Sådan træner du dit dyr – videnskabeligt
Vil du træne dit dyr baseret på videnskab og indlæringsteori, skal du vælge den såkaldte klikkertræning.

Dorte Bratbo Sørensen træner 'sit' med grisen Norma. Grise har svært ved at sætte sig - derfor ser det lidt akavet ud (Foto: Line Emilie Fedders)

Dorte Bratbo Sørensen træner 'sit' med grisen Norma. Grise har svært ved at sætte sig - derfor ser det lidt akavet ud (Foto: Line Emilie Fedders)

»Sit,« siger hundeejeren til sin hund.

Hunden sætter sig. I samme sekund, dens bagdel rører jorden, lyder en klik-lyd, og ejeren giver hunden en godbid, som den tilfreds snupper. Lidt efter forsøger hundeejeren igen.

»Sit,« siger hun, men hunden bliver stående. Den lægger hovedet på skrå og ligner en, der forventer en godbid. Men den får hverken klik eller godbid, før den følger kommandoen.

Klikkertræning hedder metoden, der har vundet stort indpas hos dyreejere verden over. Den er baseret på indlæringsteori, og er det tætteste, man kommer på en videnskabeligt funderet træningsmetode.

»Klikkertræning er et redskab til meget præcist at markere over for dyret, hvad man vil have dyret til at gøre. Eller mere korrekt: Hvilken adfærd dyret skal vise for at opnå belønning,« siger lektor og ph.d. Dorte Bratbo Sørensen fra Københavns Universitet, ekspert i klikkertræning.

Baseret på indlæringsteori

Når man arbejder med klikkertræning, arbejder man ud fra videnskabeligt beviste indlæringsteorier. Metoden er nemlig baseret på, hvordan dyr lærer. »Klikkertræning kombinerer primært to principper: klassisk betingning og operant betingning,« forklarer Dorte Bratbo Sørensen.

Klassisk betingning er det, som fysiologen og adfærdsforskeren Pavlov beskrev med hans savlende hunde. Pavlovs hunde lærte at forbinde lyden af en klokke med, at der kom mad, og derfor savlede de ved lyden af klokken, uden at kunne lugte eller se mad. I klikkertræning bruger man dette princip, når dyrene skal lære, at lyden af klikkeren er lig med en godbid.

Operant betingning er lidt mere indviklet. Begrebet blev udviklet og forklaret af den amerikanske psykologiprofessor B.F. Skinner, der arbejdede med rotter. Operant betingning handler om, at en bestemt adfærd bliver koblet med adfærdens konsekvenser.

Der er fire slags konsekvenser:

Belønning

Fakta

Sådan klikkertræner du:
- Først skal dyret lære at forbinde klikkeren med godbidder. Stil dig ved siden af dyret og klik og giv en godbid. Gør det mange gange i træk, og dyret forstår klikket.
- Det er meget vigtigt at du står fuldstændig stille og ikke rækker ud efter dine godbidder før du har klikket.
- Når du skal bruge klikkeren til at indlære adfærd, skal klikket falde præcist, når dyret gør, hvad du vil, og adfærden skal deles op i bitte-små bidder.
- Skal din hund sætte sig, skal bøjen i bagbenene belønnes med "klik" og en godbid. Langsomt kræver du mere, og den skal bøje bagbenene længere, før den får klik og godbid, og til sidst sætte numsen helt ned i jorden.
Husk, at du skal gå langsomt frem.

'Når en adfærd belønnes (eller forstærkes, som det også kaldes), vil sandsynligheden for, at dyret viser adfærden igen, øges. Der er to måder at belønne på:

Enten ved at give en godbid (også kaldet positiv forstærkning), altså sørge for at adfærden medfører noget godt - eller ved at fjerne et ubehag (negativ forstærkning). Træneren sørger for, at adfærdens konsekvens er, at noget ubehageligt går væk.

Straf

Når en adfærd straffes, vil sandsynligheden for at dyret vælger at udvise den adfærd igen, mindskes. enten ved at påføre ubehag (også kaldet positiv straf). Her påfører træneren dyret noget ubehageligt, når adfærden vises. eller ved at fjerne noget godt (negativ straf). Træneren fjerner noget godt, når dyret viser adfærden I klikkertræning arbejder man kun med den første og den sidste form for konsekvens: enten at give noget godt eller fjerne noget godt.

»Udviser dyret den adfærd, vi gerne vil have, klikker vi og belønner dermed, men reagerer dyret ikke, eller gør det noget forkert, får det ingen belønning. Og hvis det gør noget helt åndssvagt, kan vi godt finde på at gå,« siger Dorte Bratbo Sørensen.

Dyrene vælger selv at være med

Frivillighed er et af principperne for klikkertræning. Derfor kan det virke som en straf på dyrene, at deres trænere går fra dem. Man fjerner et gode, og bruger altså negativ straf.

»Vi tvinger ikke dyrene til at være med, men lader dem selv bestemme. Det er også en forklaring på, at klikkertræning fungerer så godt; dyrene finder ud af, at der er noget, de selv kan styre. Hvis de vil gå, kan de gå, og hvis de vil lege vores fjollede leg og tjene godbidder, kan de vælge det,« forklarer Dorte Bratbo Sørensen.

Tålmodighed og timing er en dyd

Vil man selv arbejde med klikkertræning, kræver det især to ting: tålmodighed og timing. »Når man skal lære dyret en bestemt adfærd, for eksempel at sætte sig, skal man bryde adfærden ned i helt små bidder,« forklarer Dorte Bratbo Sørensen.

»I begyndelsen skal dyret belønnes for bare at gå lidt ned i bagbenene, og så kan man langsomt kræve mere og mere - men det skal foregå så langsomt, at dyret dårligt bemærker, at man beder det om mere,« uddyber hun.

Også timingen er kritisk, når man arbejder med klikkeren. Bliver der ikke klikket på det rigtige tidspunkt, risikerer man, at dyret lærer noget andet end det, man ønsker.

Fakta

Hvis du skal klikkertræne, skal du bruge følgende udstyr:
- Du skal bruge en klikker. Det er en lille plasticdims, der laver en høj kliklyd. De fås også i en udgave, hvor man kan udløse lyden med munden, og dermed har begge hænder fri
- En ordentlig pose med godbidder, som du kan give sammen med klikkene
- Muligvis en targetstick. Det er en pind med et eller andet på spidsen, for eksempel en tennisbold, som dyret skal røre for at få sit klik.

»Når jeg holder kurser, træner kursisterne i at klikkertræne høns. Høns gør nemlig kun det, man klikker for. Vi havde en kursist, der var bange for at klikke for sent, og så klikkede hun lidt for tidligt i stedet. Det resulterede i, at hønen, der skulle hakke i en plade med næbet, stoppede sin hakken nogle millimeter før pladen,« siger Dorte Bratbo Sørensen.

Træners adfærd er også vigtig

Det er dog ikke kun dyrets adfærd, man skal være opmærksom på. For når man arbejder med klikkertræning, er det som udgangspunkt altid træneren, der begår fejl.

»Det vigtigste er, at man stopper sin træning, hvis dyret laver mere end to fejl - for så er der noget helt galt med den måde, man har sat sin træning op. I klikkertræning er det som udgangspunkt altid træneren, som gør noget forkert,« forklarer Dorte Bratbo Sørensen.

Hvorfor klikke og ikke straffe?

Har man haft med dyr at gøre, har man formentlig mødt mange mennesker, der mener, at dyr skal straffes til at reagere rigtigt. Vil hesten ikke gå, får den et klap i bagdelen og vil hunden ikke stoppe, får den et træk i halsbåndet.

Klikkertræning er nærmest omvendt, forklarer Dorte Bratbo Sørensen.

»Problemet med straf er, at det ikke anviser noget alternativ - det straffer den forkerte adfærd, men viser ikke, hvad dyret skal gøre i stedet. Klikkertræning viser, hvad vi vil have dyret til, og belønner det for adfærden,« siger hun.

»Et eksempel er en hund, der skal lære at gå pænt. Mange hiver i snoren, når hunden går for hurtigt, men gør intet, når den går pænt. Ved klikkertræning vil man i stedet klikke og give godbidder hele tiden, så længe hunden går pænt, og stoppe, når den går for hurtigt,« forklarer Dorte Bratbo Sørensen.

»Med tiden kan man lægge mere tid ind mellem godbidderne, men hunden har lært, at det er rart at gå pænt og være tæt på sin ejer. Og det er grundlaget for god træning,« slutter hun.

Om Dorte Bratbo Sørensens arbejde

Dorte Bratbo Sørensen arbejder til hverdag med forsøgsdyr og dyrevelfærd. Lige nu er hun ved at træne tre grise sammen med en ph.d.-studerende.

Dorte Bratbo Sørensen har også trænet andre forsøgsdyr, blandt andet til medicinal-industrien. Hun har blandt andet trænet grise til et forsøg, hvor det var vigtigt, at dyrene ikke var stressede - for det ville give misvisende resultater.

»Trænede grise er mindre følsomme og nervøse, og de bliver ikke så stressede,« forklarer hun.

I nogle tilfælde kan det også godt betale sig rent økonomisk at bruge to uger på at træne en flok grise - for så kan arbejdet med at tage blodprøver måske klares af en enkelt dyrepasser frem for flere. Klikkertræning med forsøgsdyr kan altså både forbedre dyrevelfærden, forskningens kvalitet og i nogle tilfælde give bedre økonomi.

Nye perspektiver fra klikkertræning

Målet med træningen af de tre grise, Dorte Bratbo Sørensen arbejder med nu er, at de skal kunne lægge sig på ryggen på et bræt og få taget en blodprøve. Hvis det lykkes, håber hun, at det kan give et nyt perspektiv på grisene som forsøgsdyr, og også pirke til debatten om forsøgsdyr og deres velfærd.

»Når vi for eksempel diskuterer staldforhold for forsøgsdyr, glemmer vi at overveje, om det virkelig kun er det, der betyder noget. Tænk på dig selv: hvad betyder mest, at du kan bestemme over dit eget liv eller vælge mellem møbler fra Ikea eller Ilva?« siger hun.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.