Arkæologer har længe ment, at kakao først blev dyrket i Mellemamerika for næsten 4.000 år siden.
Men nu har forskere fundet nye spor af kakao på indersiden af keramikskåle, flasker og potteskår fra Ecuador i Sydamerika, der er hele 5.450 år gamle.
»Det er meget spændende, at kakao er blevet dyrket så tidligt i Sydamerika. Kulturhistorien, som vi kender om kakao, stammer nemlig primært fra Mesoamerika (den del af Mellemamerika, hvor flere beslægtede kulturer opstod, før Columbus ankomst, red.),« siger Jesper Nielsen, der er lektor i indianske sprog og kulturer ved Københavns Universitet.
Han fortæller blandt andet, at Olmekerne, der havde deres storhedstid 1.500 år før vor tidsregning i det nuværende sydlige Mexico, brugte kakaobønner som valuta og i krydrede kakaodrikke ved ceremonier.
Den røde markering på kortet viser, hvor forskerne fandt de ældgamle kakaorester på keramikgenstande.
\ Her fandt forskerne kakaorester
Keramikken med kakaorester er fundet i en tidligere landsby på omkring 20 bygninger omkring et nedsunket torv i midten.
Byens indbyggere har oprindeligt været en del af Mayo-Chinchipe-kulturen, der boede nær Amazonas og det moderne Ecuador.
Landsbyen ligger nær vestkysten i Ecuador, og ifølge Jesper Nielsen er det faktisk et af de områder, som arkæologer mener kan have været i forbindelse med mesoamerikanske folk.
»Meget sikre vidnesbyrd«
Forskerne i studiet er overbeviste om, at det nye fund ikke bare er kakaobønner plukket fra vilde planter.
Der er nemlig både kemiske og genetiske tegn på, at kakaoslægten, som de har fundet, er dyrket ved landbrug.
I potteskårene finder de nemlig tre forskellige ledetråde:
- Stivelse fra Theobroma, der er den overordnede kakaoslægt, som indeholder både vilde og dyrkede planter.
- Theobromine - en såkaldt alkaloid, der findes i den dyrkede udgave af T. cacao, men ikke i de arter, der vokser vildt.
- Fragmenter af DNA, som er unikke for den tamme plante T.cacao.
Resterne af det brændte kakao er blevet dateret til at være 5.450-5.300 år gamle ved hjælp af kulstof-14-metoden.
»Det ser ud til at være meget sikre vidnesbyrd. Samtidig synes jeg, at den keramiske form, visse af skårene stammer fra, er interessant, fordi den minder om én vi ser senere i Mesoamerika,« siger Jesper Nielsen.
\ Læs mere
Tyder på tidlige forbindelser
Jesper Nielsen fortæller også, at arkæologerne altid har været meget interesserede i at at finde ud af, om de tidlige folk i Syd- og Mesoamerika har haft handelsforbindelser. Blandt andet fordi den keramiske form ellers skal have udviklet sig to forskellige steder uafhængigt af hinanden.
»Det her tyder jo på, at der godt kan have været en tidlig handelsforbindelse mellem Ecuador og visse folkeslag i Mesoamerika.«
Victor Cova, der er tilknyttet forsker på Aarhus Universitet og til daglig forsker i oprindelige folk i Amazonas, er enig:
»Arkæologien har de sidste 20 år fuldstændigt revolutioneret vores forståelse af Amazonas (før Columbus red.) med deres fund af dyrkede planter, sofistikerede landbrug, store handelsnetværk og byer. Derfor er det heller ikke så overraskende, selvom det er et vigtigt nyt fund, at kakao blev dyrket først i Amazonas og er blevet handlet eller bragt til Centralamerika, hvor den har fået den rolle, vi kender i dag,« skriver han i en mail fra hans arbejdsplads lige nord for Santa Ana - La Florida, hvor kakaosporene blev opdaget.
De rige drak kakaodrik
Når forskerne kan finde så gamle spor af den dyrkede udgave af kakaoslægten, kan man næsten ikke lade være med at spekulere i, hvor længe før det man er begyndt at dyrke planten.
Og selvom Jesper Nielsen fortæller, det godt kan være meget tidligt, man er begyndt, så er han stadig overbevist om, at andre afgrøder som majs, bønner og squash kom først.
»Vi ved fra Mesoamerika, at majs og bønner blev domesticeret (dyrket red.) først. Det finder vi allerede mellem år 5.000-2.000 før vor tidsregning,« siger han.
Det skyldes for det første, at de afgrøder kan brødføde en befolkning, mens kakao har været en forholdsvis sjælden luksusvare.
»Man har for eksempel brugt kakaobønner som en valuta, og det tyder jo på, at de har haft en vis værdi,« siger han.
\ Læs mere
\ 'Gudernes føde'
Kakao, som vi kalder bønnen herhjemme, er faktisk ikke langt fra det navn, mayaindianerne, der kan spores hele 3.000 år tilbage i Mesoamerika, brugte.
Ifølge Jesper Nielsen kaldte de kakao for ‘kakaw.’
Det moderne videnskabelige navn Theobroma cacao blev givet af den svenske botaniker Carl Linnaeus. Ordet Theobroma stammer fra de græske ord 'theos' (gud) og 'broma' (mad) og betyder ‘gudernes føde.’
Det fine navn afspejler, at det var en værdsat afgrøde, som blev brugt af de rige og ved store fester og ceremonier.
Drak deres kakao med chili og honning
Skal man spekulere i, hvad der er blevet lavet i de potter, man nu har fundet, har Jesper Nielsen også et bud, der stammer fra de mesoamerikanske kulturer.
»Her har man lavet en krydret kakaodrik, der nok ikke minder særligt meget om den kakaomælk vi drikker herhjemme. De har for eksempel brugt krydderier som chili og honning,« siger han.
Jesper Nielsen håber desuden, at flere lignende fund i fremtiden kan opklare, hvilke forbindelser kulturerne i Meso- og Sydamerika har haft med hinanden.
