Indlægget er skrevet i samarbejde med Helle Skovbjerg Karoff.
Anmeldelsen er baseret på de første tre udgaver af magasinet Laban.
Udbuddet af medieprodukter, underholdning og læringsmaterialer til børn er større end nogensinde. Voksne har hele tiden noget for med børnene, som enten skal opdrages til at blive gode læsere og dannede borgere eller til slet og ret at blive gode og gavmilde forbrugere.
Forældre, pædagoger, lærere og politikere er enige om, at det er vigtigt at der fyldes så meget læring som muligt på de små - så tidligt som muligt, og markedets aktører står klar til at opfylde behovet for materialer og produkter, der kan tilgodese dette.
Børn navigerer med større eller mindre velvilje og sikkerhed i det enorme udbud. For mange børn betyder det store udbud, at de har uanede muligheder for at dyrke forskellige interesser og fankulturer.
Laban tager sine læsere med fra Stillehavet til Midtsjælland
For de, der synes at naturen, dyr og mærkelige gevækster er det allermest interessante, er Laban stedet at kigge hen. Laban er et elektronisk magasin, der kan hentes til tablets, ligesom det er en elektronisk klub med tilhørende facebookside. Laban henvender sig til børn fra slutningen af børnehaven og op i de første skoleår.
Afsættet for Laban er den vidunderlige og umiddelbare undren, der er drivkraft for den mest spændende læring, udvikling, forskning og innovation. Den, hvor man siger 'ORV', 'AD' og 'UAK', som de selv skriver i bladet.
Med dette afsæt tager Laban sine læsere med fra Stillehavet til Midtsjælland, til lands, til vands og i luften. Kødædende planter, søpapegøjer og slimsvampe præsenteres med lige stor entusiasme. Og den er stor.
Af og til kammer det over og bliver poppet
Laban tilstræber at undersøge verden med barnets øjne. Fakta pakkes ind i sansemæssige beskrivelser af de landskaber eller organismer, der stilles skarpt på. Labans udsendte medarbejdere rapporterer alt, hvad de ser, hører, dufter, smager og mærker. Samtidig insisterer de på, at børn ikke behøver at få forklaret alting i detaljer.
Således bruges ord som symbiose og Bioluminiscens uden at deres betydning nødvendigvis udpensles, men blot fremgår af teksten. Ligeledes får vi at vide at 'Skulderbladene sidder ikke fast på kravebenene' på en gepard, hvilket da i hvert fald fik denne anmelder til at undre sig over, om mine skulderblade gjorde det. Det tror jeg nok, de gør.
Balancen mellem det oplevede og fortællende og det mere hardcore faktaformidlende er på samme tid Labans styrke og svaghed. Det er en styrke, fordi det er befriende at 'i øjenhøjde med børn' tages så bogstaveligt.
For børn er verden sansemættet og vild og man forstår ikke nødvendigvis alting ved første øjekast. Måske har man brug for at vende det med en voksen eller måske endda at søge yderligere oplysninger, fordi det er så spændende.
Men det er samtidig en svaghed, fordi det af og til kammer over og bliver poppet, mens det samtidig vil være en hindring for nogle børn at der er en del svære ord og begreber i teksten, uanset om de får læst højt eller kan læse selv.
Børn er kræsne forbrugere
Laban har valgt at fungere 100% digitalt, som magasin og på Web. Firmaet bag er non-profit og ønsker derfor naturligvis at minimere deres omkostninger ved at fravælge tryk og distribution på papir. Det er et helt fornuftigt valg, ikke mindst set i lyset af at store dele af børns leg og læring ud af finder sted via digitale medier.
De digitale muligheder udnyttes dog kun til en vis grad. Enkelte steder kan man klikke sig ind og læse mere eller lytte til søpapegøjens skrig, men formidlingen går - i magasinet - kun den ene vej. På Web, hvor labanklubben.dk huserer, kan man melde sig ind i klubben og dermed i højere grad komme til orde.
Men hvordan det fungerer og hvorfor man skulle have lyst til at gøre det, er ikke helt klart. Og når man så samtidig vælger at understøtte projektet gennem en side på Facebook, som ikke kan formodes at være relevant for målgruppen, kan man måske undre sig lidt over, hvad strategien egentlig er.
Laban har noget for med børn. Det står ikke til diskussion. Folkene bag ønsker at dele verden i al dens mangfoldighed med børn og inspirere dem til selv at gå ud og udforske naturen. Det er et prisværdigt formål og det lykkes langt hen ad vejen.
Men børn er kræsne forbrugere og kampen om ders tid og opmærksomhed er hård, så det er nødvendigt at være knivskarp i sin formidling. Det er ikke sikkert, at børn har lyst til at være med i en klub, bare fordi de bliver inviteret og Laban kunne derfor med fordel overveje, hvordan man kan engagere sine læsere på flere forskellige måder.
