Bemærk, at artiklen her er fra januar 2019. Siden er det omrejsende skib vendt hjem til Nationalmuseet, hvor det i sommeren 2021 blev en central del af udstillingen 'Togtet'.
Det lever livet på farten, og i kasser på første klasse fragtes det fra udstilling til udstilling i Europa og nu også USA og Canada.
Vi taler om 'Roskilde 6', verdens længste vikingeskib, der siden 2013 har levet henholdsvis som gigantisk samlesæt i fragtkasser og i spotlightet på internationale museer.
At rejse rundt med verdens største vikingeskib, der hele tiden udsættes for nye forhold, er en konservator-udfordring i særklasse.
\ Konservator og konservering
- En konservator er ekspert i at istandsætte og behandle gamle genstande, man ønsker at bevare.
- En konservator kan arbejde med alt fra malerier, møbler, dokumenter, mindesmærker, bygninger og vikingeskibe til døde dyr.
- Når man udfører aktiv konservering, behandler man en genstand med særlige materialer og behandlinger som stabiliserer den og gør, at den kan holde i lang tid.
- Man kan eksempelvis bruge bestemte imprægneringsmidler til at konservere vikingeskibstræ.
Kilde: Den Store Danske
Fundet ved et tilfælde
Men for at forstå præcis hvor speciel en udfordring det er, må vi starte ved begyndelsen.
»Arkæologerne stødte på skibet tilbage i 1996, da man var ved at udvide Vikingskibsmuseet i Roskilde. Der skulle anlægges en kanal, og her fandt man så vikingeskibet,« fortæller Kristiane Strætkvern til Videnskab.dk.
Hun er konservator på Nationalmuseet og har været med, siden Roskilde 6 blev fundet. Dengang var cirka 25 procent af træet fra det godt 37 meter lange træskib intakt, og man begyndte straks at dokumentere det og forberede konserveringen.
\ Læs mere
Verdens længste vikingeskib
Som navnet antyder, var Roskilde 6 det sjette ud af i alt ni skibe, der dukkede op under museumsudvidelsen, og det er dateret til at stamme fra år 1025. Dengang regerede den danske konge Knud den Store, og han havde magten både i Danmark, England og Sydnorge.
Med plads til 100 mand er det verdens længste vikingeskib. Så stort et skib graver man ikke lige ud i ét stykke.
»Arkæologerne udgravede det ved at skille det ad i selve udgravningen,« fortæller Kristiane Strætkvern.
»Derefter fulgte arbejdet med at afrense, undersøge og dokumentere hver eneste del nøje, så man vidste, præcis hvor hvert stykke træ hørte til.«
Konserveringen tog 15 år
Sammen med fire andre konservatorer stod hun for bearbejdningen af de mange stykker træ fra Roskilde 6 – en opgave, der strakte sig over 15 år, fra skibet blev fundet.
\ Cellulose
- En af de mest almindelige organiske stoffer i naturen.
- Cellevæggene i cellerne hos eksempelvis træer, græs og papir består mest af cellulose.
- Er cellulosen i træets cellevægge nedbrudt eller forsvundet, er der ikke noget, der holder sammen på eksempelvis de trærester, som vikingeskibene bestod af. Derfor er det vigtigt at konservere træstykkerne, så man bevarer træets 'skelet', der er den yderste del af cellevæggen.
»Når man finder sådan et skib her, fremstår det meget velbevaret, men i virkeligheden er træet helt nedbrudt. Der er ikke andet end nedbrudt cellulose og vand tilbage, så hvis man bare tørrede træet, ville det kollapse,« forklarer hun.
Konservatorerne lægger de gamle træstykker i store kar med vand, som man lidt efter lidt tilfører det stof, som på fagsprog hedder polyethylene glykol (PEG). Stoffet udgør til sidst 40 procent af skibstræet og sørger for, at det ikke kollapser, når det tørre.
\ Læs mere
På tur i Europa
Der var dog ingen klar plan for Roskilde 6, da konserveringen begyndte.
»Et godt stykke inde i behandlingsforløbet vidste vi faktisk ikke rigtig, hvad der skulle ske med skibet,« fortæller Kristiane Strætkvern.
Men i 2008 indgik Nationalmuseet et samarbejde om en stor Vikingudstilling med British Museum i London og Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin, så Roskilde 6 nu skulle med på en vandreudstilling med Vikingeting fra henholdsvis Danmark, England og Tyskland.
Vandreudstillingen manglede en nøglegenstand, og det var her, Roskilde 6 kom ind i billedet.
»Så vi kom med det her projekt og foreslog: ’Skal vi ikke frysetørre og stabilisere alle delene, og få bygget et støttestativ, så kan det indgå i vandreudstillingen? Det viste sig at blive et kæmpe arbejde,« siger Kristiane Strætkvern og griner.
Man frysetørrer da vikingeskibe
Måske du ikke tænker på vikingeskibe som det første, når du hører ordet 'frysetørring'. Men det er helt nødvendigt, hvis skibet skal udstilles.
Efter træet har ligget i kar med konserveringsmiddel skal det tørre, og det skal helst ske i den rigtige form, så man efterfølgende kan samle de mange trædele til et skib og ikke et flat puslespil. Og her er det bedst at frysetørre træstykkerne i flere omgange.
»Frysetørringen sker i en otte meter lang vakuumtank, der kan fryse ned til minus 30 grader. Det tog 3,5 år, så vi nåede lige at blive færdige, til at udstillingen gik i gang,« fortæller Kristiane Strætkvern.
Herunder kan du se billeder af frysetørrings-processen. Artiklen fortsætter nedenunder.
Roskilde 6 rejser som samlesæt
Imens konservatorerne frysetørrede delene til Roskilde 6, var et smedefirma i gang med at konstruere et stativ, som kunne holde skibet – det gamle skibsvrag står nemlig ikke helt af sig selv. Og nu udviklede Roskilde 6 sig til lidt af et IKEA-møbel.
»Vi fik lavet et stativ, som kan skilles fuldstændig ad, og alle små 500 dele er nummererede og pakkede på separate vogne i en container,« siger Kristiane Strætkvern.
Ok, et ret kompliceret, unikt og ikke mindst skrøbeligt IKEA-møbel. For selve skibet består også af mange små dele, pakket klimatætte kasser, der beskytter skibsdelene mod fugt og temperatursvingninger.
»Når alle delene er nået frem til det museum, det skal stå på, er vi fem fagpersoner, der bruger 10 dage på at sætte det sammen og senere 10 dage på at pille det ned,« forklarer hun.
Rejserne tærer på skibet
Roskilde 6 har afsluttet sin rundtur i Europa, og det er nu i USA, hvor det befinder sig på The Franklin Institute i Philadelphia.
Selvom Kristiane Strætkvern og hendes kollegaer efterhånden har en del ekspertise i at skille og samle Roskilde 6, så tærer de mange rejser på skibet.
»Lige nu er udfordringen, at museet, der udstiller, ikke har så stabilt et indendørsklima, og træet kan ikke holde til hvad som helst, selvom det er konserveret,« siger Kristiane Strætkvern.
Derfor arbejder konservatorholdet nu på at sikre et mere stabilt klima for træet på museet i Philadelphia ved at overvåge temperatur og luftfugtighed via dataloggere, der sender informationer hjem til Danmark om indeklimaet.
Saltkrystaller i nagelhullerne
Et nyt studie viser, at lige netop museernes indeklima kan have kæmpe betydning for de gamle vikingeskibes levetid.
»Luftfugtighed og temperatur er de to ting, man styrer på museer, men også de to ting, som skubber nedbrydningsprocesserne i gang,« siger Martin N. Mortensen, der er seniorforsker på Nationalmuseet, til Videnskab.dk.
Nogle skibsrester i studiet smuldrede, nogle fik nåleagtige saltkrystaller, og andre fik ligefrem pels, når de blev udsat for store ændringer i temperatur og luftfugtighed. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Netop saltkrystallerne er noget, holdet bag Roskilde 6 kan nikke genkendende til.
»Det er et fænomen, vi faktisk ser på skibet nu. Især omkring nagelhullerne er der store hvide plamager, og vi kan tydeligt se hvide salte. Det er jo ikke så kønt og en smule foruroligende,« fortæller Kristiane Strætkvern.
Det er ikke nok at tænde for air-conen
Indeklimaet på museerne er derfor afgørende. Det kan både sætte gang i nedbrydningen, men det kan også hjælpe til at bevare de gamle kulturskatte.
De fleste genstande har dog helt individuelle behov, så skal man undgå de saltskrystaller, som er ved at indtage Roskilde 6, kræver det helt bestemte forhold.
»For de typer konserveret træ, hvor dimensionsændring eller saltdannelse kan være en risiko, vil en moderat og konstant luftfugtighed sikre genstandene,« skriver lektor Morten Ryhl-Svendsen fra det Kongelige Kunstakademis Konservatorskole i en mail til Videnskab.dk.
»Det kan de fleste moderne museer klare med et almindeligt klimaanlæg og fugtstyring.«
Det er altså ikke umuligt at skabe de rette forhold for vikingeskibene, men det kræver lidt mere end at tænde for den centralstyrede air-con.
Næste stop: Canada
Folkene bag Roskilde 6 ser dog lyst på fremtiden, og de holder skarpt øje med det store vikingeskib.
»Museet i Philadelphia har installeret affugtere og befugtere for at holde indeklimaet stabilt. Og så har vi fået at vide, at det næste sted har bedre forhold, hvilket vores klimaeksperter er i gang med at undersøge. Men det er jo ikke en nem genstand at rejse rundt med,« siger Kristiane Strætkvern.
Roskilde 6 har stadig et par rejser forude. Til marts skal Kristiane Strætkvern og hendes kollegaer pakke skibet ned og flytte det til Canada. I 2020 vender det sandsynligvis hjem til Nationalmuseet, hvor der er planer om en permanent opstilling af skibet.
