Sådan undgår politikerne, at vi danner vores egen mening
Selvstændigt dannede holdninger er svære at rokke, men folkestemningen er nem at manipulere.

Hvis politikerne ikke bemægtiger sig en dagsorden meget tidligt i en valgkamp 'risikerer' de, at borgerne danner en selvstændig og modsat mening. (Foto:Colourbox)

Hvis politikerne ikke bemægtiger sig en dagsorden meget tidligt i en valgkamp 'risikerer' de, at borgerne danner en selvstændig og modsat mening. (Foto:Colourbox)

Måske skyldes det stolthed. Måske har vi bare ret.

Men når vi først har besluttet os for, hvad sandheden om et emne er, så er vi ikke til at rokke og slet ikke, hvis flertallet mener det modsatte.

Tværtimod bliver vi blot endnu mere indædt overbeviste om, at de andre er en samling velafrettede flokdyr, mens vi selv har reflekteret os til ægte indsigt.

Det er en af verdens førende forskere inden for holdningsdannelse kommet frem til.

Den amerikanske professor Richard Petty har opdaget, at hvis vi først har dannet os en mening om et emne, inden vi kendte den generelle holdning til emnet, så er vi endnu mere sikre på, at vi har ret, når vi hører den gængse mening.

»Hvis du har dannet en anden mening end alle andre, bliver du faktisk dobbelt så sikker på, at det er dig, der har gennemskuet sandheden. Det kan skyldes, at du er stolt over din egen indsigt. Måske tænker folk, at når jeg kan finde fejl i den slutning flertallet drager, så må mine tanker virkeligt være overlegne,« siger professor Richard Petty fra Ohio State University, USA, om undersøgelsen, der er publiceret i Journal of personality and social psychology.

Konsensus påvirker uvæsentlige beslutninger

Hans forskning viderefører en lang tradition for at undersøge, hvor påvirkede vi bliver af andres holdninger. Tidligere undersøgelser har vist, at flertallets mening nemt kan påvirke folk til at have samme mening inden for emner, de ikke har taget stilling til, og som ikke er vigtige for dem.

»Hvis en beslutning ikke er vigtig for os, så er det nemmest bare at mene det samme som alle andre,« siger Richard Petty.

I den seneste undersøgelse kendte forsøgspersonerne dog ikke konsensusholdningen på forhånd, og det, at folk bliver tvunget til at danne sig en selvstændig mening, er af stor betydning.

Det må man formode, Petty havde en anelse om. For Richard Petty er mest berømt for at have udviklet en model for menneskets holdningsdannelse.

Den består af to ruter. Holdninger, der bliver dannet af det, Petty kalder den centrale rute, er gennemtænkte og dybt reflekterede holdninger, som er svære at ændre efterfølgende.

Den anden rute er den perifere, og her bliver holdningerne dannet uden den store indsats, for eksempel ved, at folk følger, hvad flertallet mener eller vurderer et argument ud fra, om de kan lide afsenderen bag.

Velorienterede sværest at overbevise

En af de danske forskere, der trækker på Richard Pettys anseelige portefølje af publikationer, er danske Rune Slothuus, der forsker i politisk meningsdannelse på Aarhus Universitet.

»I forhold til den politiske debat viser det, at politikerne risikerer at borgerne danner en selvstændig og modsat holdning, hvis politikerne ikke bemægtiger sig dagsordenen meget tidligt i forbindelse med et folketingsvalg. Omvendt er det vigtigt også at præge debatten i slutspurten, hvis man skal have fat i dem, der ikke går så meget op i politik, for de glemmer, hvad de selv mente for 14 dage siden og er tilbøjelige til at følge flertallet,« siger Rune Slothuus.

Petty selv er inde på det samme. Han anbefaler folk, som for eksempel politikere, der vil overbevise andre om en sag, at afsløre flertallets holdning, inden de præsenterer sagen, hvis de står med en svag sag.

»Hvis du ikke ønsker, at folk for alvor overvejer sagen, så fortæl dem, at flertallet mener sådan og sådan, inden du præsenterer sagen. Det vil afholde folk fra at tage selvstændig stilling til sager, som du har dårlige argumenter for. I stedet vil de bare adoptere den generelle holdning,« siger Petty.

Gentagelser skaber illusion af folkestemning

Fakta

SÅDAN FOREGIK FORSØGET

Petty viste en forsøgsgruppe en række svage argumenter (såsom et flot logo) for, hvorfor et firma var et godt sted at arbejde.

En anden gruppe fik stærke argumenter for, at firmaet var et godt arbejdssted.

Argumenterne fik dem til at danne en mening om firmaet.

Efterfølgende fik de at vide, at flertallet havde den modsatte mening.

Det gjorde dem blot endnu mere overbevidste om, at de havde ret i det synspunkt, de dannede.

Men faktisk viser et andet interessant og lidt ældre studie, at flertallets mening, eller folkemeningen, langt fra altid er en ægte folkestemning.

I virkeligheden består det, som bliver opfattet som den gængse mening om et emne som for eksempel skat eller ligeløn, ofte af et meget højlydt mindretal, der gentager deres mening om emnet i en uendelighed.

Det kom professorerne Stephen Garcia og Norbert Schwarz fra University of Michigans Ross School of Business frem til i 2008 i en undersøgelse, der læner sig op af Pettys model for holdningsskabelse.

»Overraskende nok så viser det sig, at hvis vi hører en enkelt person gentage den samme holdning gentagne gange, så konkluderer vi, at den holdning er mere udbredt, end den egentlig er,« fortæller Stephen Garcia.

Som Richard Pettys tidligere studie viser, så har vi en tendens til at lade os påvirke af konsensus om en sag, hvis den er relativt ubetydelig for os. Garcia og Schwarz kommer frem til noget lignende i deres studie.

»Folk forlader sig ofte på den sociale konsensus som et vink om, hvad sandheden er. Hvis mange mener noget, så tænker vi, at der måske er noget om det. Når vi hører en mening gentaget, så bliver vi til sidst fortrolige med den, og det øger vores accept af udsagnet,« siger Garcia, og Rune Slothuus supplerer:

»Det er helt i tråd med Richard Pettys forskning. For det viser, at hvis vi ikke aner, hvilket vaskepulver vi skal bruge, så køber vi det samme som naboen, fordi det må være godt nok, siden naboen bruger det.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.