I Danmark bruger det offentlige mange penge på grundforskning. Rigtig mange penge. Mere nøjagtigt lyder Danmarks Statistiks tal på, at lige knap 8,9 milliarder kroner gik til grundforskning i det offentlige i 2015.
Et beløb på næsten 9 milliarder kroner til grundforskning tyder ikke umiddelbart på, at forskerne på universiteterne vansmægter.
\ Jagten på grundforskningens udfordringer
Her på Videnskab.dk har vi tidligere slået fast, at ’Danmark bruger historisk mange penge på grundforskning’.
Samtidig har vi også hørt fra forskere, at ’Grundforskningsboblen er på bristepunktet’.
Vi satte os derfor for at undersøge, hvor meget grundforskning vi egentlig får for pengene.
\ Læs mere
Hvor meget (grund)forskes der reelt for?
Det er dog ikke et beløb, der overbeviser David Budtz Pedersen om, at der reelt udføres grundforskning i samme størrelsesorden.
»Man kan spørge sig selv, om der under de her ni milliarder reelt gemmer sig for grundforskning for alle pengene,« siger David Budtz Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og forsker i forsknings- og innovationspolitik.
»Mange forskningsunderstøttende formål tælles nemlig også med. Det er formål, der ikke direkte udgør grundforskning, men er vigtige af andre grunde,« uddyber han.
Hvis du vil vide endnu mere om finansieringen af grundforskning i Danmark, kan du læse artiklen Danmark bruger historisk mange penge på grundforskning, der beskriver, hvordan de økonomiske midler til grundforskning har udviklet sig over tid.
Udgangspunktet for diskussionen er skævvredet
David Budtz Pedersen har gennemgået Danmarks Statistiks tal. Med analysen peger han på, at pengene bliver brugt på andet end reel forskning.
»Det at forvalte et universitet er jo langt mere end bare forskning med alle de forskellige supportfunktioner såsom administration, infrastruktur, vedligeholdelse og jura, der knytter sig til de her ret komplekse og store institutioner.«
En risiko for grundforskningen er altså, at der slet ikke bedrives forskning for de mange penge. Derfor er udgangspunktet for diskussionen om grundforskningen skævvredet, mener han.
Danske Universiteter: »Hvis du ikke har nogen bygninger, fryser du«
Kritikken er noget sludder, er meldingen fra Danske Universiteter, der er en interesseorganisation for de otte danske universiteter. Her er man af den holdning, at det giver god mening, at alle udgifter skal regnes med.
»Jeg synes, at det skal tælles med. Hvis du ikke har nogle bygninger, begynder du jo at fryse. Og når det blæser, flyver dine papirer væk,« siger Nikolaj Helm-Petersen, der er vicedirektør i Danske Universiteter.
Han anerkender, at den enkelte forsker ikke har mulighed for at søge om finansiering af konkrete forskningsprojekter for samtlige ni milliarder, men henviser til, at man anlægger et lidt bredere perspektiv på tallet.
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk sætter fokus på grundforskning.
Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
»Set fra den enkelte forskers synsvinkel er det ikke penge, du kan søge, men hvis du ser det i et lidt større perspektiv, ville det ikke give mening, hvis universiteterne eksempelvis opsagde alle deres bygninger, og at det så betød, at Det Frie Forskningsråd fik flere penge. Så ville den enkelte forsker jo bare selv skulle leje et lokale.«
Debatten om grundforskning skal bygge på fakta
Selvom David Budtz Pedersen sætter pris på det fine nye byggeri i Sydhavnen, der huser den sjællandske del af Aalborg Universitet, hvor hans kontor ligger, køber han dog ikke det argument uden forbehold.
»Spørgsmålet er, om det her tal er sigende for, hvor meget grundforskning der bliver udført. Pengene skal nok gå til forskning, men om der er tale om reel forsker-initieret og original grundforskning, er mere uklart.«
Det er helt nødvendigt at få et overblik over, hvor meget grundforskning, der reelt udføres i Danmark, hvis vi skal kunne debattere forskningens vilkår, mener han.
»Hvis vi skal have en reel debat om forskningsinvesteringer i samfundet, er vi nødt til at kunne sondre mellem det, som er forskningsunderstøttende aktiviteter, og så det, som er egentlig udførende grundforskning,« siger han.
Sådan bruges pengene - et skøn
Videnskab.dk har set lidt nærmere på, hvor mange penge der rent faktisk udføres grundforskning for i Danmark.
I forsøget på at bringe debatten om grundforskning på sporet, har vi været på jagt efter tal på, hvor mange penge der bruges til grundforskningsaktiviteter.
Et sådan tal findes ikke. Det er dog muligt at lave et skøn.
Interesseorganisationen Danske Universiteter laver hvert år en opgørelse af universiteternes udgifter. For 2015 viser den statistik, at 54 procent af de penge, universiteterne bruger på forskning, bruges på direkte forskningsaktiviteter.
\ Grundforskning uden for statistikken
Tallene fra Danske Universiteter omfatter ikke forskning udført ved andre offentlige forskningsinstitutioner såsom
- Statens Serum Institut
- GEUS
- Danmarks Meteorologiske Institut
- Nationalmuseet.
Desuden er de betydelige danske forskningsbidrag til partikelacceleratoren CERN i Schweiz, Det Europæiske Rumforskningsprogram (ESA) eller byggeriet af European Spallation Source (ESS) i Lund heller ikke med.
En del af disse forskningsmidler har karakter af midler til grundforskning og kommer indirekte danske forskere til gode.
Kilde: Danske Universiteter
De resterende midler går til forskningsunderstøttende aktiviteter som blandt andet bygninger, forskeruddannelse, ledelse og administration.
Holder vi fast i, at 54 procent af udgifterne går til forskning og holder det op mod de 8,9 milliarder, vi bruger på grundforskning, lyder resultatet, at der blev udført grundforskning for 4,8 milliarder kroner på de danske universiteter i 2015.
Det skal understreges, at der er tale om et skøn baseret på to forskellige statistikker. Det er altså ikke et officielt tal, man kan stole fuldstændig på.
\ Læs mere
I sidste ende er det politikernes beslutning
Der udføres altså grundforskning for milliarder herhjemme.
Er det så tilstrækkeligt, spørger Videnskab.dk David Budtz Pedersen.
Det afhænger meget af, hvilket perspektiv man anlægger, lyder svaret.
»Det er med den nuværende opgørelsesmetode uklart, hvor meget grundforskning, der faktisk bedrives,« siger han og understreger, at det i sidste ende er et politisk spørgsmål, om vi bruger tilstrækkeligt med penge på forskning i Danmark.
Det er ham magtpåliggende, at debatten tager udgangspunkt i de rigtige tal, når vi debatterer grundforskningens tilstand.
Behov for bedre opgørelser af grundforskningens omfang
Dermed er vi tilbage ved, at ingen helt ved, hvor meget grundforskning, der reelt udføres i Danmark.
»Når vi opererer med en så upræcis samlebetegnelse for forskningsinvesteringer som grundforskning, vil det betyde, at vi reelt skulle udføre forskning, der svarer til 10-12 Grundforskningsfonde, ud fra den betragtning, at Danmarks Grundforskningsfond uddeler ca. 400 millioner kr. årligt,« siger David Budtz Pedersen.
Han tvivler på, det reelt er tilfældet.
David Budtz Pedersen opfordrer derfor til, at man anlægger et mere nuanceret syn på udgifter til forskning.
»For eksempel ville det være gavnligt at kunne se, hvor mange penge der går til individuelle projekter, og hvor mange til kollektive centre, ligesom det ville være nyttigt at se, hvor mange af midlerne, der går til forskerinitierede projekter, og hvor mange der anvendes inden for universiteternes strategiske programmer.«
Du kan blive meget klogere på området ved at læse hele Videnskab.dks tema om grundforskning.
