Tirsdag går danskerne til folketingsvalg, og prognoserne peger på en dag med skyer og spredte byger.
Betyder det noget for valgdeltagelsen, hvis vi skal have paraplyen med for at nå tørre frem til stemmeboksen?
Ifølge forskning fra Københavns Universitet har vejret faktisk en overraskende stor indflydelse.
»Efterårsagtig« valgdag
Når valgstederne står åbne tirsdag den 24. marts, er det med et vejrbillede, der i en overgang vil føles lidt »efterårsagtigt«, siger Jesper Eriksen fra DMI til Ritzau.
Et regnvejr trækker ind over landet, og det betyder skyer og kun lidt sol. Temperaturen lander ifølge DMI på omkring 5-10 grader.
For de fleste er det muligt at komme nogenlunde tørskoet hen og stemme, men har du hjemme i den nordvestlige del af landet, hvor bygerne melder sig først, kræver det måske en jakke og en god paraply.
Se, hvordan vejret bliver hos dig i videoen nedenfor.
Betyder vejret noget?
Du har sikkert hørt det før: Hvis det regner, bliver folk hjemme.
Det er faktisk ikke bare en myte.
Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Københavns Universitet, fortæller, at teorien har eksisteret længe blandt forskere og kommentatorer.
På trods af flere amerikanske studier, anede man ikke, om fænomenet også slog igennem i en dansk kontekst.
Det ændrede sig, da Kasper Møller Hansen og hans kollegaer fik mulighed for at sammenligne data for, hvem der stemte i områder med og uden regn ved kommunalvalgene i 2013 og 2017.
»Vi kunne tydeligt se, at regn faktisk holder nogle vælgere hjemme, især de unge,« fortæller valgforskeren.
Studiet, der omfatter millioner af danske vælgere, taler sit tydelige sprog:
- For hver centimeter regn, der falder lokalt på valgdagen, falder sandsynligheden for at stemme med næsten et helt procentpoint.
- Omvendt kan pænt vejr lokke folk ud af hjemmet. En solskinsdag øger sandsynligheden for at stemme med omkring halvandet procentpoint.
Fænomenet kan forklares med teorien om ‘the cost of voting’ - altså de små, men mærkbare besværligheder ved at stemme.
»Dårligt vejr hæver omkostningerne,« forklarer Kasper Møller Hansen.
»Man skal tage regntøj på, finde cyklen eller buskortet frem, og ventetiden udenfor bliver mere ubehagelig. For nogle er det nok til at blive hjemme.«
\ Forskere har foreslået at flytte kommunalvalget
De våde udfordringer ved det faste kommunalvalg i november er så markante, at Kasper Møller Hansen og hans kollegaer har foreslået en lavpraktisk løsning for at få marginalvælgerne med: at man simpelthen flytter valget til et tidspunkt på året, hvor vejret er bedre.
Når danskerne i morgen går til stemmeboksene, gælder det dog et folketingsvalg. Og selvom vejret fortsat fungerer som en barriere, vil regnen sandsynligvis koste en smule færre stemmer end ved et kommunalvalg. For folketingsvalget trækker stor politisk opmærksomhed, og så stiger vores tålmodighed, siger Kasper Møller Hansen.
»Effekten vil nok være lidt mindre til et folketingsvalg, fordi folk vil opfatte det som vigtigt,« uddyber han og forklarer, at vi i højere grad er villige til at acceptere besværet og »spise den omkostning«, en regnvejrsdag giver, når det gælder landspolitik.
Ikke desto mindre vil bygevejret stadig sætte sit usynlige aftryk på den samlede valgdeltagelse tirsdag, og professoren tilføjer:
»Det er faktisk ret fascinerende, at noget så simpelt som vejret kan have betydning for, hvem der stemmer.«
De unge jyder bliver hjemme
Det er dog langt fra alle, der bliver hjemme, bare fordi vejret viser tænder.
Kernevælgere stemmer næsten altid - uanset vejr.
Dem, der lader sig slå ud af vejret, er primært marginalvælgerne: vælgere, der ofte skifter parti fra valg til valg, eller svinger mellem at stemme og undlade at stemme.
Ifølge Kasper Møller Hansens forskning, er det især unge i midten af 20’erne, der er sårbare: Bare en centimeter regn kan få valgdeltagelsen til at falde med over fem procentpoint i denne gruppe.
Det er op til seks gange mere end gennemsnittet.
»De har ikke helt den samme følelse af pligt som ældre vælgere, og så er de lettere at påvirke.«
Når professoren ser på valgdagens vejrudsigt for det nordvestlige Danmark, siger han helt enkelt:
»Hvis det regner, som vejrudsigten lover, betyder det sandsynligvis, at nogle af de unge i Jylland bliver hjemme og ikke stemmer.«
Overraskende nok gælder det ikke førstegangsvælgere - de 18–22-årige - i samme grad.
De bor ofte hjemme og bliver ‘slæbt med’ af deres forældre ned for at sætte krydset.
Vejret kan skabe ulighed
Vejret kan faktisk forstærke uligheden i den demokratiske deltagelse.
Når de mere usikre grupper i samfundet bliver hjemme, får de pludselig mindre politisk indflydelse - bare fordi vejret er dårligt.
»Det er paradoksalt, at noget så banalt som vejret kan påvirke, hvem vi får i Folketinget,« siger Kasper Møller Hansen.
Selvom vi kun taler om få procentpoint, kan det have betydning, især hvis valget er tæt. Og partier med mange unge vælgere kan blive hårdere ramt.
»Et råd til de partier, som har rigtig mange unge vælgere: Man skal altså lige prikke til dem en ekstra gang inden valgstederne lukker,« siger professoren og afslutter:
»Det er da både fascinerende og skræmmende, at det nogle gange kan være de små ting, som gør en stor forskel.«
Så uanset om det regner eller ej, kan vejret spille en skjult rolle, når mandaterne skal fordeles.
