Politiske decimaler

9,95 kr. for en pose Haribo, 79,90 kr. for en god flaske rødvin eller hvad med en medister til 29,99 kr.? Det lyder fristende med tre meget forskellige varetyper, som dog har én meget vigtig ting til fælles: De koster alle en 'skæv pris', dvs. de er prissat lige under et helt tal.

Det er der en god grund til. Marketingsforskningen peger nemlig på, at vi køber mere, når prisen er skæv, hvorfor butikkerne generer større omsætning ved at prissætte skævt. Vi mennesker har ikke tid, overskud eller kapacitet til at lægge lige stor vægt på alle typer af information, vi møder.

Derfor knytter vi vores forståelse af verden an til nogle simple pejlemærker og beslutningsregler, som gør det muligt for os at behandle information nemt og hurtigt. Så i stedet for at runde op i supermarkedet skærer vi blot noget af informationen væk.

Dvs. selvom vores talsystem er designet som et uendeligt detaljerigt univers, så bliver det i menneskets vold til et knudret, klippefyldt og mudret landskab, hvor tommelfingerreglerne hersker i oversættelsen af konkrete talstørrelser.

Nogle gange skal tallene 'føles' så små som muligt

Politik handler i hovedsagen også om at 'sætte tal på ting': Hvad skal skatteprocenten være? Hvad skal ældreplejen koste? Hvor meget skal vi bruge pr. barn i folkeskolen? Hvad skal forældrene betale for en daginstitutionsplads mv.?

Der er oplagt, at for nogle typer af politikker har de folkevalgte en interesse i, at få tallene til at 'føles' så små som muligt. Dette gælder f.eks. skatter og brugerbetaling. En række nyere forskningsartikler tyder i den forbindelse på, at politikerne muligvis lader sig inspirere af supermarkedernes skæve prissætning, når de skal sætte skatteprocenten.

F.eks. finder et studie af amerikanske benzinskatter, at delstaternes lovgivere tydeligvis forsøger at undgå tocifrede skattestørrelser. Et andet studie fra Belgien viser, at politikerne i højere grad tager decimalerne på skatteprocenten i brug, når den lokale skat er høj og særlig hvis den er relativt højere end nabokommunernes.

Det er oplagt, at incitamentet her er størst til at få skatten til at se mindre ud.

Omdrejningspunktet er danske kommuneskatter

Selv har jeg netop set på fænomenet i en mindre forskningsartiklen med titlen 'The politics of digits: evidence of odd taxation'. Her er omdrejningspunktet danske kommuneskatter og selve undersøgelser er foretaget før den seneste kommunalreform og dækker alle kommuner i perioden 1972 til 2006. Det giver et datagrundlag på ca. 9500 skatteprocenter.

I denne periode kunne kommunerne sætte den lokale udskrivningsprocent på indkomster indtil første decimal. Opgaven er derfor at se på, hvordan disse decimaler fordeler sig for de mange skatteprocenter.

Det viser sig, at kommuneskatter med decimalet '9' er signifikant hyppigere repræsenteret end alle andre decimaler (med undtagelse af '0' og '5', hvilket man også finder i markedsforskningen).

Talsystemet kan fremme særlige politiske opfattelser

Hvordan gør eksemplet omkring 'skæve skatter' os så klogere på politik? Flere politologiske teorier forventer, at folkevalgte ikke er sene til at udnytte vælgernes kognitive begrænsninger. F.eks. ved vi, at politikere ynder at vedtage populære beslutninger tæt på et valg mens upopulære beslutninger træffes så langt fra et valg som muligt.

Hermed udnytter man, at vælgerne i højere grad lægger mindre vægt på beslutninger truffet længere tilbage i tid. Et andet eksempel kan være, at politikere har en tendens til at lade sig inspirere af beslutninger truffet i lande eller kommuner, som befolkningen bruger som målestok for deres egne oplevede nationale eller lokale politik. Igen et eksempel på, at politikerne kan udnytte vælgernes simple tommelfingerregler.

Eksemplet med skæve skatter viser i den forbindelse, at vi måske også skal fokusere på, hvordan politikere bruger talsystemet strategisk til at fremme særlige opfattelser af den førte politik.

Det er svært at være borger i den moderne velfærdstats virvar af lovgivning, beslutninger, organisationer, ydelser og interessenter. Det bliver ikke lettere, hvis virvaret samtidig er er tilrettelagt strategisk for at udnytte borgernes kognitive begrænsninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.