Det er godt for dansk journalistik, at Pressenævnet kritiserer DR for programserien Ellen Imellem.
Sådan lyder det fra danske medieforskere, der glæder sig over, at det bliver gjort tydeligt, at kilder i journalistik skal vide, hvad de medvirker i, uanset om de er vant til at optræde i medier eller ej.
»Pressenævnets kendelse er en sejr for journalistikken,« mener lektor Thomas Pallesen fra DMJX.
Ikke længere »fineste public service«
Ellen Imellem består af seks programmer, hvor seks personer tropper op i studiet. DR havde fortalt dem hver især, at de ville blive interviewet af en journalist i en stil, hvor der ville indgå satiriske elementer for at appellere til unge seere.
Hvad deltagerne ikke anede var, at journalistens spørgsmål reelt kom fra en direkte modstander – i flere tilfælde fra en direkte fornægter af fakta – der fra et skjult baglokale og gennem en øresnegl dikterede, hvad journalisten skulle sige til den uvidende gæst i studiet.
Da tre af gæsterne fandt ud af, hvad de var blevet lokket ind i af DR, klagede de over udsendelserne.
Anja C. Andersen, Peter C. Kjærgaard og Morten Elsøe gjorde hver især opmærksom på, at de ikke havde givet samtykke til det manipulerede interview.
De tre deltagere følte sig ignoreret af DR, der på Videnskab.dk i stedet kaldte Ellen Imellem for »noget af den fineste public service«.
Til sidst klagede deltagerne til Pressenævnet gennem fagforeningen DM og har nu fået medhold i, at DR handlede i strid med god presseskik.
Videnskab.dk har spurgt DR, om man efter Pressenævnets kendelse stadig anser Ellen Imellem for at være god public service.
I et kort mail-svar lyder det fra DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, at mens programmets ide var god, skulle aftalerne med de medvirkende have været »klarere«.
»Det er klart utilfredsstillende og annullerer alle andre betragtninger om programmet. DR har ingen interesse i, at medvirkende er kede af deres medvirken,« skriver Henrik Bo Nielsen.
Også medievante eksperter skal vide, hvad de går ind til
Medieforsker Michael Bruun Andersen kalder Pressenævnets 41 sider lange kendelse i sagen for »præcis og velbegrundet«.
»Det er godt at få gentaget den standardnorm i journalistikken, at en aftale med en kilde (kildekontrakten) skal være præcis og fyldestgørende, så kilden kan give sit tilsagn om medvirken på et fuldt oplyst grundlag.«
»Og at dette også gælder for medievante eksperter,« skriver lektor emeritus Michael Bruun Andersen fra Journalistik ved Roskilde Universitet i en mail til Videnskab.dk.
Ph.d.-studerende Maria Bendix Wittchen forsker i presseetik på Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.
Hun hæfter sig ved tre præmisser for afgørelsen:
- Ellen Imellem var et helt nyt format. Kilderne kunne altså ikke have nogen fornemmelse af, hvad de reelt sagde ja til.
- Som kilde skal man vide, præcis hvem man står over for i et interview. Pressenævnet formulerer det sådan her: »Klagerne kunne på baggrund af oplysningerne således ikke forventes at være klar over, at de reelt ville blive interviewet af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold, hvilket nævnet finder var en væsentlig oplysning for, at deltagerne havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt de ønskede at deltage.«
- Eksperter skal selv have lov at beslutte, hvad de stiller op til for at dele deres faglige viden. De må ikke narres til noget andet - som én af klagerne har begrundet i artiklen Endnu en professor klager over DR: »Aldrig været ude for noget lignende« på Videnskab.dk.
»Man skal imidlertid holde sig for øje, at nævnet også understreger, at kritikken relaterer sig til 'den konkrete sag',« bemærker Maria Bendix Wittchen over for Videnskab.dk.
»Det betyder, at vi i fremtiden godt kan komme til at se andre sager, hvor kilderne ikke er indforståede med præmissen for programmet, men hvor det journalistisk og presseetisk faktisk er i orden,« forklarer hun.
\ Satire eller ej: Hvad mener Pressenævnet?
Det vakte stor debat, da holdet bag Ellen Imellem i foråret 2022 forklarede formatet Ellen Imellem med, at det var satire.
En retorikprofessor kaldte på Videnskab.dk DR’s betegnelse for »forvrøvlet sprogbrug« og sammenlignede det med, da Donald Trump kaldte desinfektionsmiddel for en mulig kur mod corona. En række forskere bakkede op på Videnskab.dk, mens Frihedsbrevet talte med en enkelt forsker, som mente, at det ligger på grænsen, men at Ellen Imellem ikke kan kaldes klassisk satire.
Pressenævnet tager dog ikke direkte stilling til, om Ellen Imellem er satire eller ej.
Nævnet hæfter sig i stedet ved, at hvis programmet er satire, er det ikke blevet oplyst til deltagerne.
»Uanset om det pågældende program måtte være et satirisk format«, skal deltagerne stadig have information nok om programmet til at kunne give et informeret samtykke til at være med, lyder det i kendelsen.
Den pointe har du måske allerede læst på Videnskab.dk. Ellers kan du genopfriske synet på sagen i artiklen Medieforsker: DR har overtrådt etiske retningslinjer med Ellen Imellem.
DR's argumenter punkteret af Pressenævnet
Maria Bendix Wittchen bider desuden mærke i, at Pressenævnet gennemhuller to af DR’s argumenter for at have holdt sig »inden for skiven«, som DR ellers flere gange hævdede i foråret 2022, da kritikken haglede ned over DR på blandt andet Videnskab.dk.
- Ellen Imellem afdækker ingen forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse ved at tvinge tre fagfolk til at forholde sig til uunderbyggede angreb. Derfor er der ifølge Pressenævnet ingen legitim grund til at skjule for deltagerne, hvad de deltager i.
- Hvis man vil have folk til at medvirke i noget, man anser for at være satire, skal det gøres klart, at der er tale om satire. Det er ikke nok at strejfe, at der vil indgå »satiriske elementer«, slet ikke, når der er tale om et nyt format, som ingen kender til i forvejen.
Af samme grunde mener Thomas Pallesen, at kendelsen er en sejr for dansk journalistik.
»Hvis enhver DR P3-idé kunne påkalde sig udvidede rammer for ytringsfrihed ved efterfølgende at kalde sig satire, ville det formentlig kun være et spørgsmål om tid, før politikere var nødt til at gribe ind for at lave stramninger.«
»Her har DR på uskøn vis blandet udvidet ytringsfrihed for satire sammen med den ytringsfrihed, man har som medie, når man laver journalistik – blandt andet ved at argumentere med, at programmerne også har samfundsmæssig væsentlighed. Det er heldigt og godt, at Pressenævnet får skilt den blanding ad igen,« mener Thomas Pallesen.
Fra Københavns Universitet bemærker vicedirektør Jasper Steen Winkel i samme tone, at det er godt, at Pressenævnet ser sagen anderledes end DR.
Professor: »Anstændigheden vandt«
Én af de tre klagere, professor Peter C. Kjærgaard, kalder kendelsen for »utroligt vigtig«.
\ DR: Betingelser for samtykke afhænger af den enkelte opgave
Videnskab.dk har kontaktet DR for at få direktør Henrik Bo Nielsen til at fortælle, hvad DR konkret har ændret efter Pressenævnets afgørelse.
»Der er ikke tvivl om, at betingelserne for samtykke med medvirkende fremover skal være mere tydelige – også når det gælder satire. Og det er noget, vi arbejder videre med at implementere. Den konkrete form vil afhænge af den enkelte opgave,« lyder det korte svar i en email.
Læs også: Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
»Det er en sønderlemmende kritik af DR, som helt entydigt viser, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig.«
»Anstændigheden vandt med denne afgørelse,« lyder det fra Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, til Videnskab.dk.
Formand i fagforeningen DM, Camilla Gregersen, er også tilfreds. Hun skriver til Videnskab.dk:
»Mit håb er, at denne sag får den betydning, at forskere, videnspersoner og menigmand trygt kan stille deres viden og holdninger til rådighed for samfundet gennem medierne uden at frygte, de bliver ført bag lyset. Det er vi alle bedst tjent med.«
DR's direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsens kortfattede kommentar til kendelsen i en notits på DR’s hjemmeside lyder: »Jeg beklager selvfølgelig, at de medvirkende ikke har følt sig ordentligt informeret.«
Den udmelding vækker langt fra begejstring.
Det kan du læse om i en senere artikel på Videnskab.dk.
\ Lektor om godt et halvt års sagsbehandling: Svært at forlange mere
Det har taget Pressenævnet over et halvt år af komme med sin kendelse i en mediesag, der var brandvarm i foråret 2022, men som siden da kun har fyldt ganske lidt i offentligheden.
Samtidig kom kendelsen lige oven i dannelsen af en ny regering, så den har fået begrænset opmærksomhed.
Spørgsmålet er, om den lange sagsbehandling er endt med at gøre Pressenævnets kendelse lidt ligegyldig?
Thomas Pallesens svar lyder: Tværtimod.
»Vi skal hellere have en grundig afgørelse, som hele pressen kan lære noget af. Det er også i de forurettedes interesse at få en så grundig og korrekt afgørelse som muligt,« mener han.
I Politiken er det blevet efterlyst, at Pressenævnet rubber neglene og bliver hurtigere færdige med sager som den om Ellen Imellem. Man kunne også skabe en medieombudsmand, der kunne få sager til at glide lettere gennem Pressenævnet.
Thomas Pallesen mener dog, at Pressenævnet dårligt kunne have arbejdet hurtigere, når man tænker på, at det er en kompleks sag med mange argumenter fra begge sider.
Både DR og fagforeningen DM har lagt mange timer i arbejdet med sagen. Når en part bliver præsenteret for modpartens argumenter, får man en frist til at svare tilbage, hvorefter modparten igen får en frist til at bemærke noget ekstra.
I Ellen Imellem-sagen har indlæggene endda kørt frem og tilbage i tre runder, og begge parter har bedt om fristforlængelser.
»Det tager den tid, det tager,« bemærker lektoren.
»Tænk på, at hvis sagen skulle have kørt ved domstolene, ville den formentlig have taget tre gange så lang tid.«
»Man skal også huske, at sagen allerede har været fremme, da kritikken kørte i første omgang. Det er ikke sådan, at de forurettede ikke har haft mulighed for at komme med deres kritik i den offentlige debat. Det her kan man så sige er den mere grundige runde fra Pressenævnets side, og jeg har svært ved at se, at man kan forlange mere,« lyder det fra Thomas Pallesen.
Læs også: Forskere advarer efter Ellen Imellem: Kritiske spørgsmål må ikke gemmes væk
Læs også: #videnerfandemeikkeetsynspunkt
Læs også: Pressenævnets afgørelse i Ellen Imellem-sag kan påvirke fremtidens journalistik
