Hvornår kommer valget?
Det er et spørgsmål, der er på manges læber pt., og blandt meningsdannere og journalister er der gået sport i at gætte på forskellige valgdatoer.
Oftest lægges der vægt på meningsmålinger, politiske uenigheder og strategiske overvejelser i forbindelse med udskrivelse af valg. Og det sikkert med god grund.
Men hvornår er tidligere folketingsvalg blevet afholdt? Eller sagt anderledes: Hvad fortæller et kig på datoerne for de tidligere folketingsvalg os om, hvornår det kommende valg vil finde sted?
Formentlig ikke ret meget, men alligevel kan det måske godt være værd at skele til. Om ikke andet for sjov.
Helt sikkert senest 12. november 2011
Sammen med de formelle rammer i Grundloven og valgloven udgør tidligere folketingsvalg de mere uformelle rammer om det forestående valg.
De formelle rammer for afholdelse af Folketingsvalg giver os nogle første vigtige stykker af information. Formelt er 2011 et valgår. Det er 100 % sikkert at valget kommer i år (med mindre Grundloven sættes ud af kraft eller Jorden går under).
Grundloven fastsætter, at der skal være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Da vi sidste gang var til valg den 13. november 2007, ved vi, at valget skal være afholdt senest den 12. november 2011.
Folketingsvalg kan blive udskrevet når som helst
Så langt så godt. Det svære ved at forudsige valgdatoer opstår imidlertid ved, at Grundloven også giver muligheder for, at statsministeren kan udskrive valg på hvilket som helst tidspunkt i løbet af den 4-årige periode. Denne opløsningsret af Folketinget er stort set ubegrænset.
Selve valget vil så komme tidligst 3 uger efter udskrivelsen, da valgloven giver ret til at brevstemme op til 3 uger før et valg.
I det lys er den formelle øvre grænse på fire år ikke til megen hjælp, når datoen skal forudsiges. Det er derfor værd at kigge lidt på de tidligere folketingsvalg.
Det næste folketingsvalg bliver det 22. folketingsvalg afholdt med afsæt i Grundloven af 1953. Og hvad har så været kendetegnende for de 21 tidligere folketingsvalg - sådan rent 'timings-mæssigt'?
Det har været, at: Folketingsvalg kommer med ca. 950 dages mellemrum og typisk på en tirsdag.
Lars Løkke er gået over tid
For det første har den gennemsnitlige valgperiode for de seneste 21 valg været omkring 950 dage. Dog har alle valgperioder siden valget den 12. december 1990 været over 1000 dage.
Hvis Lars Løkke valgte at udskrive valg nu med afholdes om 3 uger ville der være gået knap 1180 dage siden seneste valg. Ud fra den betragtning er Lars Løkke altså allerede 'gået over tid'.
F.eks. blev den korteste af de 21 valgperioder den af Schlüters perioder, der endte i det såkaldte NATO-valg den 10. maj 1988. Blot 245 dage efter senest valg.
Det skal i parentes bemærkes, at et valg udskrevet her i begyndelsen af januar ville være en tids- og sæsonmæssig 'gentagelse' af Anders Fogh Rasmussens første periode, som afsluttedes efter 1176 dage med valget 8. februar 2005. Det faktum indgår dog nok ikke i Løkkes overvejelser.
8. og 22. om efteråret er populære
For det andet viser et kig på ugedagen for valgafholdelse et tydeligt mønster. 17 af 21 valg er afholdt en tirsdag og intet af de 22 valg har været afholdt en mandag eller fredag. Onsdage var populære i 90erne med 3 valg.
For det tredje er der også variationer i datoens numeriske størrelse.
Den 8. og 22. deler førstepladsen som de mest populære datoer med 3 valg hver. Der er dog ikke nogen forskel i den overordnede fordeling mellem lige eller ulige valgdatoer.
Og Anders Fogh veg heller ikke tilbage for overtro i 2007, da han udskrev valg med afholdelse den 13. Men det var selvfølgelig heller ikke en fredag.
Endelig viser måneden for de tidligere valg et mere broget billede. Efteråret nyder en vis popularitet med 4 valg i november og 5 i september. Et sommervalg i juni, juli eller august har vi endnu til gode.
Valg lige inden påske?
Er vi blevet klogere? Nja... valgperiodens længde taler for et forårsvalg og det bliver formentlig en tirsdag - eller i hvert fald ikke en fredag.
Mit bedste og fuldkommen uvidenskabelig gæt er, at vi skal stemme tirsdag den 12. april - altså umiddelbart inden påske.
Det vil i så fald være det første aprilvalg siden valget den 21. april 1953. Men det vil være det andet valg på den 12 (sidst 12. december 1990). Det hører dog med at april var populær førhen med hele fem aprilvalg mellem 1918 og 1939.
Politisk kommentator Hans Engell har for en uges tid siden lanceret samme bud, og formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, regner også med et valg i april.
PS: Men, men. Hvis de næste 2-3 målinger de kommende uger viser dødt løb mellem rød og blå blok, så får vi nok et februarvalg. Så fik jeg også helgarderet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
