Hvad er kognitivisme?
Biologien og naturvidenskaben har siden 1950erne forsøgt at kortlægge menneskets bevidsthed – blandt andet via hjernescanninger. Det har ført til både computeren og videnskaben ’kognitivisme’.

Alan Turing (1912-1954) grundlagde både kognitivismen og computeren, da han spurgte: Kan hjernen i virkeligheden være en maskine, der bearbejder indput? (Foto: Sjoerd Ferwerda)

Alan Turing var en helt blandt de allierede under anden verdenskrig. Han lirkede nazisternes hemmelige kodesystem ’Enigma’ op med sin skarpe intelligens. På den måde kunne de allierede forstå tyskernes hemmelige meddelelser og slå til dér, hvor fjenden var mest sårbar.

Nu – i 1950 – brugte det britiske matematiker-geni igen sit fantastiske intellekt. Og endnu engang ændrede han verdenshistorien:

I Alan Turings hoved voksede en ny idé frem: Man kan anskue menneskets hjerne som en form for maskine. En maskine, der behandler informationsinput fra omgivelserne. Det lyder måske ikke som en revolutionerende idé. Men uden den idé havde vi ikke haft den videnskabelige retning ’kognitivisme’ – og vi havde ikke opfundet computeren. 

Det fortæller post doc Thomas Wiben Jensen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, som forsker i videnskabsteori.

»Efter anden verdenskrig begyndte Turing og andre teknisk orienterede forskere at beskæftige sig med menneskets kognition– altså de tanke-processer, der er grunden til, at vi oplever og forstår verden omkring os,« fortæller  Thomas Wiben Jensen.

Vil undersøge menneskets bevidsthed

Matematikere og naturvidenskabsfolk havde ikke tidligere interesseret sig for menneskets bevidsthed. Så kognitivismen var et revolutionerende nyt skridt indenfor videnskaben.

»Tidligere havde det været filosoffernes og psykologernes område. Men de nye ’kognitivister’ ville gå mere håndfast til værks. De mente, at de kunne gengive menneskets bevidsthedsprocesser i intelligente maskiner – altså de tidlige computere,« siger Thomas Wiben Jensen.

Før kognitivisterne kunne bygge maskiner, der kunne tænke som mennesker, blev de nødt til at kortlægge menneskets såkaldte ’kognition’: Hvad sker der i vores hjerner, når vi opfatter verden omkring os?

Det spørgsmål blev kognitivismens projekt. Som noget helt nyt rykkede kognitivisterne undersøgelserne af vores bevidsthed væk fra filosoffernes diskussionsklubber og ind i de tekniske laboratorier.

Har opgivet håbet om menneskelig maskine

I dag har de fleste kognitivister opgivet tanken om at lave en maskine, der fuldstændigt kan efterligne menneskets måde at opfatte verden på.

Fakta

’Kognition’ er den videnskabelige betegnelse for mentale processer. Altså de processer, der ligger til grund for , at vi blandt andet kan være opmærksomme, huske, forstå sprog, løse problemer og træffe beslutninger. Kognition er især et forskningsemne indenfor psykologi, filosofi, lingvistik og datalogi. Men med ’kognitivismen’ har kognitionsforskningen spredt sig til mange andre forskningsområder. Blandt andet religion, pædagogik, litteratur, kunst, økonomi og marketing.

Kognitivismens oprindelige mål – den intelligente maskine – er på den måde gledet i baggrunden. Tilbage er interessen for at udnytte biologiens opdagelser – og den nyeste teknologi – til at afsløre, hvordan vi mennesker opfatter verden ved hjælp af vores bevidsthed.

Derfor er kognitivister i dag storforbrugere af hjerneskannere.

Hjerneskanninger afslører vores følelser

På computerskærme ser hjerneforskere, hvordan forskellige steder i hjernen reagerer, når vi bliver udsat for påvirkninger som kulde, kys eller latter. Man håber, at undersøgelser af hjernens processer kan fravriste vores bevidsthed dens hemmeligheder.

I de seneste år har kognitvismen for eksempel kastet sig over klassiske humanistiske spørgsmål som: Hvornår vækker et kunstværk følelser i os?

»Neuro-æstetikken beskæftiger sig med, hvordan vi oplever kunst, og hvad kunst egentlig er. Forskerne lægger folk i en skanner og beder dem se på forskellige malerier og bedømme dem: Er de tiltalende eller ej? Er det god kunst? «

»På skanneren kan forskerne se, hvornår og hvordan forskellige dele af hjernen bliver påvirket. Det viser hvilke områder i hjernen, der er bestemmende for oplevelsen og vurderingen af kunst. For eksempel hvordan følelses-centre arbejder sammen med mere rationelle processer,« siger Thomas Wiben Jensen.

Vi forstår verden med kroppen

Hjerneskanninger fandtes ikke i 1950erne. Kognitivismen er blandt andet derfor meget anderledes i dag, end den var, da den geniale logiker og computerforsker Alan Turing grundlagde den. I dag har kognitivisterne fundet ud af, at vi ikke alene opfatter verden via vores hjerner. Kroppen spiller også en altafgørende rolle.

Derfor kan en computers ’elektronhjerne’ aldrig gengive et menneskes bevidsthed 100 procent.

»I 1970erne og 80erne fandt en ny generation af kognitivister ud af, at computere ikke kan gengive en realistisk udgave af bevidstheden. En vigtig grund til det er, at computere ikke har en krop,« siger Thomas Wiben Jensen.

Robotter skal tænke med kroppen

Uden kroppen kunne vi slet ikke fungere i verden. Derfor er den vigtig at tage med i betragtningerne, hvis vi vil være kloge på, hvorfor vi forstår verden, som vi gør.

Computere har ikke en krop. Derfor kan de aldrig få den samme bevidsthed som et menneske. Vi mennesker får vores input og oplevelser fra verden, fordi vores krop kan sanse den. Computere får input via informationer, som vi mennesker giver dem. (Foto: Colourbox)

»Vi føler med vores hænder. Vi hører med vores ører. Vi kan lugte via vores næse. Hjernen behandler hele tiden de informationer, som den får fra vores saner – og som er forbundet med vores krop. Derfor virker det i dag absurd at ville undersøge hjernen uden kroppen,« siger Thomas Wiben Jensen.

Robot-forskningen tog hurtigt den erkendelse til sig. Forskerne indså, at intelligens ikke kun er at lave udregninger ekstremt hurtigt. Intelligens er også at kunne bruge og fornemme de input, man får fra omverdenen.

Derfor arbejder robotforskere i dag på at skabe robotter, der kan agere i forhold til deres omgivelser. For eksempel robot-flagermus, der kan navigere rundt i brændende bygninger og finde frem til de mennesker, brandmændene skal redde.  (Læs også: Fremtidens robotter tænker med kroppen)

Individualismen bliver udfordret

Kroppen og hjernen spiller en stor rolle, når vi skal forstå verden. Men kognitivister er i de seneste år blevet mere og mere klar over, at vi også påvirker hinandens kognition.

»Nu drejer forskningen sig også om, at mennesker påvirker hinandens bevidstheder, når de har samtaler og udveksler ideer og oplevelser.«

»De nyeste tendenser udfordrer den individualisme, der lå i kognitivismen førhen. Før var kognition noget, man kun kunne undersøge i det enkelte individ,« siger Thomas Wiben Jensen.

Blyanter og computere er en del af vores bevidsthed

Ikke kun andre mennesker påvirker vores opfattelse af verden. Selve verden omkring os påvirker også vores kognition.

»Ifølge den nye teori er den menneskelige tænknings historie i høj grad båret frem af udviklingen af redskaber – lige fra hjulet over bogtrykkerkunsten til computeren.«

»Vi har altid brugt redskaber til at agere i og forstå verden med. Tænk på blyanten, du skriver med, linealen, du måler med, og lommeregneren, du laver udregninger med.«

»I en vis forstand er det alt sammen kognitive redskaber, der former og hjælper vores tænkning på vej. På den måde er kognitionen fordelt – eller distribueret – ud i omgivelserne,« siger Thomas Wiben Jensen.

Hjerneskanninger kan ikke beskrive forelskelse

Hjerneskanninger har været været et af kognitivismens vigtigste hjælpemidler de seneste år. Skanningerne kan nemlig vise, hvordan vores hjerner reagerer på forskellige oplevelser og følelser. På den måde kan vi lære, hvordan vores bevidsthed fungerer rent biologisk - hvilke dele af hjernen bruger vi til at forstå hvad? (Foto: Colourbox)

Selvom kognitivismen igennem årene har udviklet sig til ikke bare at undersøge menneskers hjerner, bliver den stadig kritiseret for at lave for snævre undersøgelser. Mange filosoffer mener, at kognitivismens måde at undersøge vores opfattelse af verden på, er forsimplende.

Hvis en kognitivist for eksempel skal undersøge forelskelse, vil han typisk se på, hvilke områder af hjernen, der bliver aktiveret, når man er forelsket. Og hvilke kemiske processer, der foregår i kroppen. Men det bringer os ikke tættere på at forstå, hvad forelskelse faktisk er – vil en filosof sige.

Filosoffen ville i stedet beskrive forelskelse, sådan som vi oplever det. Som smerte og lykke. Altså oplevelser og følelser, som vi hver især oplever.

Kritik: Kognitivismen interesserer sig kun for biologien

Følelser er måske nok forårsaget af de kemiske processer i kroppen. Men en følelse er svær at reducere til kemi. Følelser og oplevelser har at gøre med billeder for ’det indre øje’, som er meget mere end kroppens kemiske udsving.

»Mange mener, at hjernevidenskaben forenkler – eller reducerer – de problemstillinger, den beskæftiger sig med. Den bevarer ikke en tilstrækkelig grad af kompleksitet.«

»Når alt kommer til alt, er det jo primært de biologiske forudsætninger for menneskets oplevelser og tænkning, som den undersøger,« siger Thomas Wiben Jensen.

Kognitivismen giver et ekstra perspektiv på verden

Filosofferne mener, at de allerede har beskrevet og undersøgt meget af det, kognitivisterne i dag kaster sig over.

»Og det giver kognitivisterne et stykke hen ad vejen filosofferne ret i. Men kognitivisterne mener, at vi nu har en mere sikker viden om fænomenerne. Nu ved vi, hvorfra de kommer, og hvilke områder i hjernen, der er involveret.«

»Kognitivismen giver et ekstra forklaringsniveau, så vi ikke skal nøjes med sociale og kulturelle forklaringer,« siger Thomas Wiben Jensen.

Kognitivister opdagede de fantastiske spejlneuroner

Spejlneuroner er en af kognitivismens store opdagelser. Spejlneuroner findes i vores hjerner og er efter al sandsynlighed årsagen til, at vi kan indleve os i andre menneskers situation – at vi kan være empatiske.

Italienske forskere opdagede i 1996 spejlneuroner, da de via hjerneskannere undersøgte, hvordan macaque-aber kommunikerer. Da en abe så en anden bevæge sig på en særlig måde, opførte dens hjerne sig som om, at den selv bevægede sig på selv samme vis.

»Det samme sker i mennesker, der ser andre bevæge sig. De har aktivitet i ’motor cortex’, hvilket skyldes spejlneuroner. Det tyder på, at vi laver et slags spejl – en intern kopi – af det menneske

vi ser på. Det er sandsynligvis det biologiske grundlag for, at vi kan indleve os i andre menneskers mentale tilstande.«

»Man har senere fundet ud af, at spejlneuronerne også bliver aktiveret, når vi skal aflæse ansigter. Eller når vi når vi læser bøger og ser film,« siger Thomas Wiben Jensen.

Alle har empati – uanset hvor de kommer fra

Uanset om du er abe eller menneske, har du spejlneuroner. Det viser, at empati – og forståelse af film og romaner – ikke udelukkende er noget, vi besidder, fordi vi bliver opdraget til det. Det findes i vores gener.

»Uanset hvilken kultur, du er vokset op i, eller hvilket tidspunkt i historien, du befinder dig i, kan du føle empati, fordi du har spejlneuroner i hjernen.«

»Det står i modsætning til det fokus, som eksempelvis konstruktivistisk humanistisk forskning har (Læs: Hvad er konstruktivisme?). Der interesserer man sig primært for forskellene – ikke lighederne – i forskellige historiske perioder og sammenhænge,« siger Thomas Wiben Jensen.

Kognitivisme er stadig kontroversielt på humaniora

Forskere på humaniora interesserer sig tit for forskelle og nuancer, når de undersøger kulturer, tanker og menneskets bevidsthed. Kognitivismen forsøger derimod – efter naturvidenskabens forbillede – at finde frem til det, vi alle har tilfælles.

»Indenfor kognitivismen søger man de fællestræk, som er biologisk forankret. På den måde forsøger kognitivismen at ’videnskabeliggøre’ humaniora,« siger Thomas Wiben Jensen.

Mange ’klassiske’ humanister bryder sig ikke om, at deres fortolkninger af noveller eller studier af religion, skal rodes sammen med naturvidenskaben. En videnskab, der har helt andre forskningsidealer end humaniora.

Derfor er kognitivismen i dag stadigvæk en kontroversiel videnskabsteori blandt mange humanistiske forskere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.