Sådan undgår politikerne, at vi danner vores egen mening

Måske skyldes det stolthed. Måske har vi bare ret.

Men når vi først har besluttet os for, hvad sandheden om et emne er, så er vi ikke til at rokke og slet ikke, hvis flertallet mener det modsatte.

Tværtimod bliver vi blot endnu mere indædt overbeviste om, at de andre er en samling velafrettede flokdyr, mens vi selv har reflekteret os til ægte indsigt.

Det er en af verdens førende forskere inden for holdningsdannelse kommet frem til.

Den amerikanske professor Richard Petty har opdaget, at hvis vi først har dannet os en mening om et emne, inden vi kendte den generelle holdning til emnet, så er vi endnu mere sikre på, at vi har ret, når vi hører den gængse mening.

»Hvis du har dannet en anden mening end alle andre, bliver du faktisk dobbelt så sikker på, at det er dig, der har gennemskuet sandheden. Det kan skyldes, at du er stolt over din egen indsigt. Måske tænker folk, at når jeg kan finde fejl i den slutning flertallet drager, så må mine tanker virkeligt være overlegne,« siger professor Richard Petty fra Ohio State University, USA, om undersøgelsen, der er publiceret i Journal of personality and social psychology.

Konsensus påvirker uvæsentlige beslutninger

Hans forskning viderefører en lang tradition for at undersøge, hvor påvirkede vi bliver af andres holdninger. Tidligere undersøgelser har vist, at flertallets mening nemt kan påvirke folk til at have samme mening inden for emner, de ikke har taget stilling til, og som ikke er vigtige for dem.

»Hvis en beslutning ikke er vigtig for os, så er det nemmest bare at mene det samme som alle andre,« siger Richard Petty.

I den seneste undersøgelse kendte forsøgspersonerne dog ikke konsensusholdningen på forhånd, og det, at folk bliver tvunget til at danne sig en selvstændig mening, er af stor betydning.

Det må man formode, Petty havde en anelse om. For Richard Petty er mest berømt for at have udviklet en model for menneskets holdningsdannelse.

Den består af to ruter. Holdninger, der bliver dannet af det, Petty kalder den centrale rute, er gennemtænkte og dybt reflekterede holdninger, som er svære at ændre efterfølgende.

Den anden rute er den perifere, og her bliver holdningerne dannet uden den store indsats, for eksempel ved, at folk følger, hvad flertallet mener eller vurderer et argument ud fra, om de kan lide afsenderen bag.

Velorienterede sværest at overbevise

En af de danske forskere, der trækker på Richard Pettys anseelige portefølje af publikationer, er danske Rune Slothuus, der forsker i politisk meningsdannelse på Aarhus Universitet.

»I forhold til den politiske debat viser det, at politikerne risikerer at borgerne danner en selvstændig og modsat holdning, hvis politikerne ikke bemægtiger sig dagsordenen meget tidligt i forbindelse med et folketingsvalg. Omvendt er det vigtigt også at præge debatten i slutspurten, hvis man skal have fat i dem, der ikke går så meget op i politik, for de glemmer, hvad de selv mente for 14 dage siden og er tilbøjelige til at følge flertallet,« siger Rune Slothuus.

Petty selv er inde på det samme. Han anbefaler folk, som for eksempel politikere, der vil overbevise andre om en sag, at afsløre flertallets holdning, inden de præsenterer sagen, hvis de står med en svag sag.

»Hvis du ikke ønsker, at folk for alvor overvejer sagen, så fortæl dem, at flertallet mener sådan og sådan, inden du præsenterer sagen. Det vil afholde folk fra at tage selvstændig stilling til sager, som du har dårlige argumenter for. I stedet vil de bare adoptere den generelle holdning,« siger Petty.

Gentagelser skaber illusion af folkestemning

Men faktisk viser et andet interessant og lidt ældre studie, at flertallets mening, eller folkemeningen, langt fra altid er en ægte folkestemning.

I virkeligheden består det, som bliver opfattet som den gængse mening om et emne som for eksempel skat eller ligeløn, ofte af et meget højlydt mindretal, der gentager deres mening om emnet i en uendelighed.

Det kom professorerne Stephen Garcia og Norbert Schwarz fra University of Michigans Ross School of Business frem til i 2008 i en undersøgelse, der læner sig op af Pettys model for holdningsskabelse.

»Overraskende nok så viser det sig, at hvis vi hører en enkelt person gentage den samme holdning gentagne gange, så konkluderer vi, at den holdning er mere udbredt, end den egentlig er,« fortæller Stephen Garcia.

Som Richard Pettys tidligere studie viser, så har vi en tendens til at lade os påvirke af konsensus om en sag, hvis den er relativt ubetydelig for os. Garcia og Schwarz kommer frem til noget lignende i deres studie.

»Folk forlader sig ofte på den sociale konsensus som et vink om, hvad sandheden er. Hvis mange mener noget, så tænker vi, at der måske er noget om det. Når vi hører en mening gentaget, så bliver vi til sidst fortrolige med den, og det øger vores accept af udsagnet,« siger Garcia, og Rune Slothuus supplerer:

»Det er helt i tråd med Richard Pettys forskning. For det viser, at hvis vi ikke aner, hvilket vaskepulver vi skal bruge, så køber vi det samme som naboen, fordi det må være godt nok, siden naboen bruger det.«