Skal filosoffer til at lave eksperimenter?

Riv elfenbenstårnet ned. Begrav den verdensfjerne filosof. Filosofi skal ligesom de empiriske videnskaber ud og undersøge virkeligheden. Filosofi må nemlig ikke være løsrevet fra resten af verden.

Sådan kunne programerklæringen lyde for den nye filosofiske bevægelse, der i bedste collegestil kalder sig ’x-phi’. På kort tid er der kommet et væld af bøger og en blog om fænomenet. Meget passende er bevægelsens emblem en brændende lænestol.

En række filosoffer – primært amerikanske – gik omkring årtusindeskiftet sammen for at råde bod på den filosofiske uskik med på forhånd at antage, at vi alle har samme intuitioner til forskellige filosofiske problemstillinger.

Det er simpelthen at gøre regning uden vært, mener ’x-philerne’. Bevægelsen vil i stedet undersøge folk, der ikke er filosofisk uddannede ligesom filosoffer. Det vil de gøre gennem eksperimenter.

Traditionel og eksperimentel filosofi

Filosofiske argumenter indeholder ofte empiriske præmisser om, hvad folk normalt vil tilslutte sig. Men det kunne jo være at folk, der er filosofisk uskolede, ikke altid havde de samme intuitioner som trænede filosoffer, lyder argumentet fra x-philerne.

Eksperimentelle filosoffer som Joshua Knobe (Yale University), der er en af bevægelsens talsmænd, har tænkt sig at gøre noget ved sagen (se Boks i bunden).

Der kunne for eksempel vise sig at være kulturelle forskelle og kønsforskelle i vores filosofiske intuitioner, som tankeeksperimenter ikke tager højde for.

Derfor udfører Knobe og hans kolleger psykologiske forsøg, og laver statistiske analyser, som systematisk afdækker lægmands filosofiske intuitioner.

Rigtige mennesker og rigtige forsøg

Hver gang en filosof generaliserer, er det nemlig et postulat. Og det er det postulat, som de eksperimentelle filosoffer har sat sig for at undersøge.

Ikke med tankeeksperimenter, som traditionelt har været analytiske filosoffers foretrukne datamateriale. Men med rigtige mennesker. Med rigtige forsøg.

Psykologi og kognition (læs også: Hvad er kognitivisme?) kunne i virkeligheden være det underliggende fundament for ens filosofiske intuitioner.

Det vil stadig efterlade et væsentligt arbejde for den traditionelle filosofi, når eksperimenterne fra hjerneskannerne og psykologilaboratoriet skal behandles og analyseres.

Lægmandsintuitioner

Mikkel Gerken er postdoc i filosofi ved Københavns Universitet, med en ph.d. fra UCLA, og han er en af de danskere, der har indgående kendskab til eksperimentel filosofi. Videnskab.dk har været i felten for at spørge ham om fænomenet:

Hvad kan lægmandsintuitioner bruges til?
»Ja, i nogle tilfælde vil det kaste nyt lys over et filosofisk spørgsmål, som så skal undersøges yderligere«, siger filosoffen, »det kan være, at man finder ud af, at der er systematiske kulturelle forskelle i måden at tilskrive viden på.

»Det stiller dels nogle empiriske, dels nogle filosofiske spørgsmål. Under hvilke omstændigheder er der fx afvigelser og uoverensstemmelser fra det man ellers ved?«

Påstande skal underbygges empirisk

»Andre gange må lægmandsintuitioner forkastes, hvis de går imod simple logiske lovmæssigheder,« siger Mikkel Gerken (se boks i bunden).

For filosoffer er bedre trænet end ’normale’ mennesker til at se, hvad der er relevant i et kompliceret tankeeksperiment. På nogle områder vil filosoffens intuition helt naturligt veje tungere.

»Filosoffer har jo også kolde facts, som for eksempel fundamentale logiske principper,« siger Mikkel Gerken.

Men det går ikke længere at postulere, at ’man vil i dette tilfælde være tilbøjelig til at mene …’. Påstande, der vedrører personers intuitioner, skal generelt kunne underbygges empirisk.

Forsømt at inddrage forskelligheder

Den kritik, som bevægelsen retter mod den traditionelle filosofi, der ikke har taget intuitioner tilstrækkeligt alvorligt, har tilsyneladende vægt i forhold til den analytiske filosofi (Se FAKTABOKS 3).

Det mener Oliver Kauffmann, som er ph.d. i filosofi og forsker i krydsfeltet mellem bevidsthedsfilosofi, læring og pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Traditionel analytisk filosofi har i højere grad end kontinental filosofi forsømt at inddrage vores indbyrdes forskelligheder i sine analyser. Forskelle som for eksempel kan skyldes kultur, etnicitet, køn og seksualitet.

Asiater har andre intuitioner

Vores intuitioner har betydning for, hvordan vi forholder os til traditionelle filosofiske problemstillinger. Og det er netop noget af det, som den eksperimentelle filosofi har særligt øje for.

Nogle af de forsøg som de eksperimentelle filosoffen har udført, tyder faktisk på, at eksempelvis asiater har grundlæggende andre intuitioner end vesterlændinge. Det kan have betydning for, hvordan de opfatter individ og samfund.

Så undersøgelser af vores intuitioners entydighed – eller manglen på samme – giver et større datasæt at dyrke begrebsanalyse på. I sidste ende giver det måske endda mere omfattende og dermed bedre analyser, mener Kauffmann.

Samarbejde og arbejdsdeling

En indvending mod den eksperimentelle filosofi er, at moderne filosofi allerede inddrager empiriske videnskaber i form af moderne hjerneforskning, for eksempel når filosoffer beskæftiger sig med fri vilje-problematikker.

Så man kunne spørge, om x-philerne overhovedet bringer noget nyt?

»Eksperimentel filosofi forsøger at komme nogle af de indvendinger til livs, der hævder, at psykologer er for sløsede i deres omgang med begreber, men som samtidig mener, at traditionel filosofisk praksis er for verdensfjern,« siger Mikkel Gerken.

Tværfagligt samarbejde er vejen frem

Mikkel Gerken mener, at fremkomsten af eksperimentel filosofi ofte kan være en god måde at formalisere samarbejdet på.

Bevægelsens mere moderate strømninger, der ikke vil nedlægge traditionel filosofisk tænkning fuldstændigt, vil med tiden vinde mere indpas og blive den dominerende retning indenfor eksperimentel filosofi.

Tværfagligt samarbejde er vejen frem. Det er ikke sådan, at analytiske metoder helt skal afløses af eksperimentelle metoder, som de radikale fortalere af bevægelsen ønsker.

The missing link

I en mere moderat udgave er eksperimentel filosofi den disciplin der ’kitter’ de to områder ordentlig sammen og får dem til at drage ordentlig nytte af hinanden. »Eksperimentel filosofi kan udgøre the missing link«, pointerer Mikkel Gerken.

Teoriløs empiri er nemlig ikke nok. Og verdensfjern tænkning er heller ikke en farbar vej. Det vil selv de mest forhærdede rationalister skrive under på.

Men ved at kombinere a priori analyse – altså analyse der er funderet i antagelser udledt af vores fornuft – og empiriske undersøgelser, mener Mikkel Gerken, at man bedre kan nå 360 grader rundt om en problemstilling.

Ikke et ’missing link’

Det mener Oliver Kauffmann derimod ikke. ’Vi kommer kun 315 grader rundt’, siger han spøgefuldt. Efter hans mening må vi være forsigtige med absolutte sandheder: Hvor kommer forestillingen om, at ’nu er vi nået hele vejen rundt’ fra?

»Der er en række døre vi lukker, men for hver dør vi lukker, er der nye døre der springer op,« siger han. Gevinsten er, at der er døre, der næppe skal lukkes op mere. Det giver os noget viden, som er svær at smide overbords.

Vi kan nemlig ikke uden videre vende tilbage prævidenskabelige indsigter og tage dem for gode varer. Det vil både filosoffer fra x-phi bevægelsen og traditionelle moderne filosoffer være enige om.

Man skal fyre sine intuitioner af

»X-phi er et supplement til en samlet analyse, hvor der er behov for en kritisk undersøgelse af vores intuitioner,« siger Oliver Kauffmann.

Beder man for eksempel en filosof som Daniel Dennett give en beskrivelse af, hvad det egentlig vil sige at have en sansemæssig oplevelse af noget, ville han sige, at man kan skrive lige så meget man vil om dem.

Man skal endelig fyre sine intuitioner af. Når man er færdig med sin historie, vil Dennett mene, at han nok kan fortælle en anden bedre og mere relevant version af, hvorfor man siger, som man gør om den slags ’oplevelser’.

Et nyt hjørne af filosofien?

Dennett mener, at han kan fortælle os, hvad der i virkeligheden er på færde, når vi ’fortæller sådanne historier’. Intuitioner har nemlig kun vægt som data. I modsætning til Dennett har x-philerne selve intuitionerne i fokus.

Men selv en kritisk undersøgelse af intuitioner kan ikke afgøre alle filosofiske spørgsmål. Hvis x-phi blot er et projekt, der undersøger et nyt hjørne af filosofien – vores intuitioner – er det fint.

»Der findes mange andre områder af filosofien, hvor man for eksempel undersøger implikationerne af determinisme uden at have ambitioner på filosofiens vegne som sådan,« uddyber Oliver Kauffmann.

Ny gren af filosofien

Oliver Kauffmann har ligesom andre interesserede filosoffer læst Joshua Knobe og Shaun Nichols’ manifest for den eksperimentelle filosofi.

Han mener der er antydninger af, at Knobe, Nichols (University of Arizona) og de andre mere moderate dele af bevægelsen har ambitioner om mere end blot at føje et nyt område til den eksisterende analytiske filosofi.

De vil ændre selve måden man bedriver filosofi på og når frem til sine konklusioner. Men den går ikke, mener Oliver Kauffmann. Man når ikke et spadestik dybere og får en privilegeret adgang til virkeligheden ved at analysere intuitioner.

Ikke en ny måde at filosofere på

Hvis dette opfattes som lyksaliggørende, går man galt i byen: »Der mangler en begrundelse, når de eksperimentelle filosoffer hævder, at empiriske undersøgelser af vores intuitioner, er den eneste rigtige måde at filosofere på,« påpeger Oliver Kauffmann.

»For hvor har folkene fra X-Phi dog det fra?« Spørger Kauffmann. Og så har han dette velmenende råd til x-philerne: »Hold jer til undersøgelser af intuitioner og undgå mere overordnede refleksioner.«

For det var jo intuitionerne der var udgangspunktet. Analyser af intuitioner, der kan supplere den gængse filosofi, begrebsanalyse og neurofilosofi. »Giv os en forståelse af, hvad vi ikke skal gøre. Hvilke døre vi ikke skal gå ind ad,« siger Oliver Kauffmann malende.

Det, den eksperimentelle filosofi bidrager med, er derfor ikke det som tilhængerne tror. Det er nemlig ikke en ny måde at filosofere på. Men filosoffer har derimod fået mere at undersøge: Vores intuitioner.

Der findes andet end intuitioner

Oliver Kauffmann peger på et centralt problem for x-philerne: »Folk som Knobe kan muligvis lære os andre – mere traditionelle filosoffer – noget om, hvorfor vi taler, som vi gør.« Vi kan måske få en dybere forståelse af, hvorfor vi har visse intuitioner.

»Men vi bør altså være opmærksomme på, at intuitioner ikke er det eneste saliggørende. Hvis det virkelig skal være det eneste en filosofisk analyse tager udgangspunkt i, har de eksperimentelle filosoffer et seriøst problem,« påpeger Oliver Kauffmann.

Eksperimenter kan være med til at skabe indsigt i en problemstilling. Eksperimenter alene kan dog ikke afgøre et filosofisk problem. Der skal også tænkning til.

»Eksperimentel filosofi er derfor kun spiselig, hvis og kun hvis, man ikke drager endelige konklusioner af de observerede intuitioner,« argumenterer Oliver Kauffmann.

Ekstra til filosofiens værktøjskasse

Mikkel Gerken er enig: »Vi skal blive ved med at anvende logik og opstille tankeeksperimenter, ligesom vi selvfølgelig bør inddrage den viden, som vi har fra empiriske videnskaber,« afslutter Mikkel Gerken, »alt andet ville da være fjollet.«

Eksperimentel filosofi skal derfor snarere betragtes som et ekstra værktøj i filosoffens værktøjskasse, i stedet for at blive opfattet som en trussel imod den traditionelle filosofi.

For der er stadig brug for en lænestol til at tænke i, når (eller hvis!) filosoffen vender hjem fra en lang dag med eksperimenter.

Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk. Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.