Den norske arkæolog Håvard Hegdals mest mindeværdige fund fandt sted omkring 2014 under en af de første udgravninger i Oslo i forbindelse med udbygningen af den norske jernbane Follobanen.
Området blev kaldt 'Arkæologi-gruben'.
»Det er et af de absolut righoldige områder, vi har udgravet. Det lå lige midt i middelalderbyen; et slags baggårdsområde mellem de gårde, der engang lå der,« fortæller Håvard Hegdal.
Follobane-projektet varede fra 2013 til 2018.
Ifølge Norsk Institut for Kulturmindeforskning (NIKU), hvor Håvard Hegdal er arkæolog, var det de største arkæologiske undersøgelser af middelalderbyen Oslo i over hundrede år.
Bevaret i utroligt detaljeret stand
»Det var et lille område, men det var fyldt med mærkelige ting,« husker Håvard Hegdal.
Han fandt en lille kam lavet af gevir, som lå og så helt perfekt ud, som om en eller anden netop havde tabt den.
Lidt længere væk lå en affaldsbunke med et skelet af en hund. Den havde fået begge forben revet af og lå under en dynge af østersskaller.
»Alt var ekstremt godt bevaret, og der var sindssygt mange detaljer. Alt var bevaret i utrolige detaljer.«
»Næsten alle kattene, vi har fundet i middelalderbyen, har spor efter at være blevet flået,« fortæller Håvard Hegdal.
»Man ser det tydeligt på kraniet og kæben. Knivmærker der, hvor huden er tyndest mellem pels og knogle. I panden, på kæbebenet, i baghovedet.«
Og så – under alle katteresterne – lå det, Håvard Hegdal husker bedst.
»Der lå et smukt flettet hegn af kviste, som var væltet og lå helt fladt. Det så ud, som om det var væltet i går.«
Kvistene var flettet i sildebensmønster. De var godt bevarede, men meget skrøbelige. Mindre solide end jorden omkring dem, fortæller Håvard Hegdal.
»Sammen med en fyr ved navn Stefan Bakke lå jeg på maven i tre dage på måtter og rensede dette hegn. Først måtte vi fjerne alle resterne af parterede katte. Så lå vi der og rensede og rensede. Og det blev simpelthen så utroligt smukt!«
Ikke sensationelt, men meget særligt
Håvard Hegdal er usikker på, hvad hegnet har grænset op til – måske en svinesti?
Stolperne stod stadig i jorden, og hegnet lå præcis der, hvor det engang var væltet.
»Så er det blevet dækket af ler. Eller måske svinelort. Det er derfor, det er så godt bevaret,« siger Håvard Hegdal.
»Og efter det væltede, så kom den lokale katteslagter og kastede katte-rester ud over det. Hele området var som en vanvittig tidsmaskine tilbage til en temmelig rodet middelalderby.«
Kvisthegnet var skrøbeligt og umuligt at bevare fysisk.
»Men vi tog smukke billeder og har gode dateringer,« siger Håvard Hegdal.
»Det er egentlig ikke et sensationelt fund, men det er uden tvivl det mest interessante, jeg nogensinde har været med til at udgrave. At ligge på maven i tre dage og pille et nyvæltet hegn fra 1100-tallet frem i lyset.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
