Sved på panden: Ny serie om forskernes sværeste dilemmaer

‘Enten trækker du dig som medforfatter på denne videnskabelige artikel, eller også er du fyret.’

Et valg, som de færreste nok forestiller sig, at en forsker kan stå overfor. Ikke desto mindre var det netop valget for topforskeren Timnit Gebru, der forskede i etik og AI hos Google.

Og jep, hun forskede (i datid) - for Gebru beholdt sit navn på en kritisk videnskabelig artikel om AI og mistede dermed sin ledende stilling hos Google.

Selvom Gebrus sag er speciel, så er den ikke unik. Forskere er ofte nødt til at gøre sig svære overvejelser om sine samarbejdspartnere, eksperimenter, arbejdstid og meget andet.

På Videnskab.dk er vi nysgerrige på de svære dilemmaer, hvor etik, videnskab, økonomiske interesser og personlige forhold kan blive blandet sammen og være modstridende.

For hvordan træffer man det rigtige valg, når patienters sundhed og ens karriere som forsker er på spil?

Denne artikel er startskuddet på en serie, hvor vi har spurgt en håndfuld forskere fra forskellige grene om, hvilke svære faglige og personlige dilemmaer de står over for i deres arbejde.

Forhåbentlig bliver det både nørdet og genkendeligt – for hvem kender ikke til at stå i et dilemma, hvor der er både fordele og ulemper, uanset valget vi træffer?

Forstår vi, hvorfor forskerne handler, som de gør?

I bagklogskabens lys kan Gebrus valg måske virke åbenlyst; mange forventer, at forskere står fast på gode videnskabelige principper og ikke giver efter for økonomiske interesser.

Men at miste jobbet er trods alt en høj pris at betale.

Hvordan havde vi set på Gebrus troværdighed, hvis hun havde trukket sig fra artiklen og beholdt sit job?

Det kunne hurtigt ligne en gråzone af tvivlsom forskningspraksis.

I en spørgeskemaundersøgelse har Aarhus Universitet spurgt 3.402 danske forskere og 1.307 fra Storbritannien, USA, Kroatien og Østrig, om de har anvendt en tvivlsom forskningspraksis i en af deres nylige udgivelser.

9 ud af 10 respondenter svarede ja.

Men hvad er en tvivlsom praksis? Er bestemte regnemetoder, citeringer, forsøgsopstillinger eller formuleringer altid tvivlsomme i alle sammenhænge, eller kan der være gode grunde til, at forskere gør det i bestemte tilfælde?

Havde vi haft forståelse for, hvis Gebru havde prioriteret at beholde sit job og til gengæld havde trukket tæppet væk under et vigtigt forskningsresultat?

Måske er det ikke altid så sort-hvidt. Det håber vi at afdække i denne serie.

Dilemmaer, de fleste forskere kender

AI har været et stort tema i 2024, både i offentligheden og her på Videnskab.dk, hvor vi har haft fokus på, hvordan den kunstige intelligens forandrer vores hverdag. Og selvom sagen om Google-topforskeren er speciel, er den heller ikke unik.

»Zoomer vi lidt ud, giver sagen os dog indblik i nogle mere generelle dilemmaer, der er opstået i kølvandet på udviklingen af kunstig intelligens,« ifølge lektor Rune Nyrup.

I en kommende artikel dykker han dybere ned i, hvilke svære valg AI stiller forskningen overfor.

Tid – eller mangel på samme – bringer også gang på gang forskere i et dilemma. Som forsker er det vigtigt at bruge tid på at formidle sin forskning til den brede befolkning, og det er faktisk skrevet ind i universitetsloven som en pligt.

Professor Maja Thiele har sideløbende med sin forskerkarriere prioriteret formidling højt og har blandt andet haft sit eget radioprogram hos DR.

»Det er sjovt, men også krævende. Da jeg var ung forskerspire, kunne jeg nemt passe det ind i min hverdag, men nu er mine videnskabelige opgaver vokset lige så meget i antal som mine grå hår,« skriver Maja Thiele i sit bidrag til serien.

De unikke (og umulige) valg

Sundhedsforskning bringer forskerne i nogle helt særlige dilemmaer, fordi der kan være mennesker involveret.

For eksempel står en gruppe laboranter på Riget dagligt over for valget mellem at forsøge at hjælpe terminale kræftpatienter, ofte under stort tidspres, og producere solide forskningsresultater, som tidsskrifter og fonde vil acceptere.

Og som vil udbrede deres resultater til andre forskere. Dem kommer du til at læse meget mere om i en senere artikel.

Helliger målet midlet?

For snart fem år siden rejste den omfattende forskning i COVID-19 også nogle gevaldige dilemmaer.

Mange steder i verden bliver der forsket i, hvordan virusser muterer, i håbet om at vi kan forebygge og undgå globale pandemier, hvor mange mennesker dør.

Men det er ikke risikofrit at eksperimentere med, hvad der skal til, for at en virus bliver i stand til at smitte effektivt fra menneske til menneske eller bliver særligt dødelig.

For hvad hvis en superdødelig og supersmittende variant en dag slipper ud af laboratoriet og starter den pandemi, som forskerne ihærdigt forsøger at beskytte os imod?

Det spørgsmål bekymrer professor Lone Simonsen, der i en kommende artikel diskuterer, hvor risikabel sygdomsforskning må være. Hvornår helliger målet midlet i forskning?

Læs mere de kommende uger

Alle de dilemmaer kan du blive klogere på de næste dage og uger – ligesom du får viden om, hvad der sker bag laboratoriets lukkede døre, før resultaterne bliver præsenteret i medier og videnskabelige tidsskrifter.

Du kan løbende finde seriens artikler her.

God fornøjelse!