Delebørn trives bedre end andre skilsmissebørn
Skilsmissebørn mellem 11-15 år kan sagtens trives i en deleordning, hvor barnet bor lige meget hos mor og far - når bare forældrene samarbejder. Det viser en ny SFI-rapport.

Delebørn trives generelt bedre end skilsmissebørn med andre samværsordninger. Det kan bl.a. skyldes, at børn med deleordninger oftere har ressourcestærke forældre målt på uddannelsesniveau. Til sammenligning kommer de børn, som slet ikke har kontakt med en af forældrene, oftere fra hjem med få uddannelsesressourcer. (Foto: Colourbox)

Delebørn trives generelt bedre end skilsmissebørn med andre samværsordninger. Det kan bl.a. skyldes, at børn med deleordninger oftere har ressourcestærke forældre målt på uddannelsesniveau. Til sammenligning kommer de børn, som slet ikke har kontakt med en af forældrene, oftere fra hjem med få uddannelsesressourcer. (Foto: Colourbox)

Et liv i en kuffert og et ben i hver lejr. Sådan er hverdagen for skilsmisse-delebørn, der bor lige meget hos begge forældre.

Men den rastløse tilværelse går ikke ud over børnenes trivsel. En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at deleordninger fungerer godt for større skilsmissebørn mellem 11-15 år, så længe der er et godt og fleksibelt samarbejde mellem forældrene.

»Alt i alt tegner vores undersøgelse et positivt billede af situationen for de større skilsmissebørn, som lever i en deleordning. Det skyldes, at forældrene generelt er gode til at få samværet og deleordningen til at fungere.«

»Derimod giver det problemer for børn i alle typer af samværsordninger, hvis forældrene har samarbejdsproblemer,« siger seniorforsker og programleder ved SFI, Mai Heide Ottosen, der står bag rapporten.

Bygger på data om 6.000 børn

Mai Heide Ottosen har sammen med forskningsassistent Sofie Stage undersøgt, hvordan skilsmissebørn mellem 11 og 15 år trives i en deleordning sammenlignet med andre samværsordninger.

Fakta

SFI’s børneforløbsundersøgelse indeholder data om 6.000 børn fra 1995. Børnene er udvalgt fra hele landet og fra alle sociale lag og med dansk eller anden etnisk baggrund.

Siden er der blevet indsamlet data om børnenes sundhed, fritidsliv m.v. gennem fem runder, senest i 2011, da børnene var 15 år. Undersøgelsen indbefatter udover børnenes data også oplysninger om forældrene og familien.

Da Børneforløbsundersøgelsen følger en årgang af børn gennem hele opvæksten, kan forskerne bruge data til at kortlægge udviklingen og eventuelle ændringer gennem barndomsforløbet.

Undersøgelsen bygger på data fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse, der har fulgt 6.000 børn, siden de blev født i 1995. Børneforløbsundersøgelsen indeholder blandt andet omfattende og præcise informationer om skilsmissebørns hverdagsliv. (Se faktaboks)

Delebørn trives bedre end børn i andre ordninger

Undersøgelsen viser, at hvert femte barn har erfaring med deleordninger, hvor de bor lige meget hos begge forældre.

Og ifølge rapporten trives børn mellem 11-15 år tilsyneladende bedre i deleordninger, end jævnaldrende skilsmissebørn i andre ordninger.

Mai Heide Ottosen indskærper dog, at det ikke er selve de ydre regler for samvær og forældremyndighed, der er det vigtigste for, om skilsmissebørn i 11- og 15-års alderen trives.

»Det vigtigste er først og fremmest, at der er et godt samarbejde mellem forældrene, og at samværet er fleksibelt indrettet, sådan at de unge selv oplever, at de har medbestemmelsesret. Det er forældre i deleordninger generelt gode til at sørge for,« siger Mai Heide Ottosen.

Deleordning stiller krav til forældresamarbejde

Fakta

Mai Heide Ottosen har tidligere undersøgt, hvordan skilsmissebørns samværsordninger fungerer i de første år af deres liv frem til 7-års-alderen.
I den nye undersøgelse har hun fulgt op ved især at fokusere på vilkårene for børn på de senere alderstrin, dvs. når børnene har rundet 11 og 15 år.

Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden.

Så når børn i deleordninger trives så godt, skyldes det formentlig, at deleordningen stiller større krav til forældres indbyrdes kommunikation og koordinering af forhold, der vedrører barnet.

»De fleste forældre, der praktiserer en deleordning, er for eksempel bosat i nærheden af hinanden, hvilket skaber gode betingelser for, at barnet eller den unge kan få hverdagen til at hænge fornuftigt sammen,« forklarer Mai Heide Ottosen.

Samarbejdsproblemer påvirker børnene negativt

Til gengæld viser undersøgelsen, at samarbejdsproblemer mellem forældrene påvirker børnenes trivsel negativt.

Unge, hvis skilte forældre bagtaler hinanden, befinder sig for eksempel oftere i en mere fastlåst situation, end unge, hvis forældre er mere velvilligt stemt over for hinanden.

Derudover oplever børn i familier, hvor der slet ikke er kontakt mellem forældrene, en meget lav grad af fleksibilitet og medindflydelse i hverdagen, sammenlignet med børn i deleordninger, hvor forældrene samarbejder på en fordragelig måde.

»Hovedbudskabet må derfor være, at børnene har bedst af, at forældrene samarbejder, og der bliver lyttet til børnenes behov. I så fald kan deleordninger fungere fint for de større skilsmissebørn,« slutter Mai Heide Ottosen.
 

Flest delebørn blandt 11-årige

De færreste skilsmissebørn har ifølge rapporten den samme samværsordning gennem hele opvæksten.

»Det er positivt, fordi det reflekterer, at forældre har forståelse for, at børns behov for kontakt til samværsforælderen kan ændre sig i takt med alderen,« siger Mai Heide Ottosen.

Deleordninger er mest udbredt blandt de 11-årige. Ved dataindsamlingen i Børneforløbsundersøgelsen i 2007 havde 18 procent af børnene en deleordning, mens 21 procent havde udvidet samvær.

Derimod var antallet af børn med deleordning i 2011, da børnene i undersøgelsen var 15 år, faldet til 8 procent, mens 14 procent havde udvidet samvær.

»Det siger noget om, at det kan være svært at få deleordning til at passe ind i teenage-alderen. De unge orker ikke rigtig mere – det bliver vigtigere at være i nærheden af vennekredsen og gå til fester,« forklarer Mai Heide Ottosen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk