Teatralske stenaldermennesker ofrede til guderne på ceremoni-plads i Sverige
En 9.000 år gammel rituel plads er blevet afdækket på den ubeboede ø Blå Jungfrun i Sverige. Øen har en lang tradition for heksekunst og religiøse ceremonier.

Fundene fra en ceremoniel plads på øen Blå Jungfrun i Sverige er netop blevet præsenteret ved The European Association of Archaeologists årlige møde i Glasgow.

Ved mødet beskrev arkæologerne bag udgravningen fundene som 'forbløffende' og fortalte, at de »afslører omfattende menneskelige aktiviteter på øen i mellemstenalderen«, (også kaldet mesolitikum, som er det afsnit af den ældre stenalder, der varede fra istidens ophør frem til landbrugets indførelse, i Danmark perioden cirka 9.300-3.900 før vor tidsregning, red.)

Blandt fundene er et alter, der viser tydelige spor efter sliberedskaber. Arkæologerne har en formodning om, at det var her, man gav offergaver til guderne.

Du kan se en lang række af de nye fund i galleriet herover.

Ceremonier kan have fundet sted på en scene

Arkæologerne fandt også et område i en grotte, der lignede en scene, og som kunne have været der, hvor ceremonierne fandt sted.

De afdækkede desuden resterne af et ildsted, som de mener, at tilskuerne under ceremonierne ville have iagttaget oppefra. Det kunne endda havde været en teatralsk del af de ceremonier, der blev afholdt i hulerne.

Arkæologerne fandt stenredskaber og sælknogler - der er cirka 9.000 år gamle - og som havde ligget i læ mellem de to grotter.

»Der var lige plads til, at få personer kunne sidde eller stå - måske bare hvile ud eller tilbringe natten - under sporadiske besøg på øen,« fortæller Ludvig Papmehl-Dufay til LiveScience.

Han er tilknyttet Kalmar Amtsmuseum og er en af de arkæologer, der fandt ritualpladsen.

Ritualerne kan være udført i forbindelse med fest

Ludvig Papmehl-Dufay fortæller afsluttende om det nye fund:

»Vi kan ikke udelukke særlige aktiviteter med rituelle elementer - som for eksempel festligheder i forbindelse med, at ritualerne blev udført i de nærliggende grotter.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.