Professor: Gymnasiet er ikke for alle

Alt for mange søger ind på den gymnasiale studieretning. Alt for mange bliver optaget. Og alt for mange kommer igennem.

Det lyder som et luksusproblem, men foreløbige resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse af Center for Strategisk Uddannelsesforskning (CSER) viser, at en fjerdedel af de 10 procent mindst motiverede afgangselever, stiler efter gymnasiet.

»Det er urealistisk at tro, at de mindst motiverede kan læse videre efter gymnasiet. Gymnasiet er ikke for alle. Det er for folk, som skal og kan læse videre på en videregående uddannelse,« siger professor og direktør for CSER, Niels Egelund, der kalder det ’chokerende’, at de unge er så urealistiske omkring fremtiden.

Det er dyrt for samfundet, og det kan have vidtrækkende konsekvenser for kvaliteten af ungdomsuddannelserne, arbejdsmarkedet og dansk konkurrenceevne, lyder advarslen fra Niels Egelund, som frygter, at de unge ender med en værdiløs studenterhue i bagagen. Han er derfor klar til at anbefale betydelige adgangskrav på ungdomsuddannelserne.

Egelund møder dog ikke opbakning fra professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Lars-Henrik Schmidt:

»Uddannelse handler i høj grad om modningsgrad og ikke om studieparathed. Gymnasiet er ganske vidst studieforberedende, men det er også almendannende. Det er også derfor, at gymnasiet har fået den status, som det har.«

Højere adgangskrav

Niels Egelund mener, at der er behov for både høje karakterkrav og motivationssamtaler på alle ungdomsuddannelser, da det vil tvinge flere til at tage den rette uddannelse. Det mener han, vil betyde færre frafald og mere uddannelse for pengene.

»Man tvinger eleven til at træffe en beslutning tidligere – ’Hvis jeg ikke opnår 7, kan jeg ikke komme i gymnasiet.’ Et fast krav på erhvervsuddannelserne er ikke tilrådelige. Vil du være elektriker, skal du have 7 i fysik, matematik og kemi, men vil du være SOSU, så er det andre krav,« siger Niels Egelund.

I dag har man ikke optagelseskrav på ungdomsuddannelserne, og meget få kommer ikke ind, men for nyligt vedtog man en erhvervsskolereform, der betyder, at eleverne skal opnå mindst 2 i dansk og matematik, for at få adgang til erhvervsskolen.

Mere erhverv på skoleskemaet

Meget tyder på, at gymnasiets popularitet kan spores tilbage til folkeskolen.

En undersøgelse af CSER blandt 8. klasser, viser, at gymnasiet har mere prestige blandt elever og forældre og opfattes ’som en naturlig forlængelse af folkeskolen’, der ’udsætter de unges valg’ af fremtid, hvorimod erhvervsskolen opfattes som en mere definitiv retning.

Samtidig er viden om erhvervsskolerne meget begrænset. Kun 15,8 procent af de adspurgte elever i 8. klasse kender til indgangene på erhvervsskolerne, hvilket efterlader plads til forbedring.

»Erhvervsskolerne skal have en mere fremtrædende placering på skoleskemaet i 6. klasse og opefter. Erhvervslivet skal inddrages mere. Vi skal åbne elevernes øjne for mulighederne, så løsningen ikke bare bliver, at de skal på gymnasiet,« siger Niels Egelund.

Det almene gymnasium trumfer erhvervsskolen

Tal fra optagelse.dk viser, at de gymnasiale uddannelser i 2013 slog rekord i andelen af ansøgere fra 9. og 10. klasse med 73,6 procent, mens erhvervsskolerne slog bundrekord med 18,8 procent.

Ikke alene søger mange af de mindst motiverede elever gymnasiet, men den nye spørgeskemaundersøgelse viser også, at kun 1 procent af de 25 procent mest motiverede søger erhvervsskolen.

»Det har altid været mere prestigefyldt at gå i gymnasiet, men det er blevet værre. Gennemsnitsalderen på erhvervsskolerne er meget højere end på gymnasiet, hvor alle er unge, og der hersker et etos om fest, skæg og ballade. Samtidig er gymnasiernes motivation for at tiltrække og fastholde større, fordi der er økonomi blandet ind i det, efter de gik over til selveje i 2007,« forklarer Niels Egelund.

Færre ansøgere giver større frafald

Gymnasiernes succes bidrager til en yderligere skævvridning af elevfordelingen. Frafaldet på erhvervsskolerne var 48 procent i 2013, mens det kun var 13 procent for gymnasierne, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Niels Egelund mener ligefrem, at gymnasierne er blevet ’for gode’ til at fastholde eleverne. Han nævner gratis morgenmad, som et af de mere unødvendige fastholdelsestiltag.

»Det er hamrende urealistisk, at alle skal kunne gennemføre gymnasiet, medmindre gymnasiet stiller op med en hjælpemaskine af dimensioner, og det gør de så. Det betyder, at vi spilder en masse unge menneskers tid og samfundet en masse penge i stedet for at gelejde elever, der ikke er bogligt egnet til en videregående uddannelse over på en erhvervsuddannelse eller noget helt tredje fra start,« siger Niels Egelund.

Gymnasiet er almendannende

»Jeg er ikke nervøs for det ’spild’, Egelund taler om. Jeg mener, at alle skulle have en gymnasieuddannelse. Det fremmeste, vi kan gøre for et land som vores, er at ønske en veluddannet befolkning,« siger Lars-Henrik Schmidt, der maner til besindighed, når Egelund taler i versaler om den forestående udvikling og karakterkrav.

Begge professorer er af den overbevisning, at man bør mindske kløften mellem erhvervsskoler og de almene gymnasier og i øvrigt gøre erhvervsskoler mere attraktive. Niels Egelund foreslår at lægge de to uddannelser under samme tag, men stadig bibeholde to forskellige uddannelser. Lars-Henrik Schmidt drømmer lidt videre af samme vej.

»Jeg mener, at løsningen er at slå dem sammen. At gøre erhvervsskolen gymnasial. En reorganisering af ungdomsuddannelser, som ikke skete med gymnasiereformen. Der skulle selvfølgelig være forskellige linjer – nogle mere erhvervsrettede, nogle mere studieforberedende,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Dobbeltuddannelser koster kassen

I 2013 var 13 procent af alle studenter fra 2007 færdige eller igang med en erhvervsuddannelse. Det viser en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut fra 2013. Det er således en del, der tager en unødvendig dobbeltuddannelse, som det formentlig stadig ser ud i dag.

»Det er udelukkende en samfundsmæssig omkostning, og et spørgsmål om landets økonomi. Vi har ikke råd til at dobbeltuddanne folk,« lyder det fra Niels Egelund, der ikke mener, at alle behøver en gymnasial uddannelse eller endda en ungdomsuddannelse, hvor han mener, at 95-procent-målsætningen er ’urealistisk’.

»Sådan som systemet ser ud i dag, burde det hedde 85 procent max. Vi må erkende, at intelligensmassen ikke er til, at 95 procent kan gennemføre. I stedet burde vi iværksætte nogle tiltag for de sidste 15 procent, som aldrig får en ungdomsuddannelse,« siger Niels Egelund.

Efterspørgsel på faglærte i 2020

Det efterlader stadig en stor del, som aldrig får en anden eller videre uddannelse, og i princippet ender som ufaglærte studenter.

Tænketanken DEA, som Niels Egelund er formand for, offentliggjorde i 2012 en undersøgelse, hvori det fremgik, at 16 procent af studenterårgangen fra 2000 aldrig havde gennemført en videregående uddannelse.

Tilsvarende har Arbejdernes Erhvervsråd lavet en fremskrivning af efterspørgslen på arbejdskraft fordelt på uddannelse. Den viser, at man i 2020 kommer til at mangle mere end 30.000 faglærte.

Samtidig kommer der et kæmpe overskud af folk med en gymnasieuddannelse alene, hvilket ifølge Niels Egelund, skal tilskrives den store mænge elever, som bliver båret på hænder og fødder gennem gymnasiet uden motivation for at læse videre.

»Vi kommer til at spilde en masse penge på unge, der får en gymnasieuddannelse, men ikke fortsætter på en videregående uddannelse. Vi bør gå fra de 73 procent, der søger ind på gymnasiet i dag, ned til omkring 55 procent. Samtidig skal en tilsvarende del tage en EUD (erhvervsskolen). Hvis de så senere finder motivationen til en videre uddannelse, så kan de tage to år på HF og blive civiløkonom eller diplomingeniør,« siger Niels Egelund, som understreger, at erhvervsskolen ikke behøver at være det sidste stop inden et langt liv på arbejdsmarkedet.

Lars-Henrik Schmidt mener ikke, man skal lægge for meget energi i fremskrivninger, da man kun kan gætte på, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i fremtiden. I stedet foreslår han, at alle skolebørn får 12 års undervisningspligt – læs mere om dette forslag i boksen under artiklen.