Omkring 40 gamle helleristninger er blevet fundet i det vestlige Sverige.
De forestiller mennesker, skibe og dyr, herunder firbenede væsner, der kan være heste, og er dateret omkring 2.700 år tilbage.
De blev for nylig opdaget på en græsbevokset gård af Stiftelsen för dokumentation av Bohusläns hällristningar nord for Gøteborg.
»Nyt opsigtsvækkende fund i Kville … Det, der gør helleristningen helt unik, er, at den er placeret tre meter over nutidens jordoverflade på en stejl klippeflade, der i yngre bronzealder lå på en lille ø,« skriver fonden på Facebook og tilføjer:
»Helleristningen skulle være blevet skåret ud fra en båd, da havet var omkring 12 meter over nutidens havoverflade. Motiverne ligger på en jævn linje, der følger havoverfladens højde cirka 7-800 før Kristi fødsel. Motiverne stemmer også stilmæssigt overens med denne tidsperiode.«
\ Hvad er en helleristning?
- En helleristning er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, slebet eller malet på bjergsider og stenflader og på fritstående sten.
- Der er fundet ekstraordinært mange helleristninger på Bornholm sammenlignet med resten af landet.
- Helleristninger dateres normalt til bronzealderen, cirka 1700-500 før Kristi fødsel. Vasagård-skåltegnstenene på Bornholm er fra cirka 2900 før Kristi fødsel, det vil sige cirka 1.200 år før bronzealderen.
Kilde: Den Store Danske, Rune Iversen (KU)
Fascinerende fund
På mange måder er det et fascinerende fund, mener Charles Lock, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.
»Det her er bestemt en spændende og vigtig opdagelse,« siger han.
Helleristninger er de ældste optagelser, vi har af symboler, der med vilje er blevet efterladt af mennesker. Og ved en høj omkostning i forhold til tid og arbejdskraft.
»I disse udskæringer kan vi fornemme hænderne, der har skabt dem, og sindene, der har designet og arrangeret dem,« siger Charles Lock.
Ifølge James Dodd, ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Samfund, afdeling for arkæologi og kulturarvstudier på Aarhus Universitet, er helleristninger en unik indsigt i fortiden.
»Det er en fuldstændig enestående informationskilde, der ligger på det semantiske niveau,« siger James Dodd, der også er medlem af Tanums Hällristningsmuseum, Underslös, et forsknings- og uddannelsescenter for helleristninger i Tanumshede i Sverige, og tilføjer:
»Alle figurerne har sikkert en betydning, dog af en uvis karakter. Det, vi ser her, ligger i den komplekse ende. Hvis vi kunne få en tidsmaskine og få én fra dengang til at forklare disse billeder, kunne de sandsynligvis forklares i ord.«

\ Læs også
Stort skib har krævet meget arbejdskraft
Det er ikke så overraskende, at helleristningerne blev opdaget i området, der er kendt for at huse en masse af dem, godt gemt under mos.
Den største viser et skib, der er en del større end den normale størrelse på sådanne udskæringer.
»Det tager enormt lang tid at skabe dette i klipper - det har krævet en stor arbejdskraft. Og jo længere tid det tager at skabe, desto længere tid overlever de, som i dette tilfælde op til tusindvis af år,« siger Charles Lock.
Helleristningerne blev hugget på en granitklippeflade, der engang var en del af en ø. Hvilket gør, at folk ville have været nødt til at udføre udskæringerne, mens de stod på en båd eller fra en platform bygget på is.
»Og det tyder på en endnu større indsats,« siger Charles Lock, for de fleste helleristninger er på en horisontal overflade, der tillader én af stå op.
»Denne nye opdagelse foreslår en helt anden tilgang. Vi afventer selvfølgelig en mere detaljeret præsentation af fundet, af vinkler og mål og af dybden af billederne blandt andet,« siger han.
Også billederne af heste er værd at bemærke, mener Rune Iversen, lektor i arkæologi ved Københavns Universitet.
»På nogle af billederne kan vi se en tohjulet vogn, der bliver trukket af to heste. De ser sjove ud, for hjulene er klappet ud,« siger han.
Det er formentlig en stridsvogn, mener Rune Iversen.
»Det er noget, vi kender fra bronzealderen, hvor tamhesten er det sidste dyr, der bliver domesticeret, hvilket sker omkring 2000 før Kristi fødsel,« siger han.
Tvivl om fortolkning
Selvom fundene er fascinerende, som de ser ud på billederne, skal vi huske på, at det er en fortolkning, som bliver præsenteret, mener James Dodd.
»Den midlertidige - og ikke skadelige - maling med kridtvand er en illustration, der kræver tolkning. Og som alle tolkninger kan de diskuteres nogle gange,« siger han og tilføjer:
»Derfor håber jeg virkelig, at fonden også har dokumenteret det hele eller store dele af overfladen ved brug af metoder som fotogrammetri og frottage (et gnidningsbillede, red.), så almenheden kan sammenligne beviser og deres tolkning.«
Men der er alligevel god grund til at interessere sig for helleristninger, for selvom der ikke er så mange i Danmark, kun få på Bornholm, er der mange i Sverige, påpeger Charles Lock.
»Det er ret tæt på os, og en opdagelse som denne kan forhåbentlig skabe begejstring. Og det er en god ting, for dette er en meget fascinerende helleristning,« siger han og tilføjer:
»Hvis der ikke var flere mennesker på planeten, ville disse udskårne sten forblive. Helleristninger er de hårdeste og mest udholdende af alle vidner til menneskelig kreativitet og dygtighed.«
»Efter apokalypsen kan helleristninger være hele menneskeheden, der overlever som viden for andre arter eller bots.«

































