Et digt om en talende vagina ændrer nu ved, hvad man hidtil har ment om sex, erotik og køn i middelalderen.
Forsker Christine Glaßner fra The Institute of Medieval Research ved Østrigs Academy of Sciences fandt den lille rulle med pergament i det østrigske kloster Melk Abbey. Det skriver The Guardian.
Når pergamentet er rullet ud, måler det 22 centimeter i længden og 1,5 centimeter i bredden.
Da det kun er et uddrag af digtet, som stod på pergamentet, var det svært at se, hvorfra linjerne stammede.
LÆS OGSÅ: Gud oser af sex i Det Gamle Testamente
Det lykkedes dog forskerne at finde ud af, at uddraget kom fra det allerede kendte digt 'Der Rosendorn' (Rosens Torn, red.).
Digtet handler om en jomfru, som har en munter diskussion med sin egen vagina.
De diskuterer, hvem af dem som er bedst til at vinde mændenes gunst.
Er det jomfruen med sin strålende skønhed? Eller er det vaginaen med sin tiltrækningskraft? De to splitter op for at finde ud af det.
Svaret vender vi tilbage til.
LÆS OGSÅ: Professor skal udforske, hvordan litteratur påvirker os
Digtet Der Rosendorn, mente man, var dateret tilbage til 1500-tallet. Men den nyfundne pergamentrulle er blevet dateret til 1300-tallet.
Og det betyder, at man altså markant tidligere end først antaget i middelalderen var begyndt at udfordre, hvordan der blev talt og tænkt om sex og erotik.
Med den nye datering bliver digtet Der Rosendorn det første kendte eksempel på de såkaldte vaginamonologer.
Vaginamonologerne bliver anset som nogle af de første erotiske digte i verdenshistorien.
Forsker Christine Glassner, som fandt pergamentrullen, fortæller, at der ikke var tegn på skader på rullen. Heller ikke selvom den indeholder erotisk materiale.
I Der Rosendorn bliver jomfruen og hendes vagina i øvrigt enige om, at de er bedst til at vinde mændenes gunst, når de forbliver sammen og ikke splittes ad.
LÆS OGSÅ: 'Normal' findes ikke: Kvinders ydre kønsorganer er vidt forskellige, konkluderer studie
LÆS OGSÅ: Er vores køn formet af biologi eller kultur?
mtl
