Vi elsker stadig aviserne - bare de er på nettet

I lang tid har vi hørt, at nyheder på mobile og sociale platforme buldrer frem, mens papiraviserne kæmper for at overleve, men nu er der endelig godt nyt til de kriseramte danske bladhuse. Det er stadig dem, vi tyr til, når vi skal opdateres, viser en ny undersøgelse:

»Man hører tit, at de gamle medier er på vej ud, fordi alle efterhånden er på nettet og har smartphones eller andre tablets, men vores undersøgelse viser, at sådan er det ikke endnu,« siger professor Kim Schrøder fra Roskilde Universitets (RUC) Institut Center for Magt, Medier og Kommunikation.

»Danskerne går stadig til de traditionelle bladhuse for at få nyheder. Nu får de dem bare på nettet,« fortsætter han.

Sammen med sin kollga Rasmus Kleis Nielsen står Kim Schrøder bag den danske del af en netop offentliggjort international undersøgelse om medievaner i forskellige lande.

Undersøgelsen viser blandt andet, at vi i Danmark bruger flere digitale medier end i nogle af de andre otte lande, der deltager. Til gengæld er vi ikke så nysgerrige, når det kommer til at finde nyheder andre steder end der, hvor vi plejer.

Danskerne holder sig til det kendte

Tyskere, englændere, amerikanere og sydeuropæere eksperimenterer i stigende grad med at bruge søgemaskiner og sociale medier til at dække deres daglige nyhedsbehov.

Men i Danmark finder vi stadig primært vores elektroniske nyheder hos kendte netaviser lavet af store mastodonter som Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, DR og Ekstra Bladet, viser undersøgelsen, som RUC-forskerne har lavet i samarbejde med en række internationale samarbejdspartnere.

»De store mediehuse står stærkt - når danskere henter nyheder på computere eller mobiler, er det deres netaviser, de åbner. I de øvrige lande bruger folk i højere grad Google eller andre søgemaskiner til at finde nyheder. Danskerne går i stedet derhen, hvor de får noget, som de ved, at de kan stole på - de har stor tillid til de bladhuse, de kender i forvejen,« siger Kim Schrøder.

(Kim Schrøder har tidligere kortlagt danskernes medievaner. Det har Videnskab.dk blandt andet skrevet om i artiklen Avisen er døende - digitale nyheder lever)

Vi er blevet aktive mediebrugere

Mens netaviserne klarer sig godt, viser den nye undersøgelse ikke overraskende, at det står skidt til med de trykte aviser. Store dagblade som Politiken og Jyllands-Posten har kontakt med op mod en fjerdedel af befolkningen via deres elektroniske aviser, mens deres trykte udgaver kun når ud til 9-11 procent af danskerne.

Samtidig shopper vi rundt mellem flere forskellige medieudbydere i stedet for at være afhængige af en enkelt avis eller TV station: Tidligere tog vi passivt imod nyhedshistorier, der kom med posten eller blev vist i TV Avisen. Nu besøger vi aktivt flere forskellige netaviser, vi får breaking news på mobilen, ser fjernsyn, hører radio og er selv med til at sætte et mangfoldigt nyhedsbillede sammen.

»På nettet går vi på opdagelse i, hvad der ligger af informationer – vi har normalt en række sites, vi passerer i dagens løb. Hvor det tidligere var avisen, der bestemte, hvad vi skulle vide, og hvilke nyheder vi skulle have, lægger vi nu selv puslespillet. Vi er blevet medproducenter af den indsigt, vi får,« siger Kim Schrøder.

I Danmark har vi tillid til vores medier

Avisernes alenlange spalter med baggrund, perspektiv og nuancer er kriseramte i samtlige lande, der deltager i undersøgelsen. Men i Danmark leverer de blødende dagblade stadig vores nyheder - nu bare på deres netudgaver i stedet for på tryk. Kun overgået af fjernsynet er netaviserne blevet danskernes foretrukne kilde til nyheder.

Medieforsker Jannie Møller, der er adjunkt på RUCs Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.

»I Danmark har vi tillid til de etablerede aviser, så det er også dem, vi går til på nettet,« siger hun.

Ved at vælge det kendte slipper vi for en del besvær:

»Den digitale udvikling stiller højere krav til medieforbrugerne, for når vi surfer rundt på nettet, skal vi hele tiden vurdere, om forskellige kilder er troværdige eller ej. Det behøver vi ikke bruge så meget krudt på, når vi klikker ind på de netaviser, vi kender og stoler på,« siger hun.

Jannie Møller har netop lavet en etnografisk undersøgelse af, hvordan netavisernes journalister arbejder. Hun fandt blandt andet ud af, at net-journalisterne stadig opfatter traditionel avisjournalistisk som bedre end den, de selv kan levere til de elektroniske medier.

Alle netaviserne leverer det samme

Netaviserne har da også en tendens til at være mere tabloid-prægede end de trykte udgaver, men det i sig selv gør dem ikke nødvendigvis mindre troværdige, siger Jannie Møller, som dog ser en ulempe ved, at danske netbrugere krampagtigt holder fast i andedammens etablerede bladhuse:

»De store dagblade har alle en meget fælles dansk dagorden, så det er ofte de samme nyheder, der cirkulerer rundt på deres netaviser. Selv om man skulle tro, at man ville få et mere nuanceret nyhedsbillede, når man besøger de fem-seks største i stedet for bare en enkelt, er det stort set det samme indhold, man får.«

Et fragmenteret mediebrug

Danske netbrugere holder sig til nyhedsproducenter, de kender i forvejen, men det betyder ikke, at de er gået totalt i stå. Tvært imod. Danskernes medieforbrug forandrer sig og bliver hele tiden mere fragmenteret end tidligere, siger en anden medieforsker Lars Kabel, der er professor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»Det er meget anderledes nu end dengang, hvor vi kun så TV Avisen en gang om dagen. Graden af oplysning om, hvad der sker i verden, er steget markant, men nu får vi historierne som en lang række overfladiske dele f.eks. netavisers hurtige nyheder, der er dele af en større historie, vi selv skal sætte sammen ved hele tiden at følge med.«

»Man skal være villig til at følge et flow af korte nyheder om en given begivenhed, hvis man vil have det fulde billede af, hvad der er sket. Hvis man ikke følger med i nyhedsflowet, men kun læser en enkelt nethistorie, skal man være klar over, at det kun er et fragment, man får,« fortsætter han.

Dybdeborende journalistik har det svært

I følge Lars Kabel kan der gå noget tabt, når vi dropper avisen til fordel for netavisernes hurtige nyhedsflow:

»Dybdeborende journalistik har det svært i vores tid, fordi det er svært at få finansieret. De digitale processer har forandret medieøkonomien markant, og de kendte forretningsmodeller er vaklende (annoncesalg og abonnementer; red.). Der er ikke fundet nye modeller til at finansiere de store journalistiske projekter,« siger han.

Betalingsmodeller er ikke holdbare

Mange af de store netnyhedsmedier eksperimenterer i øjeblikket med forskellige betalingsmodeller, hvor brugerne skal punge ud for dele af indholdet, men den netop offentliggjorte undersøgelse af vores medievaner antyder, at det måske ikke er en holdbar løsning. Tilsyneladende gider vi ikke betale:

Kun otte procent af de adspurgte danskere, som ikke normalt betaler for deres nyheder på nettet, er villige til at betale for dem i fremtiden, svarede de, da de blev spurgt.

Kim Schrøder opfordrer dog til, at man tager tallene med et gran salt, for erfaringer viser, at det forbundet med stor usikkerhed, når man spørger folk om, hvad de vil gøre i en hypotetisk fremtid.

Den internationale undersøgelse er koordineret af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Det er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov samtidigt i ni lande: Danmark, Brasilien, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Storbritannien, Tyskland og USA.

I alle deltagerlande dækker undersøgelsen kun den del af befolkningen, der er internetbrugere. I Danmark er det hele 90 procent, mens kun 58 procent af italienerne er på internettet.