»Den var ikke gået i indskolingen i dag,« siger arkæolog Henriette Lyngstrøm om de knive, der er blevet fundet i flere af vikingetidens barnegrave.
På baggrund af lignende knivfund fra blandt andet Langeland og Lejre, viser det sig nemlig, at vikingetidens små børn, helt ned til 4-års alderen, har gået rundt med skarpslebne knive i bæltet.
En opdagelse, som Henriette Lyngstrøm, der er lektor i arkæologi ved Københavns Universitet og som leder knivprojektet, selv finder »meget overraskende«.
»Jeg syntes, det var lidt vildt, hvor store og skarpe knive, de helt små børn har løbet rundt med. Det var på ingen måde legetøj,« siger hun.
Knivene i børnenes grave viser desuden, at kniven har været noget, der fulgte folk helt fra barnsben og gennem hele livet, fortæller arkæologen.
»Kniven har været helt essentiel i hverdagen dengang, også for børn. Det er en spændende kontrast til, hvordan vi opfatter både knive og børn i dag. Dengang har tankegangen nok været noget a la ‘ingen kniv, intet liv’.«
Kun overklassebørn fik en rigtig begravelse
\ De grimme, gamle knive
Arkæolog Henriette Lyngstrøm har undersøgt omkring 40 knive fundet i vikingebarnegrave over hele landet. Knivene stammer fra perioden mellem år 800 og 1050.
Knivene er alle fundet i udgravninger fra 1980’erne og i årene efter, men de er først blevet undersøgt nu.
Du kan læse mere om en af udgravningerne på Langeland her.
Museumsinspektør og arkæolog Peter Pentz fra Nationalmuseet finder da også opdagelsen interessant.
»Det, synes jeg da, er overraskende. Det antyder, at knivene er ting, som alle har haft og er gået rundt med,« fortæller han.
Derudover er den nye viden ifølge Peter Pentz vigtig, fordi der er relativt få barnegrave i forhold til voksne fra vikingetiden. Den arkæologiske viden om børnene fra den tid er generelt begrænset.
»Måske fordi det kun var børnene fra overklassen, som fik en rigtig begravelse,« siger han.
Børn var ikke børn i vikingetiden
Opdagelsen understøtter ifølge begge arkæologer den teori, at barndommen ikke har været opfattet som særskilt fra voksenlivet i vikingetiden.
»Det er nok for meget at kalde dem små voksne, men de har altså haft redskaber, som kniven, som var lige så store som de voksnes. Det er en indikation på, at børn har varetaget dagligdagsopgaver stort set på linje med de voksnes,« siger Henriette Lyngstrøm.
Hun fortæller, at børnene formentlig har skullet snitte diverse redskaber, hente grene til hegn og dyrefoder og meget andet, hvor det har været nødvendigt at have en skarp kniv.
»Man var ikke bleg for at lade de små deltage i hverdagen. Det var en helt anden barndom dengang,« siger hun.
\ Læs mere
Mikroskop afslørede knivenes skarphed
Indsigten i børnenes knivvaner bygger på en undersøgelse, hvor Henriette Lyngstrøm har analyseret en række af de gamle knive fra barnegravene nærmere.
»Jeg samlede en række knive ind og skar dem op for at se, hvordan de er lavet. Under mikroskopet kunne jeg så se på opbygningen af stål og jern, at de har været skarpe og derfor formentlig har været redskaber og ikke legetøj,« fortæller hun.
En række tidligere undersøgelser af skeletterne i gravene viste desuden, at der var tale om helt små børn på mellem fire og seks år, fortæller Henriette Lyngstrøm.
\ Læs mere
Arkæologi har ikke interesseret sig for kniven
\ Vikingetid eller stålalder?
Analyserne af knivene viser, at de var opbygget af en kerne af stål og beklædt med jern. Det gjorde, at kniven kunne slibes og holdes skarp.
Stålets indtog i redskaber og våben gav store fremskridt i vikingetidens samfund, og af den grund mener Henriette Lyngstrøm, at vikingetiden faktisk bør omdøbes til stålalderen.
Læs mere om det her.
Henriette Lyngstrøm tilføjer dog, at det stadig er svært at komme med generelle konklusioner om, hvordan barnelivet generelt var dengang, netop fordi der findes så relativt få barnegrave.
»Vi ved meget lidt om børn i fortiden, og det er et generelt problem i arkæologien,« fortæller hun.
Derfor er yderligere indsigt i børnenes knivbesiddelse vigtig.
»Kniven er formentlig det mest almindelige redskab i oldtiden, men før mig havde ingen rigtig undersøgt dem. De har mildest talt været stedmoderligt behandlet i arkæologien, måske fordi de ikke ser så pæne ud og derfor ikke er lige så spændende at studere som guld og perler. Men der ligger uden tvivl en masse viden gemt i de her gamle knive,« siger Henriette Lyngstrøm.
\ Læs mere
