Så meget koster det at skabe et barn med kunstig befrugtning

76.413 kroner.

Så meget har det offentlige i gennemsnit betalt til fertilitetsbehandlinger, for hver gang indsatsen munder ud i en nyfødt baby.

Prisen dækker alle de omkostninger, som er forbundet med selve fertilitetsbehandlingen – lige fra medicin, plastikhandsker og petriskåle til fertilitetsklinikkens udgifter til løn, vand og varme.

»Vi har også medregnet prisen for alle de fertilitetsbehandlinger, som ikke ender med at give et barn. Så prisen fortæller, hvor meget samfundet i gennemsnittet har betalt, hver gang en fertilitetsbehandling lykkes,« fortæller Lone Schmidt, som er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica.

Første gang prisen undersøges

Ifølge Lone Schmidt er det første gang nogensinde, at det er blevet undersøgt så grundigt, hvad det reelt koster samfundet at sætte børn i verden med fertilitetsbehandling.

Hun påpeger, at selvom 76.413 kroner umiddelbart kan lyde som en dyr omgang, så er prisen trods alt er relativt lav.

»Hvis man sammenligner prisen med fertilitetsbehandlinger i andre lande er det her relativt billigt. Samtidig skal man også tænke på, at de børn, som kommer til verden, bliver skatteborgere, som kommer til at bidrage økonomisk til samfundet igennem et helt liv. Set i det perspektiv virker 76.000 som en rigtig god investering,« siger Lone Schmidt.

Forskere fulgte par i fem år

I den nye undersøgelse har forskerne taget udgangspunkt i 739 barnløse par, som blev fulgt i fem år efter, at de første gang påbegyndte fertilitetsbehandling på en offentlig klinik.

Parrenes oplysninger og journaler er blevet gennemgået, og på den måde har forskerne fået et overblik over, præcist hvilke behandlinger hvert enkelt par har fået.

»Der er forskellige måder at lave kunstig befrugtning på, og hvis den ene behandling ikke virker, så prøver man normalt noget andet. Derfor har vi fulgt alle de her par for at finde ud, hvilket forløb de har været igennem, inden de får et barn eller måske giver op.«

»På den måde kommer vores beregninger til at afspejle virkeligheden, og det er det gode ved at lave undersøgelsen på denne her måde,« fortæller Terkel Christiansen, som er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

Arbejdstiden for læger og sekretærer er også med

Forskernes udregninger bygger blandt andet også på observationer af, hvor lang arbejdstid hvert enkelt trin i en fertilitetsbehandling tager.

Et trin kunne for eksempel være, hvor lang tid det tager at befrugte et æg i laboratoriet, eller hvor lang tid en sekretær bruger på at sende et brev ud til et vordende forældrepar.

»Der er lavet tidsstudier, så for hvert eneste trin i behandlingen, ved vi, hvor lang tid dette trin i gennemsnittet tager for en læge, en sygeplejerske, en bioanalytiker, sekretærer, eller hvem der nu måtte stå for det,« siger Lone Schmidt.

Vand, varme og el er med i prisen

Dermed har forskerne altså kunnet udregne klinikkens udgifter til løn fordelt på hvert enkelt par, ligesom prisen for engangssprøjter, petriskåle, hormonbehandling og lignende er fastsat ved at studere de regninger, fertilitetsklinikkerne har betalt.

Alle disse omkostninger kaldes de direkte omkostninger ved fertilitetsbehandlingen, men herudover har forskerne også regnet på de indirekte omkostninger ved fertilitetsbehandlinger.

De indirekte omkostninger er blandt andet omkostningerne ved at bruge klinikkens lokaler, betale vand, varme og andre almindelige omkostninger ved at drive et sygehus.

»Rent teknisk er det lidt usædvanligt, at vi også tager de indirekte omkostninger med i vores beregninger, men vi mener, at det er en styrke ved undersøgelsen. Fællesomkostningerne til at drive et sygehus er blevet fordelt på de enkelte par i undersøgelsen, alt efter hvor mange besøg de havde på fertilitetsafdelingen,« forklarer professor Terkel Christiansen fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

Hvad kan vi bruge prisen til?

Men hvad skal vi overhovedet bruge oplysninger om prisen på et barn til?

Spørger man forskerne bag undersøgelsen, har formålet med undersøgelsen blandt andet været at få kolde fakta på bordet, så politikere og andre beslutningstagere kan se, hvad fertilitetsbehandlinger koster i kroner og øre.

»Vi har lavet denne her undersøgelse, fordi Danmark er et af de lande med den største forekomst af fertilitetsbehandlinger.«

»Men på trods af at det altså er en hyppig aktivitet i det offentlige sundhedsvæsen, er der aldrig før lavet en detaljeret beregning af, hvad det koster,« siger lektor Lone Schmidt.

Brugerbetaling førte til færre fødsler

Lone Schmidt henviser til, at den tidligere VK-regering indførte brugerbetaling på fertilitetsbehandling i 2011, som et led i et forsøg på at genoprette landets økonomi.

Det førte ifølge Dansk Fertilitetsselskab til et fald i antallet af fødsler, og da den nuværende regering kom til magten, blev det igen gjort gratis for barnløse par at få fertilitetsbehandling.

»Fertilitetsbehandling er et område, som har en stor politisk bevågenhed. Som økonom vil jeg gerne bidrage til at afgøre, hvad fertilitetsbehandlingen koster. Nu kan politikerne se de kolde fakta over, hvad fertilitetsbehandlingen koster, og hvor mange børn der kommer ud af det,« siger professor Terkel Christiansen.

Dyrere at behandle ældre kvinder

I tallene kan man blandt andet se, at gennemsnitsprisen for fertilitetsbehandlinger udført på kvinder over 35 år er væsentligt dyrere end behandlinger blandt yngre kvinder.

Mens det i gennemsnit koster 108.793 kroner per levende fødsel at fertilitetsbehandle kvinder på 35 år og derover, er den tilsvarende pris 67.551 kroner for kvinder under 35 år.

»Det er helt forventeligt. Det handler om, at ældre kvinder gennemsnitligt skal have flere behandlinger, før det lykkes dem at få et levende barn,« siger lektor Lone Schmidt.

Professor: God undersøgelse, men...

Videnskab.dk har bedt professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet, Lars Holger Ehlers, om at læse den nye undersøgelse. Han er enig i, at det er vigtigt at få afdækket, hvad det koster samfundet at lave fertilitetsbehandlinger.

»Undersøgelsen tyder på, at det er relativt billigt. Det koster mellem 70 og 100 tusinde per nyfødt, så det er ikke en voldsomt stor udgift for at give folk mulighed for at få et barn.«

»Men der er en række ting, som de ikke har med i studiet, og som mangler, før man har det fulde overblik over, hvad det reelt koster at sætte børn i verden på denne her måde,« siger professor Lars Holger Ehlers, som ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Brug for flere undersøgelser

Lars Holger Ehlers påpeger, at det kun er udgifterne til selve fertilitetsbehandlingen, som er med i undersøgelsen – udgifterne til eksempelvis fødslen og forløbet efter, at kvinden er blevet gravid, er derimod ikke medregnet.

»Fertilitetsbehandlinger fører for eksempel ofte til tvillinger, og man kunne godt forestille sig, at det gav flere komplicerede fødsler. De ekstraomkostninger, som det måtte give, ville for eksempel ikke være med i undersøgelsen. Så næste skridt må være at få belyst de totale samfundsomkostninger ved at sætte børn i verden med fertilitetsbehandlinger,« siger Lars Holger Ehlers.

Professor Terkel Christiansen er enig i, at samfundet godt kan have visse merudgifter ved børn, som bliver født med hjælp fra kunstig befrugtning.

»Det er rigtigt, at hvis børn født med kunstig befrugtning for eksempel har højere risiko for handikap, så har vi ikke de her ekstraudgifter med i vores beregninger. Jeg ved ikke, om børnene har sådan en øget risiko, men hvis vi skulle have det med i vores beregninger ville det kræve, at vi fulgte børnene over et længere livsforløb.«

»Vores formål med undersøgelsen var afgrænset til at beregne, hvilke udgifter de offentlige fertilitetsklinikker har til fertilitetsbehandlingen,« siger Terkel Christiansen.

Professor: Stor nøjagtighed i prisen

Terkel Christiansen understreger, at selvom udgifterne til graviditetsforløbet og selve fødslen ikke er med i undersøgelsen, så giver studiet stadig et retvisende og dækkende billede af de omkostninger, som er forbundet med selve fertilitetsbehandlingen – altså forløbet op til graviditeten.

»Vi har lavet en følsomhedsanalyse af, hvad det betyder, hvis vi ændrer på de forudsætninger, vi har opstillet i undersøgelsen, og det betyder i virkeligheden ikke så meget. Så vi kan med god sikkerhed sige, at gennemsnitsomkostningerne til fertilitetsbehandling per levende fødsel er i størrelsesordenen 75.000 kroner,« siger Terkel Christiansen.

Ifølge en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen kommer omkring otte procent af alle danske børn til verden med en eller anden form for kunstig befrugtning.