Selvom vi mennesker ikke taler dyrenes sprog og omvendt, kan det nogle gange føles, som om vi alligevel forstår hinanden. Og der er formentlig noget om snakken.
Flere studier har de seneste år peget på, at dyr besidder flere menneskelige egenskaber, end vi egentlig går og tror.
I januar i år konkluderede et studie, at hunde kan læse menneskers følelser, og nu peger et britisk studie på, at også heste kan se, om mennesker er vrede eller glade. Det skriver Sciencemag.org.
Heste forstår ansigtsudtryk
Forskerne bag studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters, viste et billede af en vred eller glad mand til i alt 28 heste fra forskellige stalde i England. Mens hestene så på billedet, blev deres reaktioner optaget på video, og deres hjerterytme blev målt.
Når hestene så den vrede mand, blev deres hjertebanken hurtigere, end hvis de så på den glade mand. Desuden vendte 20 af hestene hovedet mod højre, så de bedre kunne se billedet af den vrede mand med det venstre øje. Det indikerer ifølge forskerne, at de forstår ansigtsudtrykket, skriver Sciencemag.org.
Ifølge Jan Ladewig, der er professor emeritus ved Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet, er dette ikke overraskende.
»Heste er enormt gode til at aflæse deres artsfælles kropssprog, for det er sådan, de kommunikerer. Hvis en hest lægger ørerne ned, kan den finde på at sparke, og så holder de andre heste sig væk. På samme måde lærer heste menneskenes kropssprog og ansigtstræk at kende, hvis de lever tæt sammen,« forklarer Jan Ladewig.
Han mener, at studiet ser okay ud, men at der er en række faldgruber, som kan have betydning for resultatet, når man foretager denne type studier af dyr.
Forskere kan ubevidst påvirke dyrene
Eksempelvis er hestene i studiet blevet håndteret af forskerne, som har ført dem hen til billedet af den sure eller glade mand. Og det kan være et problem, forklarer Jan Ladewig.
»Menneskers kropssprog kan meget nemt påvirke dyrene, som bliver ledt til at vælge det ene frem for det andet eller reagere på en bestemt måde. Det er oftest helt ubevidst fra forskernes side, men det kan have stor betydning for resultatet,« siger han.
Jan Ladewig fortæller, at der blev udført et studie, som viste, at heste kunne tælle, og at de foretrak den store bunke æbler frem for en mindre bunke æble. Hestene blev i studiet ført hen til en startposition, hvorfra de kunne gå hen til en af de to bunker med æbler. I dette tilfælde vurderer Jan Ladewig, at kropssproget fra menneskerne, som stod for studiet, har kunnet påvirke resultatet.
Forskerne bag det nye studie skriver selv, at de ikke ved, hvilken erfaring hestene tidligere har haft med vrede eller glade mennesker, og det kan også påvirke resultatet, påpeger Jan Ladewig.
Han foreslår derfor, at studier af denne type med dyr altid skal gentages og kontrolleres, hvis resultaterne skal være pålidelige.
Alle dyr kan lære at læse mennesker
Det er dog ikke kun hunde og heste, som har menneskelige egenskaber. Ravne har vist sig at være i stand til at forestille sig andre ravnes tanker, og de små præriemus kan udvise empati.
Og ifølge Jan Ladewig kan alle dyr faktisk lære at læse menneskers kropssprog eller ansigtstræk. Det kræver blot, at de er sammen med mennesker over længere tid.
»Alle dyr kan lære at aflæse mennesker. Men hvis du tager et vildt dyr, som ikke har levet med mennesker, vil det tage længere tid, fordi det ikke kender vores kropssprog. Det er ikke dyrearten, men forbindelsen med mennesket, der afgør det,« vurderer Jan Ladewig.
