Har du nogensinde undret dig over, hvordan man mentalt forbereder sig på en tur langt, langt ud i rummet? Eller hvilke storpolitiske konsekvenser genmanipulation af mennesker kan få?
Det, og meget andet, kan du få svarene på til dette års CPH:DOX, når festivalen løber af stablen 15.-26. marts.
\ Om CPH:DOX
Copenhagen International Documentary Film Festival, CPH:DOX, blev grundlagt for 20 år siden i år, i 2003, og er i dag en af verdens største dokumentarfilmfestivaler.
Festivalen kan opleves i biografer i København – og i 28 andre kommuner over hele landet – fra 15.-26. marts.
CPH:DOX har i år tre temascener – videnskabsscenen, samfundsscenen og kunstscenen.
Videnskabsscenen holder til på Nationalmuseet fra 17.-19. marts, hvor udvalgte film fra festivalens science-program vil blive vist, ledsaget af en række events, der sætter de videnskabelige problemstillinger i kontekst.
Science-programmet er i år skabt i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA, Nationalmuseet og Lundbeckfonden.
Et udvalg af filmene vil efter festivalen blive tilgængelige på CPH:DOX’ streamingplatform paradox.dk fra 24. marts til 2. april.
Dokumentarfilm kan nemlig noget helt særligt, når det kommer til at formidle videnskab.
»I en del år efterhånden har vi haft et særligt fokus på videnskabsformidling i dokumentarfilm, fordi de er ekstremt gode og enormt stærke til at formidle ellers svært tilgængeligt stof,« forklarer Marie Erbs Ørbæk, der er programlægger og livechef ved CPH:DOX.
I år kan du opleve over 200 dokumentarfilm på CPH:DOX, der samtidig fejrer 20 års jubilæum.
Festivalen ønsker at være »et billede på samtiden og spejle de aktuelle debatter, der er i samfundet« – og det gælder i særdeleshed deres videnskabsprogram.
Videnskab.dk tager dig hér i hånden og guider dig til 5 udvalgte film, der hver især kredser om videnskab.
Hvis din interesse bliver fanget af filmene, kan du klikke på titlen og blive ført videre til spilletider og billetkøb.
1. The Color of Ice
Den grønlandske indlandsis smelter 2 til 3 gange hurtigere end det globale gennemsnit.
Det kan være lidt svært at forstå, når vi i Danmark er flere tusind kilometer derfra, men for to parter, der begge har indlandsisen som arbejdsplads – et par amerikanske forskere og en grønlandsk fanger – er klimaforandringerne meget håndgribelige.
I filmen ‘The Color of Ice’ finder de to forskere et borehul, som andre forskere for 60 år siden lavede som mål for, hvor hurtigt isen smelter.
Den grønlandske fanger har en anden tilgang til isen end forskerne – han kan se på dens farve og sneens fugtighed, om hans hundeslæde kan køre på den.
Men klimaforandringerne besværliggør mere end transport – også opretholdelsen af grønlandske traditioner og kultur omkring det at være fanger svinder ind.
Her får du altså serveret to meget konkrete, men forskellige, perspektiver på klimaforandringernes konsekvenser.
2. The Longest Goodbye
Mennesket skal snart til Mars, og det er ikke gået ubemærket hen her på Videnskab.dk – det har vi blandt andet skrevet om her og her.
Det er udelukkende en realitet, fordi teknologien udvikler sig i et lyntempo, men den menneskelige psyke kan ikke følge med.
Noget så simpelt som savn er stadig en del af ligningen, når vi på et tidspunkt indenfor det næste årti sender mennesker til Mars – og måske endda videre ud.
I filmen ‘The Longest Goodbye’ følger vi en NASA-psykolog i sit forsøg på at forberede astronauter på den mentale del af rejsen til Mars, der indebærer mødet med langvarig isolation og ensomhed.
Det er paradokset mellem menneskets behov for nærvær, side om side med menneskehedens trang til at udforske det endnu ukendte, som du under CPH:DOX her kan se skildret.
3. Silent Extinction
Vi har hørt om det, men vi har aldrig før set det.
Klimaforandringerne forandrer også temperaturen i verdenshavene, og dermed levestedet for de smukke og fotogene koraller, som langsomt og lydløst dør.
Kunstneren bag, danske Maja Friis, har i samarbejde med koralforskere opsat et videnskabeligt eksperiment, der simulerer havenes egne varmebølger, og det er blevet til filmen ‘Silent Extinction’.
Det er første gang nogensinde, at korallers påvirkning er blevet dokumenteret visuelt.
Filmens længde på 12 minutter gør den letfordøjelig, selvom det måske tager lidt længere tid, før budskabet synker ind.
Hvis du vil nå at se den tragiske skønhed, skal du skynde dig: Modsat de resterende film, vi her i artiklen anbefaler, bliver det efter CPH:DOX ikke muligt at streame ‘Silent Extinction’.
Så din tid render lige så langsomt ud. Ligesom korallernes.
4. Make People Better
Er det ubetinget godt at gøre fostre HIV-resistente gennem genmanipulation?
Det store spørgsmål stiller den nervepirrende high-tech thriller ‘Make People Better’.
Den kinesiske forsker, der netop lykkes med at gøre to tvillingefostre resistente overfor HIV, forsvinder fra Jordens overflade kort efter offentliggørelsen af hans videnskabelige gennembrud.
Filmen dykker ned i sagen om den forsvundne forsker, som viser sig kun at være toppen af isbjerget i et storpolitisk spil mellem USA og Kina.
Den amerikansk-producerede dokumentarfilm viser, at vi potentielt snart står midt i et nyt teknologisk kapløb – denne gang om at kunne styre evolutionen og blive i stand til at skabe stærkere og klogere nationer.
Spørgsmålet er, om det er en snarlig nutid, vi skal frygte eller frydes over.
5. Remains
DNA-detektiv, eventyrer, hovedrolleindehaver – kær topforsker har mange navne.
Eske Willerslev og hans forskning er omdrejningspunktet for filmen ‘Remains’, der fortæller om mødet mellem videnskabelige traditioner, personlige ambitioner og et ældgammelt folks ritualer.
Forskningens rolle som frarevet den verden, den undersøger, bliver udfordret, når Willerslev på tur i USA bliver konfronteret med de personlige og etiske dilemmaer, der er forbundet med at forske i andres historie.
Du kan møde filmens og forskningens stjerne 19. marts i Bremen Teater, når han efter visning af filmen svarer på, hvilke sår fra fortiden man risikerer at bore sig ned i, når man gennem DNA-forskning forsøger at kortlægge menneskets ophav.
Dokumentarer ruller over lærreder i hele landet
Muligheden for at se nye dokumentarer i verdensklasse er ikke kun københavnerne forundt.
I hele 28 kommuner, fra Aalborg til Aabenraa og Fredericia til Faxe, popper mini-filmfestivaler op, der løber af stablen samtidig med den københavnske udgave, altså 15.-26. marts.
Du kan se det fulde program for initiativet DOX:DANMARK hér.
Herefter behøver du ikke engang bevæge dig ud af din hoveddør for at bevæge dig ind i visuelt indpakket videnskab.
Flere af dette års dokumentarer kan nemlig streames fra 24. marts til 2. april gennem CPH:DOX’ streamingplatform, PARA:DOX.
\ Science-kategoriens øvrige film
Atomic Hope: Inside the Pro-Nuclear Movement (Frankie Fenton, Irland)
Atomkraft – ja tak? Tankevækkende indsigt i aktivistisk græsrodsbevægelse, der er overbevist om, at den forhadte atomkraft er fremtiden og den hurtigste vej ud af klimakrisen.
Cyborg: A Documentary (Carey Born, Storbritannien/USA/Tyskland/Spanien, verdenspremiere)
Mød en mand, der måske er prototypen på fremtidens menneske: Kunstneren Neil Harbisson er født farveblind, men en antenne boret ind i hans kranium sætter ham i stand til at høre farver, og i dag er han verdens første officielt anerkendte cyborg.
Green City Life (Manon Turina & François Marques, Frankrig)
Hvordan skal fremtidens grønne byer se ud? Få nogle af svarene på en verdensomrejse til klodens storbyer i en film, der med optimisme og smittende energi ser på løsninger i stedet for problemer.
Intruders (David Krøyer, Danmark, verdenspremiere)
Invasive plante- og dyrearter har ændret det danske landskab. Seks ildsjæle har en mission om at fjerne dem igen, men er det overhovedet muligt at spole den menneskelige påvirkning af naturen tilbage, når nu det er os selv, der har bragt dem hertil?
Nuclear (Oliver Stone, USA)
Mød Oliver Stone til Danmarkspremieren på hans kontroversielle film, der giver selv atomkraft-skeptikerne stof til eftertanke, når han i skyggen af krige og klimakriser ser nærmere på den kontroversielle energikilde. Et kritisk forsvar for atomet i en verden uden nemme løsninger.
Sophia (Jon Kasbe & Crystal Moselle, Hong Kong/USA)
En robotmager i pengenød og hans elektroniske datter er stjernerne i en skæv og bittersød film om store drømme i en kapitalistisk virkelighed, og om hvad det vil sige at være et rigtigt menneske.
Theatre of Thought (Werner Herzog, USA)
Werner Herzog i topform, når han vender blikket mod menneskehjernen i en morsom og tankevækkende film, der ser på de svimlende filosofiske og etiske udfordringer ved moderne neuroteknologi – med blik for de skæve og excentriske detaljer.
The YouTube Effect (Alex Winter, USA)
Et deep dive ned i internettets ultimativt største kaninhul. Alex Winters vildtvoksende high speed-essay om teknologi kaster et grundigt og provokerende blik på de mange virkeligheder, som vi lever i på samme tid.
The Pavillion (Aannguaq Reimer-Johansen, Grønland, verdenspremiere)
En arkitekts skulpturelle værk griber ind i den grønlandske natur, det selv er et produkt af, på landets vestlige kyst. En konstruktion, der bliver en refleksion over de naturlige betingelser, den udspringer af.
Algorithms of Beauty (Miléna Trivier, Belgien)
Kan et AI-genereret billede genskabe skønheden i en blomst? En kontemplativ film om grænsen mellem naturlig og teknologisk skønhed.
Uncanny Me (Katharina Pethke, Tyskland)
En ung fotomodel undersøger mulighederne og omkostningerne ved at genskabe sig selv som computergenereret avatar. Et smugkig ind i fremtidens modebranche og visuelle kultur.
Exoskeletons (Mariana Castiñeiras, Ungarn/Uruguay/Belgien/Portugal, Europapremiere)
På ekspedition ind i insekternes mikroverden med en passioneret billesamler og en uruguayansk filminstruktør, der har en indgroet fobi for alt, der kryber.
Sun Under Ground (Alex Gerbaulet & Mareike Bernien, Tyskland)
Arkæologisk udgravning af de mange lag af fortællinger, der omgiver det hvidlige grundstof uran, med tråde tilbage til Sovjetunionen og atomvåbenprogrammer.
The Entangled Forest (Nick Jordan, Storbritannien, international premiere)
Planters kommunikation og nonhumane intelligens bliver reflekteret undervejs i denne skovtur med biologiprofessor og plantepioner Suzanne Simard.
Kilde: CPH:DOX
