Du logger på Facebook, og det første, der møder dit blik, er et opslag fra en chokeret kvinde.
»Oh my god, de har lige fundet min tante død! Hun var en af sygeplejerskerne, der fik coronavaccinen i dag,« står der i opslaget.
Netop den besked mødte mange Facebook-brugere i december sidste år, hvor historien om den døde sygeplejerske fra Alabama spredte sig som en steppebrand online. Se bare her, her, her og her.
Men sundhedsmyndighederne i Alabama fastslog kort tid efter, at ingen af delstatens sygeplejersker var døde efter at være blevet vaccineret. Historien var det pure opspind.
Løgne som denne får nu forskere til at diskutere, om det skal gøres ulovligt at sprede falske historier om coronavacciner.
»Vi bør overveje at kriminalisere mennesker, der med vilje skader andre gennem falsk information. Friheden til debat og til at tillade offentligheden at rejse legitime vaccinebekymringer bør ikke strækkes til at forårsage ondsindet skade,« mener sociologen Melinda Mills, der er professor ved Oxford University.
Hun rejser spørgsmålet i det videnskabelige tidsskrift BMJ, hvor en finsk forsker er lodret uenig.
»Der er ingen tvivl om, at verden ville være et bedre sted uden misinformation, eller at det ville være i offentlighedens interesse, at anti-vaccine-misinformation ikke eksisterede. Men skal det være ulovligt? Nej,« skriver Jonas Sivelä, der er seniorforsker ved Finnish Institute for Health and Welfare.
I denne artikel tager vi de to forskeres argumenter op til debat, og en dansk forsker i vaccinemodstand giver også sit besyv med.
En verdensomspændende sundhedstrussel
Hvis mange takker nej til coronavacciner, vil det koste mange menneskeliv. Det er i sig selv grund nok til, at det skal være ulovligt at sprede falske vaccinehistorier med vilje, mener Melinda Mills.
For det er og bliver skadeligt at dele falske vaccinehistorier, uanset om man deler dem velvidende, at de er falske, eller om man deler dem i god tro.
»Begge dele kan højne betænkelighederne overfor vacciner, hvilket Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har angivet som en af de ti største sundhedstrusler. Og konsekvenserne er virkelige. Selvom mæslingevaccinen reddede 23 millioner liv, er misinformation blevet koblet til sygdommens genopståen,« skriver Melinda Mills, institutleder ved Leverhulme Centre for Demographic Science.
Selvom historien har vist, at falsk information kan svække opbakningen til vacciner, er det endnu usikkert, hvor stor skade de falske historier om coronavaccinerne reelt har gjort på danskernes vilje til at lade sig vaccinere.
»Vaccinemodstand er ikke et problem, hvis den er tilstrækkeligt lille. Dansk forskning peger på, at omkring 80 procent er villige til at blive vaccineret, og det er nok til at opnå flokimmunitet. Men det er klart, at desinformation kan øge gruppen af folk, der ikke vil vaccineres, og spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere det,« lyder det fra Thomas Søbirk Petersen, der forsker i medicinsk etik, retsfilosofi og vaccineskepsis på Roskilde Universitet.
