I mange lande verden over bruges der langt færre kontanter end tidligere. Kort og apps er blevet den mest almindelige måde at betale, men ingen steder er omstillingen fra kontant til digital mere tydelig end i Sverige.
Ifølge den svenske nationalbank (Riksbanken) er mængden af kontanter i omløb i landet halveret siden 2007.
Det skyldes til dels en unik svensk lov, der sikrer alle butikker, restauranter og caféer frihed til selv at indgå en aftale om at modtage kontanter eller ej, frem for et lovkrav om at modtage kontanter.
Det er med andre ord op til virksomhederne – herunder bankerne – om de tager imod kontanter fra kunderne.
Betalingsapp satte for alvor gang i udviklingen
Offentlig transport, butikker og serviceydelser tager typisk ikke imod kontanter som betaling, og der er ikke infrastruktur, der gør det muligt til at betale regninger kontant.
Udviklingen mod det kontantløse samfund tog for alvor fart, da en gruppe banker oprettede den svenske version af MobilePay kaldet Swish i 2012.
I 2017 var Sverige det land i Europa med færrest kontantbetalinger. I dag har mere end 80 procent af befolkningen en Swish-konto.
For de fleste svenskere er den kontantløse økonomi hurtig og bekvem.
Så længe du har en bankkonto og adgang til teknologien, lever du sandsynligvis allerede et kontantløst liv. Men for personer, der stadig er afhængige af kontanter, er livet mere kompliceret.
\ Læs også
Føler sig som kriminelle, undervurderet og 'hægtet af'
Vores nylige forskning viser, hvordan det påvirker de dårligst stillede grupper i Sveriges kontantløse samfund.
Vores interviewpersoner lever i fattigdomsinduceret kontantafhængighed, hvilket betyder, at de er afhængige af kontante betalinger, fordi de ikke er bankkunder, ikke kan få kredit eller ikke har råd til digital teknologi.
Selvom det er svært at måle, hvor mange mennesker der er afhængige af kontanter, kæmper især ældre mennesker for at betale regninger digitalt.
Nogle af de personer, vi interviewede, er hjemløse eller har psykiske problemer. Andre lever af en meget lav indkomst.
De forhindringer, de møder, er både praktiske og kulturelle. De føler sig som kriminelle, undervurderede og 'hægtet af' fra at deltage i store dele af dagligdagen.
Kontantafhængighed i Sverige
Hvis kontanter er de eneste penge, du har, eller de eneste penge, du kan håndtere uden hjælp, er du begrænset til 'kontantbobler'. Kontanter er nærmest som en lokal valuta, isoleret fra resten af økonomien.
I denne kontante boble kan du købe fornødenheder og gå på den lokale café, men du kan ikke betale for parkering, og du kan ikke betale regninger uden hjælp.
Frivillige fra lokale samfundsgrupper fortalte os, at de bruger det meste af deres tid på at ordne folks bankforretninger for dem.
En ukrainsk flygtning, som ikke kan få en bankkonto på grund af sin immigrationsstatus, bekymrede sig om en regning fra den lokale sundhedsklinik, som de ikke havde de tekniske remedier til at betale.
Hjemløse, der sover i biler, kan ikke bruge de kontantløse parkeringsautomater, så der er opstået et ulovligt marked, hvor folk med smartphones og bankkonti betaler for parkeringen mod et stort 'gebyr'. Det er dyrt at være digitalt fattig.
Vores interviewpersoner følte sig efterladt på perronen i et samfund, der er ligeglad med, om de kan følge med eller ej.
Med en blanding af skam, vrede og resignation beskrev de hverdagens ydmygelser. En kvinde havde sparet op til at købe en gave til sit barnebarn, blot for at få at vide ved kassen – med barnebarnet i hånden – at de ikke tog imod hendes kontanter.
»Jeg følte mig som en tyv,« fortalte hun os.
Sveriges kontantløse omstilling
Svenskerne har tidligt og ukritisk taget teknologien til sig – og det er blevet en del af landets selvbillede.
Erhvervsforskere forudsagde, at Sverige praktisk talt vil være kontantløst i marts 2023. De ramte ikke helt plet, men det var faktisk ikke langt fra.
I løbet af de seneste 150 år har teknologiske innovationer og iværksætteri forvandlet Sverige fra ludfattigt til ét af de rigeste lande i Europa.
Sverige er endnu mere speciel som følge af bankernes allestedsnærværende rolle i betalings- og identifikationsinfrastrukturen.
Bankerne har skabt den meget brugte betalingsapp Swish og udsteder også det elektroniske ID, der er påkrævet for at få adgang til offentlige tjenester som skattemyndighederne og ydelser i tilfælde af sygdom, invaliditet og arbejdsløshed.
Hvis du ikke er bankkunde, kan du ikke få adgang til disse offentlige tjenester.
»Beskidte« kontanter
Under pandemien fik frygten for smitte håndtering af fysiske penge til at fremstå som en sundhedsfare.
»Jeg hader kontanter. De er beskidte,« som det lød fra en svensk tech-entreprenør.
Alle disse faktorer har i sammen ført til et moderne svensk samfund, hvor digitale penge er 'gode', og kontanter er forbundet med kriminalitet og snavs.
For folk, der stadig er afhængige af kontante betalinger, bidrager dette stigma til deres følelse af at blive 'holdt udenfor'.
»Digitaliseringen har gjort folk ensomme«
Det virker uundgåeligt, at Sverige, som mange andre lande, vil have en helt kontantløs økonomi inden for de kommende år.
Men som vi har fundet ud af, står folk, der er afhængige af kontanter som følge af fattigdom, uden midlerne til at klare sig selvstændigt eller endda betale deres regninger.
Det er ikke kun et praktisk spørgsmål; det er også et følelsesmæssigt problem.
Der er en følelse af ensomhed, af tab af fællesskab og menneskelig forbindelse i den digitale økonomi.
Som en af vores interviewpersoner sagde: »Det er ikke kun kontantløshed. Jeg føler, at mennesker er forsvundet. Vi lever som robotter; klik hér, klik dér. Digitaliseringen har gjort folk ensomme.«
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
