Fra Paris og Rom til New York og Jakarta i Indonesien er et ejendommeligt flag dukket op ved en række demonstrationer: Et sørøverflag med et tegnet dødningehoved, der med sine indsunkne kinder, brede grin og stråhat med rødt bånd er øjeblikkeligt genkendeligt.
Flaget stammer fra en højtelsket japansk manga ved navn One Piece, og unge demonstranter samles under flaget.
I Kathmandu, Nepal, hvor utilfredsheden med regeringen kogte over i september 2025, blev flaget det afgørende billede, mens flammerne spredte sig gennem portene til Singha Durbar, Nepals pragtfulde paladskompleks og magtens centrum.
Hvad der begyndte som et fiktivt sørøveremblem for næsten 30 år siden er således blevet et stærkt symbol på ungdomsledet modstand ved demonstrationer fra Indonesien og Nepal til Filippinerne og Frankrig.
Jeg forsker i medier og demokrati, og jeg ser spredningen af Straw Hat Pirates' sørøverflag som et eksempel på, hvordan Generation Z (personer født i årene mellem 1995 og 2012) er i færd med at omforme den kulturelle sprogbrug for politisk uenighed og protest.
Popkultur som politisk udtryk
One Piece blev skabt i 1997 af den japanske mangategner Eiichiro Oda, samtidig med fødslen af Generation Z. Siden da har serien solgt over 500 millioner eksemplarer, og i 2015 og 2022 satte One Piece Guinness-verdensrekord for 'flest udgivne eksemplarer af samme tegneserie lavet af én forfatter'.
One Piece har affødt en tv-serie, live-action-film og en industri, som er mere end 20 milliarder amerikanske dollars værd. Alene merchandise-licenser indbringer omkring 720 millioner dollars om året for Bandai Namco, som er virksomheden, der nok er bedst kendt for at have skabt Pac-Man og Tekken.
Historien om Monkey D. Luffy og hans besætning, Straw Hat Pirates, der udfordrer en korrupt verdensregering i deres søgen efter frihed og eventyr, er central for One Pice.
Det, der begyndte som et fiktivt sørøveremblem for næsten tre årtier siden, er blevet et stærkt symbol på ungdomsledet modstand.
Symbol på ukuelighed og udholdenhed
For fans er One Piece-flaget ikke blot en tilfældig dekoration, men et symbol på ukuelighed og udholdenhed.
Luffys evne til at strække sig ud over sine fysiske grænser efter at have spist en magisk frugt er blevet en metafor for modstandsdygtighed, mens hans urokkelige jagt på frihed mod umulige odds taler til unge mennesker, der navigerer i et politisk miljø præget af korruption, social ulighed og autoritær magtudøvelse.
Når demonstranterne tager dette flag i brug, importerer de ikke blot en æstetik fra populærkulturen – de trækker på et narrativ, som allerede er genkendeligt for millioner.
Flaget er begyndt at dukke op ved protestdemonstrationer i løbet af de seneste år. Det blev set ved en 'Free Palestine'-demonstration i Indonesien i 2023 og samme år i New York ved en pro-palæstinensisk protest. Men det var i Indonesien i august 2025, at flagets politiske liv for alvor tog fart.
Her brugte demonstranter som nævnt flaget til at udtrykke frustration over regeringens politik og voksende utilfredshed med korruption og social ulighed.
Kritik af flaget gav det endnu mere opmærksomhed
Tidspunktet faldt sammen med regeringens opfordringer til patriotiske markeringer under fejringen af 80-års jubilæet for Indonesiens uafhængighedserklæring fra Holland, hvilket skærpede kontrasten mellem officiel nationalisme og folkelig modstand.
Bevægelsen fik yderligere fart, da myndighederne reagerede med hård kritik af brugen af flaget og på denne måde utilsigtet skabte endnu mere opmærksomhed om symbolet.
Regeringsembedsmænd beskrev flaget som en trussel mod det nationale sammenhold, mens demonstranterne så det som et legitimt udtryk for politisk frustration.
One Piece-sørøverflaget har hurtigt spredt sig på tværs af grænser, og det afspejler Generation Z's digitale opvækst som den første generation, der er opvokset helt online – omgivet af memes, anime og globale underholdningsfranchises.
Fælles kulturelle referencer skaber forbindelser
Generation Z's politiske kommunikation bygger på det, forskere kalder 'netværksoffentligheder' – fællesskaber, der opstår og handler gennem digitale platforme frem for formelle organisationer.
Solidaritet i denne sammenhæng kræver hverken partimedlemskab eller ideologi. I stedet afhænger den af fælles kulturelle referencer.
Et meme, en gestus eller et flag kan øjeblikkeligt formidle betydning på tværs af sprog, religion og geografi.
Denne form for forbindelse bygger på genkendelige kulturelle koder, som gør det muligt for unge at identificere sig med hinanden, selv når deres politiske systemer er vidt forskellige.
Vidt omkring og med lynets hast
Sociale medier gør denne solidaritet i stand til både at nå vidt omkring og med lynets hast.
Videoer af indonesere, der vajer med flaget, blev klippet og delt på TikTok og Instagram og nåede et publikum langt ud over deres oprindelige kontekst.
Da symbolet dukkede op i Kathmandu, Nepals hovedstad, i september, bar det allerede en aura af ungdommelig ukuelighed og udholdenhed.
Det afgørende er, at det ikke blot var efterligning. I Nepal var flaget knyttet til vrede over ungdomsarbejdsløshed og den prangende rigdom, som de politiske dynastier udstiller online.
I Indonesien afspejlede det skuffelse og desillusion over patriotiske ritualer, der virkede hule på baggrund af udbredt korruption.
I begge tilfælde fungerede sørøverflaget som 'open source-kode' – lokalt tilpasset, men øjeblikkeligt genkendeligt andre steder.
En del af flagets effektivitet ligger i dets tvetydighed. I modsætning til et partilogo har One Pieces sørøverflag sin oprindelse i populærkulturen, hvilket gør det vanskeligt for regeringer at undertrykke uden at fremstå autoritære.
Under de seneste protester i Indonesien konfiskerede myndighederne bannere og stemplede dem som landsforræderiske. Men sådanne forsøg på undertrykkelse forstærkede blot den offentlige frustration.
Fiktion som virkelighed
One Piece-flaget er ikke ene om at blive genfortolket som et symbol på modstand.
På tværs af bevægelser verden over er popkultur og digital kultur blevet stærke ressourcer for aktivister:
I Chile og Beirut bar demonstranter Joker-masker som et visuelt udtryk for vrede over korruption og ulighed.
I Thailand brugte demonstranter figuren Hamtaro – en anime for børn om en hamster. De parodierede dens kendingsmelodi, mens de viftede med plysdyr for at gøre grin med de politiske ledere.
Denne sammenblanding af politik, underholdning og personlig identitet afspejler et hybridt mediemiljø, hvor symboler hentet fra fanmiljøer får politisk kraft. De er lette at genkende, tilpasse og forsvare mod statslig undertrykkelse.
Kulturel genklang
Men kulturel genklang alene forklarer ikke symbolernes tiltrækningskraft.
One Piece-flaget slog igennem, fordi det gav form til reelle frustrationer. I Nepal, hvor arbejdsløsheden blandt unge er mere end 20 procent, og hvor det er almindeligt at skulle rejse langt for at finde arbejde, kombinerede demonstranterne symbolet med slogans som: 'Gen Z vil ikke tie' og: 'Vores fremtid er ikke til salg'.
I Indonesien mente en del demonstranter, at nationalflaget var 'for helligt' til at blive brugt i et korrupt system, så de brugte i stedet sørøverflaget som et udtryk for desillusion og skuffelse.
Spredningen af One Piece-flaget afspejler også et bredere skifte i, hvordan protestidéer bevæger sig på tværs af grænser.
Tidligere var det oftest taktikker som sit-ins, marcher eller sultestrejker, der spredte sig.
I dag er det symboler – visuelle referencer fra den globale kultur – som bevæger sig hurtigst, fordi de kan tilpasses lokale kampe og samtidig forblive øjeblikkeligt genkendelige andre steder.
One Piece-flaget går globalt
One Piece-flagets rejse fra gaderne i Indonesien og Nepal til protester i Frankrig og Slovakiet viser, hvordan protestens grammatik er blevet global.
For nutidens unge aktivister er kultur og politik uadskillelige. Deres digitale opvækst har skabt en generation, der udtrykker sine frustrationer gennem memes, symboler og kulturelle referencer, som let krydser grænser.
Når demonstranter i Jakarta, Kathmandu eller Manila vajer med One Pieces sørøverflag, er det ikke leg eller rollespil – de forvandler et kulturelt ikon til et levende symbol på ukuelighed.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
