Skilsmissebørn med lige tid hos mor og far klarer sig bedst
Ny svensk forskning viser, at skilsmissebørn, som deler deres tid ligeligt mellem mor og far, klarer sig bedre både socialt, økonomisk og helbredsmæssigt end børn, der bor mest hos den ene forælder.
skilsmisse, delebørn, familie børn klarer sig bedst med begge forældre

Efter en skilsmisse trives børn lige så godt, hvis de bor lige meget tid med begge forældre, som hvis forældrene fortsat boede sammen, viser ny svensk forskning. (Foto: Shutterstock)

Efter en skilsmisse trives børn lige så godt, hvis de bor lige meget tid med begge forældre, som hvis forældrene fortsat boede sammen, viser ny svensk forskning. (Foto: Shutterstock)

Efter en skilsmisse klarer børn sig bedre, hvis de bor lige meget hos mor og far.

Historien kort
  • Ny svensk forskning viser, at skilsmissebørn, som bor lige meget tid hos mor og far, klarer sig bedre socialt, psykisk og økonomisk end børn, som bor primært hos den ene forælder.
  • Skilsmissebørn, som bor lige meget tid hos begge forældre, klarer sig på samtlige parametre lige så godt som børn, der stadig bor sammen med både mor og far.

Det er konklusionen i et nyt svensk studie om 5.000 børn i alderen 10 til 18 år.

Studiet viser, at forældre, som kan finde ud af at dele børnenes tid ligeligt imellem sig og give børnene to hjem i livet, får sundere, mere sociale og psykisk stærkere børn.

Ifølge en af forskerne bag det nye studie ser det dermed ud til, at en hverdag med begge forældre klart opvejer den negative effekt af at flytte mellem to hjem.

»Antallet af børn, som bor delvist hos begge forældre, er stigende. I dette studie kan vi se, at børn, som har to hjem, klarer sig lige så godt som børn, der stadig bor sammen med både mor og far under samme tag, mens børn, der primært lever kun med den ene forældre, klarer sig en smule dårligere,« fortæller ph.d. og forsker ved Center for Health Equity Studies ved Stockholm Universitet og Karolinska Institutet i Sverige, Emma Fransson.

Det nye forskningsresultat er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Child Indicators Research.

Banet skal føle, at begge forældre er der

I undersøgelsen har forskerne fået 5.000 børn i alderen 10 til 18 år og deres forældre til at svare på spørgsmål, blandt andet om børnenes trivsel i skolen, sundhed, psykiske velbefindende, venner, boligforhold og også om forældrenes socioøkonomiske forhold, uddannelse med mere – og så selvfølgelig, om forældrene var skilt eller boede sammen.

Forskerne bad deltagerne om at udfylde spørgeskemaerne hvert år fra 2007 til 2011.

Det spurgte forskerne om

I undersøgelsen har forskerne blandt andet spurgt ind til:

  • hvordan børnene selv oplevede deres helbred
  • hvor godt de kom overens med deres forældre, om de følte sig stressede
  • om de oplevede mobning i skolen
  • om de røg eller drak alkohol
  • om de dyrkede motion
  • om de sprang morgenmaden over

Ved at analysere den indsamlede data og sammenholde børnenes svar med, hvorvidt de boede sammen med begge deres forældre, med den ene forældre eller delte deres tid mellem skilsmisseforældrene, fandt forskerne ud af, at børn, som boede lige meget hos begge deres forældre, klarede sig bedre end skilsmissebørn med andre boligforhold.

De var sundere, mere socialt velfungerende og havde også adgang til flere økonomiske ressourcer.

»En skilsmisse er normalt en krise for både forældre og barnet. Det vigtige er, hvordan man håndterer det liv, der kommer bagefter, og at barnet føler, at begge forældre stadig er der. Familiestrukturen er ændret, men den er ikke fuldstændigt ødelagt. At leve skiftevis med begge forældre kan være en måde for familien at blive ved med at eksistere,« siger Emma Fransson.

Mere fokus på barnets bedste

Lisbeth Trille Gylling Loft er adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker blandt andet i familieforhold. Hun har læst det svenske studie.

Resultatet af undersøgelsen er ikke overraskende, omend det stadig er interessant, mener Libeth Trille Gylling Loft.

Hun fortæller, at det er interessant for både forskere og fagpersoner som pædagoger og lærere at vide mere om børn, som oplever en skilsmisse, og hvad forskellige typer boligordninger efter en skilsmisse betyder for børnenes velbefindende.

Generelt er det vigtigt at få kortlagt børns behov efter en skilsmisse for bedst muligt at kunne forstå og afhjælpe nogle af de problemer, som de kan opleve i de forskellige typer familier, mener Lisbeth Trille Gylling Loft.

Forskernes resultater

Generelt klarede børn, der boede sammen med begge forældre sig bedst i undersøgelsen.

Der var dog ingen nævneværdig forskel på børn, som boede sammen med begge forældre, og børn, der havde en deleordning mellem begge forældre.

Børn, som kun levede sammen med den ene forældre, klarede sig generelt dårligere, hvilket vil sige, at de oftere følte sig syge, stressede, dyrkede mindre motion, røg og drak mere og så videre.

Dog fandt forskerne ikke store forskelle mellem grupperne vedrørende skolen. Her klarede alle børn sig lige godt.

»Ofte har der været fokus på 'fair' fordeling af børnenes tid mellem forældrene. Først inden for de seneste cirka fem år er der kommet mere fokus på, hvad der er bedst for barnet. Artiklen viser groft sagt, at børn i deleordninger mellem skilsmisseforældre ligner børn, som lever sammen med begge deres forældre. Det er dog ikke overraskende, da deleordninger kræver, at forældre kan kommunikere, og det er derfor ofte forældre med bedre indbyrdes relation, som ender med at få en deleordning,« siger Lisbeth Trille Loft.

Forskeren fortæller, at man i Danmark fandt lignende sammenhænge i 2012.

Daglig adgang til begge forældre giver flere ressourcer

Ifølge de svenske forskeres resultater klarede børn, hvis forældre ikke var skilt, sig bedst, men var skarpt fulgt af børn, som havde to hjem, hvor de tilbragte lige meget tid.

Forskerne fandt ingen store forskelle på de to grupper, som klarede sig lige godt helbredsmæssigt, psykisk og socialt.

Herefter fulgte børn, som boede hos den ene forældre, og hvor den anden forælder måske var en 'weekendfar' eller 'weekendmor'.

Denne gruppe børn havde et lidt dårligere helbred, færre økonomiske ressourcer, og de fungerede lidt dårligere socialt.

»Jeg tror, at det at have et hverdagsliv med lige meget tid med begge forældre giver nogle vigtige fordele. Børnene får adgang til flere ressourcer, eksempelvis sociale og økonomiske ressourcer, fra begge forældre, selvom de ikke bor sammen. Vi kan dog stadigvæk ikke sige, at løsningen er bedst for alle børn og alle forældre,« siger Emma Fransson.

Faren spiller en vigtig rolle for drenge

Samværet med faren ser også ud til at spille en stor rolle, da det ofte er ham, som trækker det korte strå, når det gælder samværet med børnene.

Undersøgelsen viser, at børn, som tilbringer halvdelen af deres tid sammen med deres far, er mindre stressede end skilsmissebørn, som tilbringer det meste af deres tid med den ene forælder, oftest deres mor.

Børnene har også et bedre forhold til deres venner og er udtalt mere begejstrede for deres fædre.

»Vi kan se, at gruppen af børn, som deler deres tid ligeligt mellem begge forældre, har et bedre forhold, specielt til deres far,« fortæller Emma Fransson.

Forsker vil ikke lave anbefalinger

Selv om studiet viser, at børn generelt trives bedre og er sundere, når de tilbringer lige meget tid hos mor og far, mener Emma Fransson ikke, at det er grundlag nok til at lave deciderede anbefalinger.

Det, der fungerer for én familie, fungerer ikke nødvendigvis for en anden, påpeger hun.

Desuden er det nødvendigt at finde årsagssammenhænge, før man kan gå ud og anbefale noget, tilføjer hun.

»Vores studie indikerer, at et delt hjem ikke nødvendigvis gør barnets liv mere besværligt, men det viser ikke, hvorfor de her børn klarer sig bedre i forhold til børn, som lever med kun én forælder. Det er ikke nok til at komme med deciderede anbefalinger. Det kan jo også være, at ressourcestærke forældre oftere kommunikerer bedre efter en skilsmisse og vælger at dele tiden med deres børn, og at det er det, vi ser,« siger Emma Fransson.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.