Når vi går op i, hvilket tøj vi har på, hvordan vores hår sidder, og hvorvidt vi kan spille guitar eller ej, er det ikke bare for sjov.
Vores udseende, tøjvalg og kreative færdigheder handler om æstetik, og den er vigtig for vores mulighed for at få en partner og reproducere os, forklarer Henrik Høgh-Olesen, der er professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet.
»Det at udsmykke sig eller være kreativ er et vidnesbyrd om overskud. Her er saft og kraft, og derfor bliver kreativitet og æstetik en stærk fitnessmarkør, som betyder, at det er interessant at forplante sig med det her individ,« forklarer han.
Henrik Høgh-Olesen har netop udgivet bogen ’Det æstetiske menneskedyr’, der handler om, hvordan og hvorfor både mennesker og flere dyr er æstetiske væsener.
Her sammenfatter og analyserer han eksisterende empiri på området med afsæt i blandt andet Darwins tanker om evolution, arkæologiske fund og psykologiske studier.
LÆS OGSÅ: Bliver børn mere kreative af musik?
Æstetik som vejen til sex
De tidligste mennesker, hominiderne, udsmykkede sig selv, deres grotter, økser og spyd, skriver Henrik Høgh-Olesen i sin bog.
»Over 90 procent af det, man finder som arkæolog, er udsmykkede objekter. Det er en æstetisk merværdi, som vi har tillagt vores ting gennem historien,« siger han.
Og vi gør ikke noget, uden at der er en evolutionsmæssig fordel i det, forklarer Henrik Høgh-Olesen.
»Det, at vi gør os den umage at være kreative, giver en umiddelbar tiltrækning, der gør, at vores artsfæller får øje på os. Vi træder frem som unikke individer, og det gør os attraktive som seksualpartnere,« forklarer han og tilføjer:
»Der er studier, der viser, at hvis du kan synge, spille, danse og male, er det mere tiltrækkende på andre, fordi du viser overskud, omhu og anstrengelse. Derfor klarer kreative personer sig bedre og får generelt flere børn, end dem som ikke er kreative.«
Ideen om, at vi er æstetiske og kreative for at gøre os attraktive, vækker genkendelse hos en anden forsker med viden om evolutionspsykologi.
»Et af de største evolutionære pres, vi som art har været udsat for, er at reproducere os. Så alt, der kan signalere gode gener og en god genpulje er ønskværdigt i evolutionær forstand,« forklarer Lasse Laustsen, der er ph.d. og adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Kreative mennesker snyder mere
Æstetik som status
Nu lyder det måske, som om æstetik og kreativitet udelukkende handler om sex.
Men det at være æstetisk tjener også det formål at opnå status og social sammenhængskraft i en gruppe.
»Æstetikken har også sociale funktioner på den måde, at det tøj, man har på, signalerer et bestemt tilhørsforhold. Det kan være tatoveringer, eller at du er poptøs eller goth. Vi iklæder os fællesskabets symboler for at vise, hvor vi hører til,« siger Henrik Høgh-Olesen.
Æstetik som eksempelvis tøj kan altså vise, hvilken gruppe vi hører til og skabe et fællesskab. Dog kan det også være med til at etablere status og hierarki.
»Vi kan ved at bruge de rette mærkevarer og designs vise, hvor vi gerne vil være i hierarkiet. Det er det samme, der sker, når vi i programmet ’Kender Du Typen’ afkoder de kendtes personlighed og status,« siger Henrik Høgh-Olesen.
LÆS OGSÅ: Smukke mennesker får os til at snakke
Dyr er også æstetikere
Et andet aspekt i Henrik Høgh-Olesens bog handler om dyr, der også er æstetiske væsener.
»Visse fugle indretter deres reder som showrooms, hvor de optræder for at tiltrække hunner. Han-påfugle er udstyret med prangende haler, der egentlig er meget upraktiske, men til gengæld tiltrækker hunnernes opmærksomhed,« forklarer Henrik Høgh-Olesen.
For både dyr og mennesker handler det om at gøre sig særligt bemærket, så man maksimerer muligheden for at finde en partner eller mage.
Dog har vi mennesker meget mere tid til at være kreative og æstetiske end dyr.
»For 1,9 millioner år siden begyndte vi at forarbejde maden, altså koge og stege den, hvilket gjorde, at vi hurtigere kunne fordøje maden. Dyrene skal sove længe for at nå at fordøje føden, så de har ikke lige så lang tid til at være æstetiske som os,« forklarer Henrik Høgh-Olesen.
LÆS OGSÅ: Kan dyr være kunstnere?
Kunst er mening i verden
Bevæggrunden for æstetik og kunst hos dyr og mennesker kan ikke reduceres til sex alene, men det er en væsentlig del af drivkraften, mener Mathias Clasen, der forsker i kunst og kommunikation på Aarhus Universitet.
Han har læst og anmeldt Henrik Høgh-Olesens bog og er overordnet set meget begejstret.
»Det at se på æstetik og kunst fra et biologisk synspunkt er meget interessant. Det er så fedt med en bog, der stiller nogle spørgsmål om vores eksistens og forsøger at besvare dem,« siger han.
Udover at være glad for det biologiske perspektiv på et ellers humanistisk felt er Mathias Clasen helt enig med Henrik Høgh-Olesens udlægning af æstetik som noget, der samler os i grupper.
Dog mener han først og fremmest, at æstetik og kunst er en måde for mennesker at skabe mening i verden på.
»Jeg tror, vi bruger kunst til at skabe mening i verden mere end for at få sex. Jeg tror, at når vi udsmykker huler eller hinanden, er det for at kategorisere ting i verden og finde betydningen af vores eksistens,« forklarer han.
For Henrik Høgh-Olesen er det vigtigt at blive ved med at forske i vores fælles trang til at udsmykke os og være kreative.
»Hvorfor bruger vi tid på at udsmykke os, selv i dele af verden, hvor vi knap har mad og tøj på kroppen? Burde vi ikke prioritere helt anderledes? Hvis vi kan svare på de her spørgsmål, bliver vi klogere på, hvem vi er, og hvordan verden fungerer,« siger han.
LÆS OGSÅ: Neuroæstetik eller kunst på hjernen
