Efter en skilsmisse klarer børn sig bedre, hvis de bor lige meget hos mor og far.

Det er konklusionen i et nyt svensk studie om 5.000 børn i alderen 10 til 18 år.

Studiet viser, at forældre, som kan finde ud af at dele børnenes tid ligeligt imellem sig og give børnene to hjem i livet, får sundere, mere sociale og psykisk stærkere børn.

Ifølge en af forskerne bag det nye studie ser det dermed ud til, at en hverdag med begge forældre klart opvejer den negative effekt af at flytte mellem to hjem.

»Antallet af børn, som bor delvist hos begge forældre, er stigende. I dette studie kan vi se, at børn, som har to hjem, klarer sig lige så godt som børn, der stadig bor sammen med både mor og far under samme tag, mens børn, der primært lever kun med den ene forældre, klarer sig en smule dårligere,« fortæller ph.d. og forsker ved Center for Health Equity Studies ved Stockholm Universitet og Karolinska Institutet i Sverige, Emma Fransson.

Det nye forskningsresultat er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Child Indicators Research.

Banet skal føle, at begge forældre er der

I undersøgelsen har forskerne fået 5.000 børn i alderen 10 til 18 år og deres forældre til at svare på spørgsmål, blandt andet om børnenes trivsel i skolen, sundhed, psykiske velbefindende, venner, boligforhold og også om forældrenes socioøkonomiske forhold, uddannelse med mere – og så selvfølgelig, om forældrene var skilt eller boede sammen.

Forskerne bad deltagerne om at udfylde spørgeskemaerne hvert år fra 2007 til 2011.

Ved at analysere den indsamlede data og sammenholde børnenes svar med, hvorvidt de boede sammen med begge deres forældre, med den ene forældre eller delte deres tid mellem skilsmisseforældrene, fandt forskerne ud af, at børn, som boede lige meget hos begge deres forældre, klarede sig bedre end skilsmissebørn med andre boligforhold.

De var sundere, mere socialt velfungerende og havde også adgang til flere økonomiske ressourcer.

»En skilsmisse er normalt en krise for både forældre og barnet. Det vigtige er, hvordan man håndterer det liv, der kommer bagefter, og at barnet føler, at begge forældre stadig er der. Familiestrukturen er ændret, men den er ikke fuldstændigt ødelagt. At leve skiftevis med begge forældre kan være en måde for familien at blive ved med at eksistere,« siger Emma Fransson.

Mere fokus på barnets bedste

Lisbeth Trille Gylling Loft er adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker blandt andet i familieforhold. Hun har læst det svenske studie.

Resultatet af undersøgelsen er ikke overraskende, omend det stadig er interessant, mener Libeth Trille Gylling Loft.

Hun fortæller, at det er interessant for både forskere og fagpersoner som pædagoger og lærere at vide mere om børn, som oplever en skilsmisse, og hvad forskellige typer boligordninger efter en skilsmisse betyder for børnenes velbefindende.

Generelt er det vigtigt at få kortlagt børns behov efter en skilsmisse for bedst muligt at kunne forstå og afhjælpe nogle af de problemer, som de kan opleve i de forskellige typer familier, mener Lisbeth Trille Gylling Loft.

»Ofte har der været fokus på 'fair' fordeling af børnenes tid mellem forældrene. Først inden for de seneste cirka fem år er der kommet mere fokus på, hvad der er bedst for barnet. Artiklen viser groft sagt, at børn i deleordninger mellem skilsmisseforældre ligner børn, som lever sammen med begge deres forældre. Det er dog ikke overraskende, da deleordninger kræver, at forældre kan kommunikere, og det er derfor ofte forældre med bedre indbyrdes relation, som ender med at få en deleordning,« siger Lisbeth Trille Loft.

Forskeren fortæller, at man i Danmark fandt lignende sammenhænge i 2012.

Daglig adgang til begge forældre giver flere ressourcer

Ifølge de svenske forskeres resultater klarede børn, hvis forældre ikke var skilt, sig bedst, men var skarpt fulgt af børn, som havde to hjem, hvor de tilbragte lige meget tid.

Forskerne fandt ingen store forskelle på de to grupper, som klarede sig lige godt helbredsmæssigt, psykisk og socialt.

Herefter fulgte børn, som boede hos den ene forældre, og hvor den anden forælder måske var en 'weekendfar' eller 'weekendmor'.

Denne gruppe børn havde et lidt dårligere helbred, færre økonomiske ressourcer, og de fungerede lidt dårligere socialt.

»Jeg tror, at det at have et hverdagsliv med lige meget tid med begge forældre giver nogle vigtige fordele. Børnene får adgang til flere ressourcer, eksempelvis sociale og økonomiske ressourcer, fra begge forældre, selvom de ikke bor sammen. Vi kan dog stadigvæk ikke sige, at løsningen er bedst for alle børn og alle forældre,« siger Emma Fransson.

Faren spiller en vigtig rolle for drenge

Samværet med faren ser også ud til at spille en stor rolle, da det ofte er ham, som trækker det korte strå, når det gælder samværet med børnene.

Undersøgelsen viser, at børn, som tilbringer halvdelen af deres tid sammen med deres far, er mindre stressede end skilsmissebørn, som tilbringer det meste af deres tid med den ene forælder, oftest deres mor.

Børnene har også et bedre forhold til deres venner og er udtalt mere begejstrede for deres fædre.

»Vi kan se, at gruppen af børn, som deler deres tid ligeligt mellem begge forældre, har et bedre forhold, specielt til deres far,« fortæller Emma Fransson.

Forsker vil ikke lave anbefalinger

Selv om studiet viser, at børn generelt trives bedre og er sundere, når de tilbringer lige meget tid hos mor og far, mener Emma Fransson ikke, at det er grundlag nok til at lave deciderede anbefalinger.

Det, der fungerer for én familie, fungerer ikke nødvendigvis for en anden, påpeger hun.

Desuden er det nødvendigt at finde årsagssammenhænge, før man kan gå ud og anbefale noget, tilføjer hun.

»Vores studie indikerer, at et delt hjem ikke nødvendigvis gør barnets liv mere besværligt, men det viser ikke, hvorfor de her børn klarer sig bedre i forhold til børn, som lever med kun én forælder. Det er ikke nok til at komme med deciderede anbefalinger. Det kan jo også være, at ressourcestærke forældre oftere kommunikerer bedre efter en skilsmisse og vælger at dele tiden med deres børn, og at det er det, vi ser,« siger Emma Fransson.