre af samme køn, kun en forælder, sammenbragte familier på kryds og tværs og mænd på lang barsel.

Sådan har det langtfra altid været. Det er derimod et resultat af det 20. århundredes største samfundsforandring – nemlig familierevolutionen.

Hvor det 21. århundredes revolution er den teknologiske, med smartphones og AI, skete der især i 1960’erne og 1970’erne en omvæltning af familiens funktion, kønsroller og dermed rammen for vores liv.

Den forandring vil vi beskrive i denne artikel, hvor vi også inviterer landets gymnasieelever med i et banebrydende forskningsprojekt og sammen undersøger familierevolutionens betydning for helt almindelige mennesker.

Vi begynder hos en kendt politiker i 1922.

Familien som samfundets klippegrund

I 1922 mente socialdemokrat og senere socialminister K.K. Steincke, at »ethvert Samfund maa bygge paa det ordnede Familielivs Klippegrund.«

Altså at familien var den helt centrale byggeklods for vores hverdag og for samfundets funktioner.

1920’ernes familie adskildte sig dog markant fra den moderne familie. Den var bygget op omkring et ideal med ægteskab og manden som forsørger og dermed familiens naturlige overhoved.

Steincke, og andre i datiden, var ikke uinteresserede i kvinder, men så først og fremmest deres samfundsrolle som mødre. Det var kvinderne, som skulle føde børnene og havde ansvar for den daglige drift i familien som en tryg ramme for børnene.

Det er også den familiemodel, vi kender fra danske spillefilm i 1940’erne og 1950’erne. Når faren i 'Far til fire'-filmene var så interessant en figur, skyldtes det netop, at han midt i kernefamiliens guldalder stod uden for datidens familienormer.

I videoen herunder synger børnene eksempelvis en hyldestsang til far: 'Du er den bedste ven, vi har'.

I dag, nogle årtier senere, ser det helt anderledes ud. Det er på ingen måde opsigtsvækkende, at børn fødes uden for ægteskabet, er skilsmissebørn, har forældre af samme køn eller kun én forælder.

Selvom forventningerne til henholdsvis mænd og kvinder stadig ikke er helt ens, så er forskellene blevet mindsket, og en far forventes at skifte bleer, ligesom en mor forventes at gå på arbejde og tjene sine egne penge.

Familierevolutionen – som den blev oplevet

Det, som vi i dag tager for givet og ikke skænker mange tanker, var for dem, der levede midt i forandringerne, anderledes dramatiske. Det kendte og faste forandrede sig for øjnene af dem.

Alene derfor er det værd at beskæftige sig med som forsker.

Vi er selvfølgelig heller ikke de første, som har opdaget familierevolutionen. Historien om de danske kvinders indtog på arbejdsmarkedet, om adgangen til prævention og fri abort, om ægteskabets aftagende status, om kønsroller i opbrud, eller hvordan offentlig børnepasning blev en naturlig del af danske familiers hverdag, er alle en del af den store historie om det moderne Danmark.

Det er den progressive samfundsmodel med ligestilling, to-indkomstfamilier og fædre, der tager ansvar for børnene, som vi internationalt er stolte af.

Historien er typisk underbygget med statistikker over kvinders erhvervsdeltagelse, undersøgelser af velfærdsstatens fremvækst på det familiemæssige område (børnepenge, børnehaver, barselsorlov med videre).

Vi kender også en del til, hvad eliten mente om dette – hvad enten det var forandringsivrige rødstrømper i kamp for ligestilling eller mere konservative skeptikere, som så verden gå af lave.

Men vi ved stort set ingenting om, hvordan 'almindelige mennesker' oplevede denne revolution af deres dagligdag. Det gør vi nu op med. Og det er her, 3.000 gymnasieelever kommer ind i billedet.

Borgerforskning og en banebrydende model til indsamling af den oplevede historie

Når historikerne ikke har de nødvendige kilder, så må de gå nye veje.

Der er tusindvis af danskere, som har oplevet – levet i og med – familierevolutionen, og deres historier vil vi gerne høre. Der er ikke én rigtig historie om familierevolutionen – hvert af de levede liv fortæller deres egen historie i sin egen ret. De er alle lige vigtige.

For at få adgang til disse livshistorier bruger vi borgerforskning, eller som det hedder med et lidt finere begreb: Citizen Science. Ved at invitere borgerne ind i forskningsprocessen får vi forskere muligheden for at besvare nye og vigtige spørgsmål.

Borgerforskning er en velafprøvet metode inden for naturvidenskaberne, mens det fortsat er ret ukendt territorium for humaniora. Men vi har udviklet en banebrydende model, hvor vi i samarbejde med danske gymnasieelever indsamler og analyserer helt nye historiske kilder.

Helt konkret har vi udviklet et otte-ugers undervisningsforløb om familiens rolle og forandring i efterkrigstidens Danmark, som afsluttes med, at gymnasieleverne gruppevis laver et interview med en person, der som voksen eller ung voksen har oplevet familierevolutionen.

Eleverne får en indføring i at lave interviews og bruger spørgsmål, som vi har givet dem. Det er afgørende, at interviewpersonerne har plads til at fortælle netop deres livshistorie med deres egne ord.

Derfor bruger vi, hvad man i fagsprog kalder semistrukturerede interviews. Disse interviews analyseres efterfølgende i klassen og afleveres til forskerne (os).

Når vi modtager interviews, er de anonymiserede, og efter at have transskriberet det enkelte interview bliver det en del af vores database.

Forløbet afsluttes med et stort arrangement, hvor gymnasieleverne præsenterer deres interview på en plakat sammen med en masse andre gymnasielever.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan det gik, da 400 gymnasieelever mødtes i Kolding.

Vores mål over de næste tre til fire år er at indsamle ikke mindre end 1.000 sådanne livshistorier. Det er en meget stor samling af et unikt historisk kildemateriale, som vil give os helt nye muligheder for analyser, hvor vi kombinerer god, gammeldags læsning af kildematerialet med digitale analyseredskaber, der kan hjælpe med at finde mønstre i de indsamlede interviews.

De indsamlede livshistorier vil efter projektets afslutning blive gjort tilgængelige for andre forskere. Vi ved, hvordan for eksempel Nationalmuseets store indsamling af livshistorier i 1950’erne stadig i dag udgør et helt enestående kildemateriale.

Samtidig giver det gymnasieelever en forståelse for forskning – og der bliver med livshistorierne bygget en vigtig bro mellem generationer.

Hvad håber vi at finde ud?

Helt overordnet håber vi at finde ud af, hvordan ’almindelige mennesker’ oplevede den måske største forandringsproces i de sidste 150 år. Vores udgangspunkt er, at de nok har oplevet den ret forskelligt.

Vi kan let forestille os, at når det handler om kønsroller, familie og familieplanlægning, så har mænd og kvinder måske oplevet tingene forskelligt. Men mon ikke, at også mændene har meget forskellige oplevelser? Eller kvinderne?

For nogle gav familierevolutionen nye muligheder for at realisere livsdrømme. Andre fik job, måske natarbejde eller skulle tidligt op og gøre rent til en lav løn og skulle så stadig, når de kom hjem, passe huset og familien.

En af de historier, vi allerede har indsamlet, fortæller om en kvinde, vi her kalder for Erna.

Erna gik hjemme med børnene om dagen men gjorde rent på et sygehus om natten. Manden forventede dog stadig, at hun stod tidligt op om morgenen for at smøre hans madpakke.

Men en morgen fik Erna nok og blev liggende i sin seng. Familierevolutionen kunne altså foregå i forskellige tempi i forskellige familier.

Men familierevolutionen kunne tage mange forskellige former. Moder- og faderskab forandrede sig fra én generation til den næste, og vi formoder, at uddannelse og social baggrund spiller en vigtig rolle for oplevelsen.

Vi regner også med, at der er store forskelle mellem by og land. Hvor der i byerne var jobs og børnehaver, var der på landet noget længere mellem begge dele, og demonstrationer for kønnenes ligestilling i Aarhus eller København kunne opleves som eksotiske og langt væk.

Vi vil gerne vide mere om folks – forskellige – livsdrømme, familielivsstrategier, og hvordan det hele så blev. I sidste ende vil vi med fortællinger fra kilderne og de gymnasieelever, der har indsamlet dem, skrive en ny danmarkshistorie, hvor de store forandringer og almindelige menneskers meget forskellige oplevelse af dem bliver bragt sammen. 

Her godt 100 år efter, at den såkaldte befolkningskrise i 1930’erne satte skub i statens regulering af familien, står vi med endnu en 'fødselskrise'. En analyse af de forandringer, der på individniveau fulgte med familierevolutionen, giver os vigtige indsigter, som kan være relevante langt udover 1960’erne og 1970’erne.

Vi inviterer gymnasierne til at samarbejde med os

Borgerforskning kan selvfølgelig ikke lade sig gøre uden borgere. Vores 'borgere' er som sagt gymnasieelever. Vi inviterer derfor gymnasieklasser til at deltage i projektet.

Vil du og din gymnasieklasse forske med os for at skrive en ny danmarkshistorie, så kan du læse mere og tilmelde din klasse hér.

Forskningsprojektet 'The Danish Family Revolution: Experiences and Institutions (FREI)' er finansieret af Velux Fonden.