Arkæologer har fundet resterne fra en 115 kilometer lang og ældgammel mur i det vestlige Iran. Nærmere bestemt i området Sar Pol-e Zahab, skriver LiveScience.
Stenmuren minder ifølge forskerne om Hadrians Mur, der blev begyndt bygget af romerne i år 122 e. Kr., og som adskiller England og Skotland.
»Vi estimerer den iranske mur til at have en volumen på en million kubikmeter af sten, og det byggearbejde ville have krævet mange ressourcer i forhold til arbejdskraft, materialer og tid,« siger Sajjad Alibaigi.
Han er ph.d.-studerende ved department of archaeology ved University of Tehran og studiets hovedforfatter.
Undersøgelserne af muren kan man læse om i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
Ifølge forskerne forløber muren, eller resterne af den, fra Bamu-bjergene i nord til byen Zhaw Marg i syd.
LÆS OGSÅ: Klimaforandringer væltede verdens første imperium
Ved at studere gamle keramikskår, som stadig den dag i dag ligger spredt ved muren, har Sajjad Alibaigi et bud på, hvornår muren kan være bygget: I tidsperioden mellem fjerde århundrede f. Kr. og sjette århundrede e. Kr.
Muren har indtil nu været fuldstændig ukendt for næsten alle - udover de lokale i området, som længe har kendt til resterne. De har tilmed givet muren navnet 'Gawri Muren'.
Og det viser sig faktisk, at kort efter Sajjad Alibaigis studie blev publiceret i tidsskriftet Antiquity, dukkede en anden gruppe arkæologer op og fremviste, at de tidligere havde lavet et studie af selvsamme mur, som bare aldrig var blevet publiceret.
Uanset hvem, der fandt frem til muren først, er én ting dog sikkert. Ingen ved rigtig, hvorfor den i sin tid blev bygget.
Fordi den ikke er særligt godt bevaret, er det svært at vurdere, hvor høj eller bred den var - Sajjad Alibaigi mener, at den sandsynligvis har været omkring 4 meter i bredden og 3 meter i højden.
»Det er uvist, om muren havde en symbolsk betydning, eller om man ville bruge den til at forsvare et område,« uddyber han.
LÆS OGSÅ: Athens ældste flådeanlæg fundet af dansk arkæolog
LÆS OGSÅ: Jordbrug opstod i både øst og vest
LÆS OGSÅ: 3.500 år gamle smykkesten kaster lys over ukendt periode
mtl
