I løbet af de seneste 20 år har den positive psykologibevægelse lyst psykologiforskningen op med en videnskabelig tilgang til lykke, menneskets potentiale og trivsel.

Positiv psykologi hævder, at psykologerne ikke alene skal granske psykiske lidelser, men lige så vel granske hvad det er, der gør livet værd at leve.

Grundlæggeren af positiv psykologi, Martin Seligman, beskriver lykke som hyppigt at opleve positive følelser som for eksempel glæde, begejstring og tilfredshed i kombination med dybere følelser som mening og formål.

Det forudsætter en positiv tankegang her og nu og en optimistisk indstilling til fremtiden. 

Nok så vigtigt, hævder lykkeeksperterne, er, at lykke ikke er en stabil, uforanderlig egenskab, men en fleksibel følelse, som vi kan arbejde med og i sidste ende stræbe efter.

Lykken på kort og lang sigt

De seneste fire år har jeg afholdt lykke-workshops baseret på evidens fra det ovennævnte psykologifelt. Mine workshops er sjove, og jeg har fået et ry som 'Mrs. Happy'. Men det betyder absolut ikke, at jeg er lykkelig hele tiden.

At stræbe efter et lykkeligt liv er en ting; at stræbe efter at være lykkelig hele tiden er urealistisk.

Nylig forskning indikerer, at psykologisk fleksibilitet er nøglen til større lykke og trivsel. Når vi for eksempel er åbne over for følelsesmæssige oplevelser og i stand til at tolerere perioder med besvær og ubehag, får vi mulighed for at bevæge os mod en rigere og mere meningsfuld eksistens.

Flere studier har demonstreret, at den måde, vi reagerer på livets omstændigheder, har større indflydelse på vores lykke end selve begivenhederne. Stress, tungsind, vemod og angst på kort sigt betyder ikke, at vi ikke kan være glade på lang sigt.

To veje til lykken

Fra et filosofisk synspunkt er der to veje til lykkefølelsen: 

• Hedonistisk lykke: Man forsøger at få et nydelsesfuldt liv med så få ubehagelige eller smertefulde oplevelser som muligt. Hedonistisk lykke, der ofte er kortvarig, handler om tilfredstillelse af det menneskelige begær. 
• Eudaimonisk lykke: Stræben efter lykke er lig med stræben efter det gode samt realiseringen af etiske dyder så som storsind, generøsitet, retfærdighed, ærlighed og mod.

Ifølge det hedonistiske begreb er vi nødt til at søge nye glæder, fornøjelser og oplevelser for at toppe vores lykke op. Vi skal også mindske ubehag og smertefulde oplevelser for at holde humøret oppe.

Ifølge det eudaimoniske lykkebegreb skal vi derimod stræbe efter mening og bruge vores kræfter på at bidrage til noget, der er større end os selv.

Det betyder muligvis, at vi til tider vil opleve ubehagelige hændelser og følelser, men det fører ofte til en dybere følelse af glæde og tilfredshed.

Et lykkeligt liv handler ikke om at undgå hårde tider eller oplevelser. Det handler om at kunne reagere på livets genvordigheder og modgang på en måde, der gør os i stand til at vokse som følge af oplevelsen.

Hedonistisk lykke kommer af det græske 'hedone', der betyder lyst eller nydelse. Når man har den hedonistiske lykke som mål, forsøger man at få et nydelsesfuldt liv med så få ubehagelige eller smertefulde oplevelser som muligt. (Illustration:  Nicolas Poussin/Wikimedia Commons)

Modgang giver styrke

Forskning viser, at oplevelsen af modgang faktisk kan gavne os, alt efter hvordan vi reagerer.

Vi bliver mere modstandsdygtige og ukuelige, hvis vi kan modstå stress, og det kan tvinge os til at handle ved for eksempel at skifte job eller overvinde modgang.

I studier af personer, der står ansigt til ansigt med forskellige traumer, beskriver mange deres oplevelser som en katalysator for stor forandring og transformation, hvilket fører til et fænomen kaldet 'posttraumatisk vækst'.

Mennesker, der har oplevet vanskeligheder, sygdom eller tab, beskriver ofte deres liv som lykkeligere og mere meningsfuldt som følge af hændelserne.

I modsætning til at føle sig lykkelig – en forbigående tilstand – handler et lykkeligt liv om individuel vækst ved at finde mening; om at acceptere vores menneskelighed med alle dens opture og nedture og om at bruge smertefulde oplevelser, så vi kan udnytte vores fulde potentiale.

Lowri Dowthwaite hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ​The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.