Forstil dig, at du kan slette dine inderste, mest skamfulde fordomme ved ganske enkelt at tænde for en maskine, der udsender hvid støj, før du lægger dig til at sove.
Det lyder måske utroligt, men en undersøgelse viser, at vores fordomme faktisk kan modarbejdes, mens vi sover.
De fleste af os vil nok hævde, at vi hverken er racistiske eller sexistiske, men adskillige undersøgelser har afsløret, at vores handlinger indikerer noget andet.
Da man eksempelvis gennemgik ansøgningerne til en stilling i et forskningslaboratorium, blev de mandlige ansøgere ikke alene vurderet som mere ansættelsesværdige og kompetente; universitetets fakultet vurderede også, at de fortjente en højere løn end de kvindelige ansøgere med de samme kvalifikationer.
Sådanne fordomme er ikke overraskende. Vi bliver ofte overdynget med informationer, der kan forstærke race- og kønsstereotyper.
LÆS OGSÅ: Robotter er fremtidens ofre for sexisme
Ubevidste holdninger kan måske manipuleres
I en undersøgelse har forskerne taget udgangspunkt i måden, nye erindringer rodfæstes i vores hukommelse, når vi sover.
Denne såkaldte 'konsolideringsproces' gør en ny og stadig ustabil erindring stærkere og sværere at glemme. Det er også muligt, at den samtidig ændrer erindringens karakter.
Forskerne ville gerne undersøge, om holdninger, som vi ikke nødvendigvis er bevidste om, f.eks. køns- og race fordomme, kunne manipuleres.
De brugte en 'implicit associationstest' (IAT) i bedømmelsen af forsøgspersonernes ubevidste bias eller forudindtagethed.
To forskellige knapper skulle afsløre fordomme
Forsøgspersonerne blev bedt om at foretage en inddeling i to kategorier ved at trykke på én ud af to knapper. Eksempelvis kunne forsøgspersonerne kategorisere et ansigt som kvindeligt ved at trykke på én knap, og et ansigt som mandligt ved at trykke på den anden knap.
Samtidigt skulle de også klassificere ord i to kategorier, 'videnskab' og 'kunst', ved hjælp af de samme to knapper.
De forsøgspersoner, der ubevidst forbandt kvinder med kunst og mænd med videnskab, burde så reagere forholdsvist langsomt, når de blev bedt om at bruge den samme knap for kvindeansigter og videnskablige ord i forhold til kvindeansigter og kunstrelaterede ord.
LÆS OGSÅ: Er vores køn formet af biologi eller kultur?
(Illustration: P. Huey/Science)
Lyd sætter 'huskemærker' i hukommelesen
Forskerne forsøgte herefter at vende forsøgspersonernes forudindtagethed ved at bede dem om at danne associationer, der vendte stereotyperne på hovedet.
De blev eksempelvis bedt om kun at identificere kvindeansigter, der var blevet sat sammen med videnskablige ord.
De nye associationer blev 'afmærket' i hukommelsen ved hjælp af en særlig lyd, når forsøgspersonerne identificerede de nye, modsatte eksempler. En ny IAT påviste så, at de ubevidste fordomme var blevet svagere.
Men øjeblikkelige resultater hjælper ikke så meget, hvis de er kortvarige, og det er her, at undersøgelsen for alvor blev interessant.
Forsøgspersonerne blev bedt om at tage en lur i laboratoriet, mens deres hjerneaktivitet blev målt af elektroder. Når dyb søvn indtraf, blev ‘afmærkningslyden’ fra associationstesten afspillet gentagne gange.
LÆS OGSÅ: Du tror, du sover, men hjernen er stadig vågen
Teorien er, at lyden reaktiverer de nye erindringer og fremmer bekræftelsen af dem. Praktisk talt havde forskerne fundet en måde at udplukke særlige erindringer og så bede hjernen give dem særbehandling under bekræftelsen af dem.
Forskerne har haft lignende resultater med både lyde og lugte, og mærkeligt nok er det mere effektivt, når forsøgspersonerne sover, end når de er vågne. Også i dette tilfælde var afspilningerne effektive: Den bias eller forudindtagethed, der blev målt efter søvn, var mindre ekstrem end før interventionen.
Den langvarige effekt er stadig ukendt
Man kan stille mange spørgsmålstegn ved denne slags forskning, og man har debatteret, hvad testen helt præcist påviste. Ikke desto mindre har den vist sig at være en målestok for holdninger og synspunkter i et bredt udvalg af forskningsområder.
Der er ingen, der påstår, at man kan slette forudfattede associationer og fordomme, opbygget over mange år, ved hjælp af en kortvarig intervention og en hjælpende hånd i konsolideringsprocessen.
For det første er det endnu ikke klart, hvor længe afspillingernes effekt varer. Man foretog en ny IAT-undersøgelse en uge senere, og der var evidens, omend relativt svagt, for, at lydene stadig havde en effekt.
Et andet vigtigt spørgsmål er, om træningen af de positive associationer og efterfølgende IAT er en måde til at 'teach to the test' (lære at bestå prøven/testen, red.)
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du fantastisk god til at huske
Søvn kan måske have en effekt
Det ville være godt at vide, om en sådan indvirkning af bias kunne føre til en ændring i vores bevidste holdninger og en virkelig ændring af adfærd.
For nyligt viste en stor undersøgelse af intervention af racefordomme en stor forbedring på IAT, men ikke i de bevidste holdninger. Men her testede man umiddelbart efter interventionen.
Undersøgelsen viser dog, at konsolideringen muligvis kan føre til mere generaliserede forbedringer.
Når vi sover, spreder lageret af nye erindringer sig til andre dele af hjernen, og det kan muligvis medvirke til en ændring af erindringens karakter.
Lang vej til pålidelig behandling
Søvn kan medvirke til en ændring fra ubevidst til bevidst viden, og i vores laboratorie har vi fundet, at søvn kan føre til en integrering af nye erindringer med eksisterende viden.
Det er muligt, at ændringen i ubevidste holdninger bare er begyndelsen på en kæde af konsolideringsprocesser, som kan føre til forbedrede bevidste forestillinger om køns- og racestereotyper, både i gerninger og verbal adfærd.
Et af den nye undersøgelses mest fascinerende aspekter er, at den forbedrer vores forståelse af de neurale mekanismer, der er involveret i formationen og konsolideringen af erindringer.
Den giver også et helt nyt bud på måden, fordomme og stereotyper bliver dannet, og hvordan de er bearbejdelige.
LÆS OGSÅ: Fordomme holder kvinder fra geni-fag
Man kan håbe på, at vores forståelse af fordomme og forudindtagethed kan drage nytte af en mere samlet forståelse af de to begreber.
Men vi skal vide mere om de ubevidste holdningers udbredelse og udholdenhed, før det kan bruges som en pålidelig behandling af racisme, sexisme og andre dårlige vaner.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
