Riv elfenbenstårnet ned. Begrav den verdensfjerne filosof. Filosofi skal ligesom de empiriske videnskaber ud og undersøge virkeligheden. Filosofi må nemlig ikke være løsrevet fra resten af verden.
Sådan kunne programerklæringen lyde for den nye filosofiske bevægelse, der i bedste collegestil kalder sig ’x-phi’. På kort tid er der kommet et væld af bøger og en blog om fænomenet. Meget passende er bevægelsens emblem en brændende lænestol.
En række filosoffer – primært amerikanske – gik omkring årtusindeskiftet sammen for at råde bod på den filosofiske uskik med på forhånd at antage, at vi alle har samme intuitioner til forskellige filosofiske problemstillinger.
Det er simpelthen at gøre regning uden vært, mener ’x-philerne’. Bevægelsen vil i stedet undersøge folk, der ikke er filosofisk uddannede ligesom filosoffer. Det vil de gøre gennem eksperimenter.
Traditionel og eksperimentel filosofi
Filosofiske argumenter indeholder ofte empiriske præmisser om, hvad folk normalt vil tilslutte sig. Men det kunne jo være at folk, der er filosofisk uskolede, ikke altid havde de samme intuitioner som trænede filosoffer, lyder argumentet fra x-philerne.
Eksperimentelle filosoffer som Joshua Knobe (Yale University), der er en af bevægelsens talsmænd, har tænkt sig at gøre noget ved sagen (se Boks i bunden).
Der kunne for eksempel vise sig at være kulturelle forskelle og kønsforskelle i vores filosofiske intuitioner, som tankeeksperimenter ikke tager højde for.
Derfor udfører Knobe og hans kolleger psykologiske forsøg, og laver statistiske analyser, som systematisk afdækker lægmands filosofiske intuitioner.
Rigtige mennesker og rigtige forsøg
Hver gang en filosof generaliserer, er det nemlig et postulat. Og det er det postulat, som de eksperimentelle filosoffer har sat sig for at undersøge.
Ikke med tankeeksperimenter, som traditionelt har været analytiske filosoffers foretrukne datamateriale. Men med rigtige mennesker. Med rigtige forsøg.
Psykologi og kognition (læs også: Hvad er kognitivisme?) kunne i virkeligheden være det underliggende fundament for ens filosofiske intuitioner.
Det vil stadig efterlade et væsentligt arbejde for den traditionelle filosofi, når eksperimenterne fra hjerneskannerne og psykologilaboratoriet skal behandles og analyseres.
Lægmandsintuitioner
Mikkel Gerken er postdoc i filosofi ved Københavns Universitet, med en ph.d. fra UCLA, og han er en af de danskere, der har indgående kendskab til eksperimentel filosofi. Videnskab.dk har været i felten for at spørge ham om fænomenet:
Hvad kan lægmandsintuitioner bruges til?
»Ja, i nogle tilfælde vil det kaste nyt lys over et filosofisk spørgsmål, som så skal undersøges yderligere«, siger filosoffen, »det kan være, at man finder ud af, at der er systematiske kulturelle forskelle i måden at tilskrive viden på.
»Det stiller dels nogle empiriske, dels nogle filosofiske spørgsmål. Under hvilke omstændigheder er der fx afvigelser og uoverensstemmelser fra det man ellers ved?«
Påstande skal underbygges empirisk
\ Fakta
Analytisk filosofi Traditionelt har den filosofiske tilgang til problemstillinger været kendetegnet ved to skoler. Den analytiske og den kontinentale. Den analytiske filosofi har været karakteriseret ved ikke at fremsætte påstande om, hvordan virkeligheden er - det man også kalder metafysiske påstande. I stedet har analytiske filosoffer været optaget af, hvad det er, der påstås, når den slags påstande bliver fremsat. Ved hjælp af logik og sproglige analyser har fokus været at finde frem til selve meningsindholdet af de metafysiske påstande: Finde ud af hvad de betyder.
»Andre gange må lægmandsintuitioner forkastes, hvis de går imod simple logiske lovmæssigheder,« siger Mikkel Gerken (se boks i bunden).
For filosoffer er bedre trænet end ’normale’ mennesker til at se, hvad der er relevant i et kompliceret tankeeksperiment. På nogle områder vil filosoffens intuition helt naturligt veje tungere.
»Filosoffer har jo også kolde facts, som for eksempel fundamentale logiske principper,« siger Mikkel Gerken.
Men det går ikke længere at postulere, at ’man vil i dette tilfælde være tilbøjelig til at mene ...’. Påstande, der vedrører personers intuitioner, skal generelt kunne underbygges empirisk.
Forsømt at inddrage forskelligheder
Den kritik, som bevægelsen retter mod den traditionelle filosofi, der ikke har taget intuitioner tilstrækkeligt alvorligt, har tilsyneladende vægt i forhold til den analytiske filosofi (Se FAKTABOKS 3).
Det mener Oliver Kauffmann, som er ph.d. i filosofi og forsker i krydsfeltet mellem bevidsthedsfilosofi, læring og pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Traditionel analytisk filosofi har i højere grad end kontinental filosofi forsømt at inddrage vores indbyrdes forskelligheder i sine analyser. Forskelle som for eksempel kan skyldes kultur, etnicitet, køn og seksualitet.
Asiater har andre intuitioner
Vores intuitioner har betydning for, hvordan vi forholder os til traditionelle filosofiske problemstillinger. Og det er netop noget af det, som den eksperimentelle filosofi har særligt øje for.
Nogle af de forsøg som de eksperimentelle filosoffen har udført, tyder faktisk på, at eksempelvis asiater har grundlæggende andre intuitioner end vesterlændinge. Det kan have betydning for, hvordan de opfatter individ og samfund.
Så undersøgelser af vores intuitioners entydighed – eller manglen på samme – giver et større datasæt at dyrke begrebsanalyse på. I sidste ende giver det måske endda mere omfattende og dermed bedre analyser, mener Kauffmann.
Samarbejde og arbejdsdeling
En indvending mod den eksperimentelle filosofi er, at moderne filosofi allerede inddrager empiriske videnskaber i form af moderne hjerneforskning, for eksempel når filosoffer beskæftiger sig med fri vilje-problematikker.
Så man kunne spørge, om x-philerne overhovedet bringer noget nyt?
»Eksperimentel filosofi forsøger at komme nogle af de indvendinger til livs, der hævder, at psykologer er for sløsede i deres omgang med begreber, men som samtidig mener, at traditionel filosofisk praksis er for verdensfjern,« siger Mikkel Gerken.
Tværfagligt samarbejde er vejen frem
Mikkel Gerken mener, at fremkomsten af eksperimentel filosofi ofte kan være en god måde at formalisere samarbejdet på.
Bevægelsens mere moderate strømninger, der ikke vil nedlægge traditionel filosofisk tænkning fuldstændigt, vil med tiden vinde mere indpas og blive den dominerende retning indenfor eksperimentel filosofi.
Tværfagligt samarbejde er vejen frem. Det er ikke sådan, at analytiske metoder helt skal afløses af eksperimentelle metoder, som de radikale fortalere af bevægelsen ønsker.
The missing link
I en mere moderat udgave er eksperimentel filosofi den disciplin der ’kitter’ de to områder ordentlig sammen og får dem til at drage ordentlig nytte af hinanden. »Eksperimentel filosofi kan udgøre the missing link«, pointerer Mikkel Gerken.
Teoriløs empiri er nemlig ikke nok. Og verdensfjern tænkning er heller ikke en farbar vej. Det vil selv de mest forhærdede rationalister skrive under på.
Men ved at kombinere a priori analyse – altså analyse der er funderet i antagelser udledt af vores fornuft – og empiriske undersøgelser, mener Mikkel Gerken, at man bedre kan nå 360 grader rundt om en problemstilling.
Ikke et ’missing link’
Det mener Oliver Kauffmann derimod ikke. ’Vi kommer kun 315 grader rundt’, siger han spøgefuldt. Efter hans mening må vi være forsigtige med absolutte sandheder: Hvor kommer forestillingen om, at ’nu er vi nået hele vejen rundt’ fra?
»Der er en række døre vi lukker, men for hver dør vi lukker, er der nye døre der springer op,« siger han. Gevinsten er, at der er døre, der næppe skal lukkes op mere. Det giver os noget viden, som er svær at smide overbords.
Vi kan nemlig ikke uden videre vende tilbage prævidenskabelige indsigter og tage dem for gode varer. Det vil både filosoffer fra x-phi bevægelsen og traditionelle moderne filosoffer være enige om.
Man skal fyre sine intuitioner af
»X-phi er et supplement til en samlet analyse, hvor der er behov for en kritisk undersøgelse af vores intuitioner,« siger Oliver Kauffmann.
Beder man for eksempel en filosof som Daniel Dennett give en beskrivelse af, hvad det egentlig vil sige at have en sansemæssig oplevelse af noget, ville han sige, at man kan skrive lige så meget man vil om dem.
Man skal endelig fyre sine intuitioner af. Når man er færdig med sin historie, vil Dennett mene, at han nok kan fortælle en anden bedre og mere relevant version af, hvorfor man siger, som man gør om den slags ’oplevelser’.
Et nyt hjørne af filosofien?
Dennett mener, at han kan fortælle os, hvad der i virkeligheden er på færde, når vi ’fortæller sådanne historier’. Intuitioner har nemlig kun vægt som data. I modsætning til Dennett har x-philerne selve intuitionerne i fokus.
Men selv en kritisk undersøgelse af intuitioner kan ikke afgøre alle filosofiske spørgsmål. Hvis x-phi blot er et projekt, der undersøger et nyt hjørne af filosofien – vores intuitioner – er det fint.
»Der findes mange andre områder af filosofien, hvor man for eksempel undersøger implikationerne af determinisme uden at have ambitioner på filosofiens vegne som sådan,« uddyber Oliver Kauffmann.
Ny gren af filosofien
Oliver Kauffmann har ligesom andre interesserede filosoffer læst Joshua Knobe og Shaun Nichols’ manifest for den eksperimentelle filosofi.
\ Fakta
Kontinental filosofi Den kontinentale tradition er på mange måder en sammensat størrelse. Noget af det, der har kendetegnet filosofferne i den kontinentale tradition har enten været deres optagethed af • menneskets eksistens og grundlæggende metafysiske vilkår (eksistentialisme) • hvordan fænomener fremtræder for vores bevidsthed (fænomenologi) • at en tings eksistens forstås i relation til det, den ikke er, og hvordan tingen indgår i større strukturer end det enkelte fænomen som fx kunne være køn, familie, etnicitet og samfund (strukturalisme) • en marxistisk samfundskøkonomisk tilgang (kritisk teori). Kontinental filosofi har hovedsageligt været praktiseret af filosoffer på det europæiske fastland, deraf navnet kontinental.
Han mener der er antydninger af, at Knobe, Nichols (University of Arizona) og de andre mere moderate dele af bevægelsen har ambitioner om mere end blot at føje et nyt område til den eksisterende analytiske filosofi.
De vil ændre selve måden man bedriver filosofi på og når frem til sine konklusioner. Men den går ikke, mener Oliver Kauffmann. Man når ikke et spadestik dybere og får en privilegeret adgang til virkeligheden ved at analysere intuitioner.
Ikke en ny måde at filosofere på
Hvis dette opfattes som lyksaliggørende, går man galt i byen: »Der mangler en begrundelse, når de eksperimentelle filosoffer hævder, at empiriske undersøgelser af vores intuitioner, er den eneste rigtige måde at filosofere på,« påpeger Oliver Kauffmann.
»For hvor har folkene fra X-Phi dog det fra?« Spørger Kauffmann. Og så har han dette velmenende råd til x-philerne: »Hold jer til undersøgelser af intuitioner og undgå mere overordnede refleksioner.«
For det var jo intuitionerne der var udgangspunktet. Analyser af intuitioner, der kan supplere den gængse filosofi, begrebsanalyse og neurofilosofi. »Giv os en forståelse af, hvad vi ikke skal gøre. Hvilke døre vi ikke skal gå ind ad,« siger Oliver Kauffmann malende.
Det, den eksperimentelle filosofi bidrager med, er derfor ikke det som tilhængerne tror. Det er nemlig ikke en ny måde at filosofere på. Men filosoffer har derimod fået mere at undersøge: Vores intuitioner.
Der findes andet end intuitioner
Oliver Kauffmann peger på et centralt problem for x-philerne: »Folk som Knobe kan muligvis lære os andre – mere traditionelle filosoffer – noget om, hvorfor vi taler, som vi gør.« Vi kan måske få en dybere forståelse af, hvorfor vi har visse intuitioner.
»Men vi bør altså være opmærksomme på, at intuitioner ikke er det eneste saliggørende. Hvis det virkelig skal være det eneste en filosofisk analyse tager udgangspunkt i, har de eksperimentelle filosoffer et seriøst problem,« påpeger Oliver Kauffmann.
Eksperimenter kan være med til at skabe indsigt i en problemstilling. Eksperimenter alene kan dog ikke afgøre et filosofisk problem. Der skal også tænkning til.
»Eksperimentel filosofi er derfor kun spiselig, hvis og kun hvis, man ikke drager endelige konklusioner af de observerede intuitioner,« argumenterer Oliver Kauffmann.
Ekstra til filosofiens værktøjskasse
Mikkel Gerken er enig: »Vi skal blive ved med at anvende logik og opstille tankeeksperimenter, ligesom vi selvfølgelig bør inddrage den viden, som vi har fra empiriske videnskaber,« afslutter Mikkel Gerken, »alt andet ville da være fjollet.«
Eksperimentel filosofi skal derfor snarere betragtes som et ekstra værktøj i filosoffens værktøjskasse, i stedet for at blive opfattet som en trussel imod den traditionelle filosofi.
For der er stadig brug for en lænestol til at tænke i, når (eller hvis!) filosoffen vender hjem fra en lang dag med eksperimenter.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk. Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
\ Kilder
- Oliver Kauffmanns forskningsprofil profil på Danmarks Pædagogiske Universitets web-site
- Mikkel Gerkens forskningsprofil profil på Københavns Universitets web-site
- Eksperimental filosofi på Wikipedia
- The Side Effect Effect: Test How Morality Affects Your World View
- Experimental Philosophy: Thoughts Become the New Lab Rats
- Er den frie vilje en illusion?
\ Intuitioner kan påvirkes
Nogle af de filosofiske eksperimenter, som Joshua Knobe har udført, har vist, at vores opfattelse af intentioner kan ændre sig alt efter, om det vi vurderer, er moralsk gode eller dårlige handlinger.
Folk blev sat til at bedømme situationer, der var identiske, bortset fra at det i den ene situation drejede sig om en moralsk god handling og i den anden var dårlig.
Det han opdagede var, at forsøgsdeltagerne i langt højere grad var tilbøjelige til at kalde en handling forsætlig, hvis handlingen i moralsk henseende var dårlig end i tilfælde, hvor den var god.
Overskud men skade på miljøet
Situationerne, som Knobe bad deltagerne om at overveje, var følgende: Den administrerende direktør i en virksomhed henvendte sig til bestyrelsesformanden og sagde:
»Vi overvejer at starte et nyt program. Vores overskud vil komme til at stige, men det vil også skade miljøet.«
Bestyrelsesformanden sagde, at de skulle starte programmet, så firmaet kunne øge deres overskud, for han var ligeglad med miljøet.
Enkelt ord gjorde forskellen
Efter at programmet blev sat i gang, gik det rigtigt nok som den administrerende direktør forudsagt. Overskuddet steg, miljøet tog skade.
Konfronteret med denne tænkte situation, svarede en overvejende del af forsøgspersonerne, at bestyrelsesformanden med forsæt havde skadet miljøet.
Hvis man udskifter ordet ’skade’ med ’gavne’ – og derfor at iværksættelse af programmet med andre ord ville gavne miljøet – fandt Knobe derimod, at meget få forsøgspersoner mente, at bestyrelsesformanden intentionelt havde villet gavne miljøet.
\ Manipulation af vores logiske sans
At en lægmandsintuition også kan være galt afmarcheret, viser følgende eksperiment af psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky:
De to psykologer havde bedt deres studerende om at vurdere en bestemt kvindes baggrund. De havde fået at vide, at hun hed Linda, var 31 år, single, udadvendt og meget kvik.
Under sin uddannelse i filosofi havde hun været meget involveret i diskriminationsproblematikker, og hun havde deltaget i demonstrationer imod atomkraft.
Givet disse oplysninger, blev de studerende herefter spurgt, hvorvidt Linda mest sandsynligt var (a) ansat i en bank eller (b) ansat i en bank og aktiv i den feministiske bevægelse. Af de adspurgte svarede hele 86 % (b).
Filosofi er ikke en popularitetskonkurrence
De begik den fejlslutning, som indenfor logikken er kendt som konjunktionsfejlslutningen, der fastslår, at en forbindelse af flere elementer ikke kan være mere sandsynlig end de enkelte bestanddele.
Med andre ord er det statistisk set mere sandsynligt, at Linda er ansat i en bank end, at hun er ansat i en bank og feminist.
Som Joshua Knobe siger, er filosofi jo ikke en popularitetskonkurrence, og filosofiske problemer skal da heller ikke afgøres ved håndsoprækning, hvis det går imod etablerede logiske principper.
