Fundene fra en ceremoniel plads på øen Blå Jungfrun i Sverige er netop blevet præsenteret ved The European Association of Archaeologists årlige møde i Glasgow.
Ved mødet beskrev arkæologerne bag udgravningen fundene som 'forbløffende' og fortalte, at de »afslører omfattende menneskelige aktiviteter på øen i mellemstenalderen«, (også kaldet mesolitikum, som er det afsnit af den ældre stenalder, der varede fra istidens ophør frem til landbrugets indførelse, i Danmark perioden cirka 9.300-3.900 før vor tidsregning, red.)
Blandt fundene er et alter, der viser tydelige spor efter sliberedskaber. Arkæologerne har en formodning om, at det var her, man gav offergaver til guderne.
Du kan se en lang række af de nye fund i galleriet herover.
Ceremonier kan have fundet sted på en scene
Arkæologerne fandt også et område i en grotte, der lignede en scene, og som kunne have været der, hvor ceremonierne fandt sted.
De afdækkede desuden resterne af et ildsted, som de mener, at tilskuerne under ceremonierne ville have iagttaget oppefra. Det kunne endda havde været en teatralsk del af de ceremonier, der blev afholdt i hulerne.
Arkæologerne fandt stenredskaber og sælknogler - der er cirka 9.000 år gamle - og som havde ligget i læ mellem de to grotter.
»Der var lige plads til, at få personer kunne sidde eller stå - måske bare hvile ud eller tilbringe natten - under sporadiske besøg på øen,« fortæller Ludvig Papmehl-Dufay til LiveScience.
Han er tilknyttet Kalmar Amtsmuseum og er en af de arkæologer, der fandt ritualpladsen.
Ritualerne kan være udført i forbindelse med fest
Ludvig Papmehl-Dufay fortæller afsluttende om det nye fund:
»Vi kan ikke udelukke særlige aktiviteter med rituelle elementer - som for eksempel festligheder i forbindelse med, at ritualerne blev udført i de nærliggende grotter.«
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
Et lille læsted mellem de to grotter. (Foto: Ludvig Papmehl-Dufay)
Arkæologerne udforsker Blå Jungfrun, som er fyldt med store kampesten og stejle klippeskrænter. Øen er gennem flere århundrede blevet associeret med heksekunst, forbandelser og overnaturlige kræfter. (Foto: Kenneth Alexandersson)
Indgangen til grotten er meget snæver. Arkæologerne opdagede to grotter, der begge synes at være blevet brugt til ritualer. (Foto: Ludvig Papmehl-Dufay)
Her ses ildstedet under et stort hul, der er blevet hamret i muren. Det er muligt, at denne del af grotten blev brugt som en del af en detaljeret forestilling. Området er kun delvist overdækket, så tilskuerne kunne se ned i hulen og iagttage flammerne, der ledsagede de højlydte hammerslag. (Foto: Ludvig Papmehl-Dufay)
Indgangen til den anden hule er en smule bredere. (Foto: Ludvig Papmehl-Dufay)
Arkæologerne har udpeget et område i den anden grotte, hvor klippen er blevet slidt ned. Det kan have fungeret som et alter, hvor offergaverne til guderne blev forberedt.
(Foto: Kenneth Alexandersson)
Arkæologeren fandt også redskaber. Her ses en hammer-sten, som kan være blevet brugt til at slibe eller knuse forskellige materialer. (Foto: Kenneth Alexandersson)
Under læstedet fandt man et tykt lag knuste sten og dyreknogler. Her foretager arkæologerne en prøvegravning. (Foto: Ludvig Papmehl-Dufay)
Sælknogler med radioaktivt isotop, der er cirka 9.000 år gammelt. (Foto: Kenneth Alexandersson)
Klippestykker fundet under læstedet, der formentlig blev brugt som hvilested og spiseplads imellem de rituelle ceremonier i grotterne. (Foto: Kenneth Alexandersson)
Arkæologerne er i øjeblikket i gang med at undersøge et materialelag, der blev fundet under en af grotterne. Indtil videre har de afdækket quartz-fragmenter, som de mener, blev brugt til at fremstille redskaber. (Foto: Kenneth Alexandersson)
