Hvis fødevarer får modificeret deres gener med nye teknologier som eksempelvis ’gen-saksen’ CRISPR, skal de fra nu af gennem en lang og dyr godkendelse for at komme på markedet.
Det er samme regler, som i 17 år har gjaldt for fødevarer modificeret med ældre og mindre forfinede teknologier, kendt som GMO.
Sådan lyder det i en ny afgørelse fra EU-Domstolen, som får forskere i hele Europa til at tage sig til hovederne af især to årsager:
- Dommen vil totalt fjerne interessen fra virksomheders side for at investere i at bruge oplagte teknologier til at skabe stærkere og mere bæredygtige fødevarer i fremtiden.
- Det vil reelt blive umuligt for europæiske forskere at finde penge til at udforske nye muligheder for at forædle planter og dermed give flere mennesker mad på bordet og gøre det mindre nødvendigt at bruge sprøjtemidler.
»Virksomheder kommer ikke til at investere i en teknologi, som ikke har nogen kommerciel anvendelse,« konstaterer genforsker Nigel Halford fra Rothamsted Research i England over for Nature.com.
Han kalder dommen »enormt skuffende«; et budskab, der bliver gentaget og uddybet af medlemmer af blandt andre NTB Platform; en international sammenslutning af virksomheder og forskere.
Med afgørelsen er EU-Domstolen gået imod anbefalingen fra sammenslutningen af forskere i euroæiske EASAC.
Dansk professor: Absurd afgørelse
Professor Michael Palmgren forsker i blandt andet GMO ved Københavns Universitet. Han er helt enig med kritikerne.
Han fortæller, at dommen kun vækker endnu mere frustration, når man tænker på, at stort set alle vores fødevarer allerede er blevet skabt ved at modificere gener.
»Intet af det, du finder i supermarkedet, kan vokse ude i naturen. Hos velassorterede grønthandlere kan du måske finde ramsløg eller strandkveller, men praktisk talt alt andet er lavet ved hjælp af møjsommelige metoder til forædling.«
»Hvis man ikke vil spise modificerede fødevarer, skal man heller ikke spise blomkål og broccoli og alt det andet, som ikke lever i naturen. Vi har altid brugt plantevidenskab til at forædle vores afgrøder. Det er absurd,« siger Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
\ Læs mere
Nye kartofler vil koste en milliard kroner
I traditionelt landbrug bruger man forskellige metoder – blandt andet kemikalier og radioaktivitet – til at skabe mutationer, forskellige versioner, af for eksempel en kartoffel.
Versionen med de bedste egenskaber bruger man til en ny omgang forædling, og sådan kan man blive ved, indtil man opnår et godt resultat.
\ Forskellen på CRISPR og traditionel GMO
Kort fortalt kan man med gen-redigeringsværktøjet CRISPR pille ved enkelte gener i en plante for at ændre en egenskab. Man tilføjer ikke noget nyt til planten. Processen kaldes præcisionsmutagenese. Se boksen under artiklen.
Med traditionel GMO forsøger man i stedet at ændre en plantes egenskab ved at indsætte nye gener eller dele af en DNA-streng. Man tilføjer altså noget nyt.
Tilhængere af CRISPR mener, at teknologien blot forfiner, hvad vi allerede gør i landbruget. Modstandere ser CRISPR som en manipulation af naturen, som vi ikke kender konsekvensen af.
Læs meget mere om debatten om GMO og CRISPR i artiklen Kan GMO redde verden?
Ifølge Michael Palmgren er eneste forskel på forædling i traditionelt landbrug og med eksempelvis CRISPR, at man med de nye teknologier kan lave meget mere specifikke, målrettede ændringer i enkelte gener i stedet for at lave en masse tilfældige ændringer i en masse planter og håbe på, at der kommer noget godt ud af det.
\ Læs mere
Man kan med Palmgrens ord lave enkelte, præcise mutationer med vilje i stedet for at lave en tilfældige mutation uden at ane, hvad man ender med.
»Traditionelt tillader man at lave tusindvis af mutationer i blinde. Disse forhammermetoder har vist sig at være sikre for mennesker. Kun planten har i værste fald taget skade. Men nu siger EU-Domstolen, at det endnu ikke er dokumenteret, at de nye, mere præcise teknikker er sikre, og derfor skal de gennem hele kontrolapparatet.«
»Det betyder, at hvis jeg med én af de nye skalpelmetoder udvikler en kartoffel, som er god til at modstå skimmelangreb – ved at lave en mutation, der lige så godt kunne være opstået naturligt – vil det koste cirka en milliard kroner at vise, at den ikke giver cancer eller leverskader eller andet,« siger Michael Palmgren og tilføjer:
»Det vil ingen betale for, og det sætter en stopper for det arbejde. Det er der ingen logik i.«
Deltag i debatten om, hvordan vi bedst gør verden til et bedre sted i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.
»Stor sejr for de multinationale selskaber«
Miljøorganisationer som Greenpeace hylder dommen af frygt for, at CRISPR-planter kan have konsekvenser for miljøet, som vi ikke kan overskue endnu.
Samtidig beskytter stramme regler mennesker mod risikoen for, at ikke-gennemtestede genmanipulerede fødevarer kan gøre os syge, lyder det fra Greenpeace.
Michael Palmgren frygter, at dommen tværtimod kan skade miljøet.
Processen med at få godkendt en manipuleret plante vil potentielt være så dyr, at kun stenrige multinationale selskaber vil have råd til at betale for den.
Og indtil videre har de store selskaber brugt nye teknologier til at udvikle planter, som kan modstå ukrudtsgift – fordi man så kan sprøjte ivrigt med selskabernes såkaldte herbicider for at fjerne ukrudtet rundt om de resistente planter.
»Efter denne her dom kan man være sikker på, at de eneste planter, der vil blive udviklet af de nye teknologier, vil være de herbicidresistente.«
»For de store multinationale selskaber vil det her være en kæmpegevinst, mens de små forædlere og forskere, der arbejder for et mere bæredygtigt landbrug, ikke vil kunne få noget igennem,« lyder spådommen fra Michael Palmgren.
Du kan læse Michaels Palmgrens egne ord om afgørelsen i artiklen Europæisk planteforskning kraftigt svækket af ny EU-dom.
\ Hvad er GMO?
GMO står for Genetically Modified Organism. Ifølge forskerne er det dog et misvisende udtryk, da alle organismer, som ikke er kloner af hinanden, er genetisk modificerede.
Genetiske modifikationer forekommer hele tiden naturligt.
Når vi taler GMO, tænker de fleste af os nok på organismer, som er blevet genetisk modificeret af mennesker.
Disse modifikationer kan ske på tre måder:
Transgenese: Hvor et gen fra en fjernt beslægtet organisme introduceres i en afgrøde. Det har virksomheden Monsanto for eksempel brugt til at introducere et roundup-resistens-gen fra en bakterie i soja.
Genet gør, at afgrøderne kan overleve at blive sprøjtet med sprøjtegiften Roundup. Hvis mennesket ikke havde villet det, var denne form for transgenese aldrig sket af sig selv i naturen.
Hvis genet giver planten en ny egenskab, vil det nedarves som et dominant gen. Det vil sige, at efter krydsning med den oprindelige plante vil alt afkommet i den første generation have den nye egenskab.
Cisgenese: Hvor et gen fra en nært beslægtet afgrøde introduceres i en afgrøde. Det kan man for eksempel bruge til at give dyrkede afgrøder egenskaber fra deres vilde slægtninge.
Cisgenese kan forekomme i naturen når to nært beslægtede planter krydses med hinanden ved bestøvning. Genet giver planten en ny egenskab og nedarves derfor som et dominant gen.
Præcisionsmutagenese: Hvor man ved hjælp af nye teknikker klipper i arvemassen og skaber mutationer. På den måde kan man fjerne uønskede egenskaber i afgrøder.
Hvis genet er blevet ødelagt, nedarves det som et vigende gen. Det vil sige, at den uønskede egenskab kommer tilbage i hele afkommet, hvis den resulterende plante tilbagekrydses med den oprindelige plante.
Metoden kan også bruges til at skabe dominante mutationer, for eksempel hvis den bruges til at reparere et ødelagt gen.
De forskere, Videnskab.dk har talt med i artiklen Kan GMO redde verden?, mener ikke, at præcisionsmutagenese bør kaldes GMO eller høre under GMO-lovgivningen i EU.
LÆS OGSÅ: »Prøv at se denne rose. Den er jo svag!«
