Sprogtest til børn er forældede

De fleste af de test, der i dag bruges til at opklare, om danske børn har problemer med at lære at tale, er forældede og utidssvarende.

Mange af testene stammer fra 1970’erne og svarer ikke til nutidens sprog og verdensopfattelse.

Sådan lyder det fra Malene Slott Nilsen fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om de test og skemaer, som pædagoger og talepædagoger bruger, når de undersøger, om landets 3-4-årige har et aldersvarende sprog og ordforråd – eller om de er sprogligt bagud.

Og konklusionen er klar: Mange af testene benytter sig af begreber og tegninger, der ikke er tidssvarende.

»Der er for eksempel en tegning af en kvinde med slør, hvor de fleste børn svarer ‘muslim’, men hvor det rigtige svar er ‘nonne’.«

Et andet eksempel er en tegning af et kamera, hvor børnene svarer ‘vaskemaskine’. Det gør de jo, fordi de kameraer, børn af i dag kender, er digitale og ser anderledes ud end datidens fotografiapparater, fortæller Malene Slott Nielsen.

Skaber forvirring i test-situationen

Ifølge hende er tegningerne med til at forplumre billedet af børnenes reelle sproglige evner og skaber samtidig usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet kan bruge resultatet. For får man det rigtige svar, når man anvender billeder, der er tvetydige?

»Tegningerne kan skabe forvirring i selve test-situationen og måske være årsag til, at pædagogen hjælper det lille barn med at formulere det rigtige svar. Det ved vi ikke, om de gør. Men i så fald kan det betyde, at nogle sprogligt svage børn ikke opdages og ikke får den hjælp og støtte, de skal have for at udvikle sig normalt.«

»Omvendt kan vi også risikere, at vi griber ind i små børns liv og sender dem til talepædagog, selvom de egentlig ikke har sprogproblemer. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Malene Slott Nielsen.

National sprog-screening

Hun begyndte sit ph.d.-projekt i forlængelse af den nationale sprog-screening, der blev indført i 2007.

Den betød, at alle forældre i dag tilbydes en sprogtest, når deres barn fylder tre år.

Baggrunden for screeningen var internationale undersøgelser, der viste, at danske børn læser dårligere end børn fra andre lande.

Sprogtesten skal blandt andet vise, hvor mange ord det lille barn kender og forstår betydningen af.

Taleproblemer symptom på læseproblemer

Langt de fleste børn – 85 procent – vurderes til at være normale i deres udvikling. Men er barnet bagud, indstilles det til en talepædagog i kommunernes PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Det sker for cirka fem procent af alle 3-årige danske børn, mens 10-15 procent indstilles til en såkaldt fokuseret indsats, hvor man holder nøje øje med deres udvikling.

»Forskning viser, at børn, der har problemer med at lære at tale, med stor sandsynlighed har sværere ved at lære at læse og skrive end andre børn. Her er sprogscreeningen et vigtigt redskab, for den kan opfange nogle af de børn, der har andre indlæringsvanskeligheder. Men det kræver selvfølgelig, at kvaliteten af testmaterialet er i orden,« siger Malene Slott Nielsen.

Ingen dokumentation

God kvalitet handler ikke kun om de tegninger, der anvendes.

Malene Slott Nielsen har analyseret samtlige 33 forskellige test, der anvendes i daginstitutionerne og hos kommunernes talepædagoger.

Hun konkluderer, at der i langt de fleste tilfælde ikke er tilstrækkelig dokumentation for, om testene virker.

Der er for eksempel ingen forskning eller videnskabelige undersøgelser bag mange af de ord som hus, lege, bil, lagkage osv., der bruges til at måle børnenes begrebsverden og ordforråd.

»Testene bunder i subjektive vurderinger og skøn. De, der har udarbejdet testene, har brugt deres erfaring og har vurderet, at alle 3-årige for eksempel bør kende et ord som kamera.«

»Men hvis ikke der er dokumentation bag et ord som kamera, rejser det jo igen tvivl om, hvorvidt vi kan stole på resultatet,« siger SDU-forskeren og understreger, at mange speciallærere og talepædagoger efterlyser bedre materiale at arbejde med.

»Mange af dem giver udtryk for, at de ofte føler, at de kommer til kort, når de tester børnene. Så det er vigtigt, at de får de rigtige redskaber at arbejde med.«

Forældrene hjælper

Ud over at kortlægge de mange test har Malene Slott Nielsen som led i sin afhandling udviklet et nyt måleinstrument til at teste de smås sprog. Det bygger på en eksisterende test og er – modsat de andre tests på markedet – udviklet på baggrund af sprogvidenskabelige teorier om børns ordforråd og tilegnelse af forskellige typer ord.

Det ny instrument er en såkaldt forældrerapport og er beregnet til de 3-4-årige børn, der allerede har været igennem en sprogvurdering, og som har brug for ekstra hjælp. Det er bygget op som et skema på internettet og henvender sig udelukkende til forældrene. Det er dem, der skal sætte kryds ud for de ord, deres barn kender.

»Det er jo forældrene, der kender deres barn bedst, så på den måde får talepædagogerne de bedste data at arbejde videre med,« siger Malene Slott Nielsen

Målrettet indsats

En anden fornyelse er, at det nye måleinstrument giver et overblik over, hvilke grupper af ord, barnet har svært ved at lære eller ikke kan udtale.

I skemaet er ordene kategoriseret i for eksempel stedord, udsagnsord eller sammensatte ord som flyvemaskine, slikkepind og så videre.

Dataene ender i en graf, der giver talepædagogerne et detaljeret overblik over de vanskeligheder, barnet har.

»På den måde får vi et præcist aftryk af de steder, hvor barnet har brug for hjælp. Det gør det lettere at målrette indsatsen,« siger Malene Slott Nielsen, der håber, at det går efter planen: For så skal det ny måleinstrument afprøves i udvalgte kommuner lige efter nytår.

TESTSVAR

1. Seksløber

2. Batterier

3. Jeep

4. Kamera

Tegningerne er fra Sproglig Test 1 og 2.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.