Skal jeg være sofavælger eller stemme blankt?

Nu er der snart valg, og så er det ved at være på tide at beslutte, hvilket parti eller hvilken politiker man vil sætte sit kryds ved.

Men skal man gøre, hvis man er træt af alle politikerne og oplever en generel lede ved de folkevalgte? Det gør Villy.

Han har skrevet til Spørg Videnskaben:

»Jeg har et spørgsmål, som nok hører under statistik/matematik, og som jeg gerne vil have svar på: Når/hvis man har politikerlede (som 80 procent af borgerne har), hvad er så smartest: At blive hjemme på sofaen eller stille op og stemme blankt?«

Spørg Videnskaben har talt med to valgforskere, som både svarer på Villys spørgsmål og giver en mulig forklaring på, hvorfor vi er så utilfredse med de politikere, vi selv har valgt ind.

Bliv i sofaen, hvis du er imod demokratiet

Er man, som Villy, blevet så træt af politikerne, at man ikke har lyst til at stemme på et eneste af partierne, så skal man stemme blankt, mener begge de valgforskerne, vi får fat i.

»I Danmark er der en meget stærk norm om, at man bør gå hen og stemme. Det, vi normalt ser, når der er stor utilfredshed, er, at der faktisk også er høj valgdeltagelse. Men så stemmer folk i højere grad på de ikke-regeringsbærende partier, for eksempel Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller nu Alternativet,« siger professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen.

Han har forsket i vælgeradfærd og vælgertilfredshed siden midten af 1970’erne.

Den anden valgforsker, Spørg Videnskaben taler med, er ph.d. på Institut for statskundskab på Københavns Universitet Jonas Hedegaard Hansen.

Jonas Hedegaard Hansen understreger, at man skal gøre op med sig selv, om man er utilfreds med politikerne, eller om det er det demokratiske system, man har lede ved.

»Er man utilfreds med selve det demokratiske system, så er det nok bedst at lade være med at stemme. Men for de fleste er ikke selve demokratiet, man er utilfreds med. Det bedste er at prøve at finde nogen at stemme på eller stemme blankt. Derved fortæller du, at du går ind for systemet, men at intet af udvalget på stemmesedlen tiltaler dig,« siger han.

Det er selvfølgelig op til en selv, om man vil blive i sofaen, når der er valg. Men hvis man er tilhænger af det demokratiske system i Danmark, vil en blank stemme være udtryk for, at man bruger sin demokratiske ret og engagerer sig.

Hvis man vælger at være sofavælger, vil det derimod være udtryk for, at man enten er ligeglad eller ikke støtter det system, vi har i Danmark.

De blanke stemmesedler bliver talt op sammen med de sedler, som er ugyldige, for eksempel fordi de har to krydser. Sedlerne tæller med i den samlede valgdeltagelse.

»Blank betyder, at man støtter op om systemet, men ikke om de politikere, der kan vælges,« siger, Jonas Hedegaard Hansen.

Politikerlede kan føre til vælgernedgang

Stor mistillid og lede ved politikerne kan i yderste konsekvens føre til en slags apati hos befolkningen. Hvor en større og større del er utilfredse og samtidig føler, at det ikke gør nogen som helst forskel, hvor de sætter deres kryds.

Det kan resultere i, at færre og færre stemmer ved valgene.

Det er for eksempel sket i både Grækenland og England. Men ikke i Danmark påpeger både Jørgen Goul Andersen og Jonas Hedegaard Hansen.

»I Danmark er der ikke tradition for faldende valgdeltagelse. Selv i perioder med udbredt mistillid til politikerne som i 1970’erne, finder folk et parti, de kan stemme på – faktisk toppede valgdeltagelsen i den periode,« siger Jørgen Goul Andersen.

Det betyder, at valgdeltagelsen ved folketingsvalgene de sidste 40 år har ligget ret stabilt på mellem 85 og 90 procent.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Dermed ligger Danmark faktisk i toppen både i Europa og de seneste år også i Skandinavien som det folkeslag, hvor den største andel af befolkningen kan se en mening med at stemme.

Typisk er det også sådan, at befolkningens tilfredshed med politikerne stiger op til folketingsvalg.

Det viser meningsmålinger, som Jørgen Goul Andersen har samlet fra 1994-2011 i forbindelse med en ny bog om den historiske vælgeradfærd i Danmark.

Lede ved løftebrydere og levebrødspolitikere

Definitionen på politikerlede er, at man har mistet tilliden helt til politikerne. Leden er typisk rettet mod politikere, som ikke holder, hvad de lover og mod levebrødspolitikere, fortæller Jonas Hedegaard Hansen.

Der bliver ikke lavet opgørelser over graden af politikerlede i befolkningen.

Men de seneste års meningsmålinger viser, at tilliden til folketingspolitikerne har været dalende.

Årsagen til den lave tillid er ifølge de to valgforskere formentlig en kombination af flere ting.

En af årsagerne er, at vi står i en økonomisk krise, som har bidt sig mere fast, end man havde troet, og det er sket samtidig med en række upopulære politiske reformer og tiltag, som ikke har medvirket til at standse krisen.

Omslaget i politikken kom med genopretningspakken i 2010, som dagpengereformen var en del af. Derefter fulgte efterlønsreformen i 2011.

»Når der kort tid efter disse reformer kommer en ny regering, som, kernevælgerne troede, ville noget andet, så kommer der stor mistillid, når de forsætter og forstærker samme politik med mange reformer, som Fogh- og Løkke-regeringerne havde i skufferne, men ikke turde gennemføre,« siger Jørgen Goul Andersen.

Det har været medvirkende til mistillid med regeringen ikke bare hos de vælgere, som har stemt på oppositionen – det er normalt – men også blandt mange af de vælgere, som i 2011 stemte på den nuværende regering.

»Det betyder, at både de, der har valgt regeringen, og de, der ønskede en anden regering, har været utilfredse,« siger Jørgen Goul Andersen.

Systemet er dømt til at skuffe os

En anden årsag til den lave tillid er, at medierne også spiller en stor rolle i, hvordan vi opfatter vores politikere, mener Jonas Hedegaard Hansen.

»Efter valget i 2011 startede hele løftebrudsdiskussionen. Medierne snakker mere om løftebrud end tidligere. På den måde bliver vi hele tiden mindet om, at vi ikke får det, vi 100 procent havde regnet med,« påpeger han.

Et godt eksempel på det er dagpengereformen, hvor mange måske havde regnet med, at en socialdemokratisk regering ville afblæse reformen. Det skete ikke, fordi der ikke var flertal i Folketinget for at droppe reformen.

»Vi stemmer på det parti, som vi tror, kan gøre det bedst muligt. Men fordi der er så mange partier, så er partierne nødt til at gå på kompromis og forhandle sig frem til en politik, som er så tæt som muligt på den, de ønsker. Så vores system er på sin vis dømt til at skuffe os,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det dog sjældent, man har set så stor skuffelse som nu også hos dem, der har stemt på regeringen.

Økonomisk krise giver stor utilfredshed

Mistillid handler navnlig om utilfredshed med de beslutninger, der bliver truffet, forklarer Jørgen Goul Andersen. Men noget, der også spiller ganske voldsomt ind på vores utilfredshed med politikerne, er økonomiske nedture.

»Der kan godt forekomme politisk mistillid, når det går rigtig godt økonomisk – det så vi med skatteprotesten i 1973 – men der skal meget mere til,« siger Jørgen Goul Andersen.

Under et økonomisk opsving har vi altså nemmere ved at bære over med politiske skandaler og brudte løfter.

»At der ofte loves 'medvind på cykelstierne', er folk vant til. Derfor vurderes politikere og brugtvognsforhandlere altid med kritisk sans,« siger Jørgen Goul Andersen.

»Men under en økonomisk nedtur, som en finanskrise må siges at være, er der typisk væsentligt større utilfredshed med politikerne, med mindre de har meget overbevisende svar. Det er også sværere for en direktør at møde bestyrelsen, når der er røde tal på bundlinjen,« fortæller han.

Det, at vores utilfredshed på den måde følger konjunkturerne, er faktisk lidt paradoksalt, påpeger, Jonas Hedegaard Hansen.

»Det er lidt sjovt, for så meget har de danske politikere heller ikke at gøre med, hvordan den globale økonomi kører,« siger han.

Stem blankt, hvis du er mod politikerne, men for demokrati

Budskabet fra forskerene lyder altså, at Villy ikke står alene med sin politikerlede - om han har ret i sin antagelse om, at 80 procent af danskerne lider af syndromet må dog stå hen i det uvisse.

Alt i alt må konklusionen være, at hvis man er træt af politikerne, men trods alt stadig går ind for demokratiet, er det bedste at bevæge sig ned til stemmeurnerne og stemme blankt.

Længere kan videnskaben så til gengæld ikke guide Villy. Hvad han - og du - vælger at gøre og eventuelt stemme, er selvfølgelig i sidste ende helt og aldeles op til jer selv.

Vi siger tak til Villy for spørgsmålet og sender ham en flot Videnskab.dk-T-shirt. Hvis du sidder derude med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.