Jordbrug opstod i både øst og vest
Vores dyrkning af planter startede ikke på ét sted, men ser ud til at være dukket op omtrent samtidigt i hele den frugtbare region i Midtøsten.

I Iran, på et arkæologisk fundsted kaldet Chogha Golan, er der fundet rester efter indsamling og brug af både vilde og dyrkede kornsorter. Det antyder, at jordbruget kan være opstået samtidigt på flere steder i den frugtbare halvmåne i Midtøsten.(Foto: TISARP/University of Tübingen)

I Iran, på et arkæologisk fundsted kaldet Chogha Golan, er der fundet rester efter indsamling og brug af både vilde og dyrkede kornsorter. Det antyder, at jordbruget kan være opstået samtidigt på flere steder i den frugtbare halvmåne i Midtøsten.(Foto: TISARP/University of Tübingen)

Det kaldes den frugtbare halvmåne - området ved de to legendariske floder Eufrat og Tigris i Midtøsten.

Vi mennesker har taget nogle af vores vigtigste skridt i denne region. Både religion og jordbrug blev antageligvis opfundet af menneskene, som levede i området for mange tusinde år siden.

Der er altid interesse for at finde ud af nøjagtigt, hvordan menneskelige nyvindinger opstod. Ikke mindst er overgangen fra det at være jægere og samlere til at blive jordfaste bønder et heftigt diskussionstema blandt arkæologerne:

Det første jordbrug førte til, at vi samlede os i komplekse kulturer - eller var det omvendt? Og hvem var egentlig den første bonde?

Et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Science, antyder nu, at der ikke bare var én første bonde, men flere.

Planterester i gamle potteskår fra et gammelt bosted i Iran viser nemlig, at folk samlede og malede kornvækster for 11.300 år siden. Det er omtrent samtidigt med, hvad lignende fund, foretaget længere mod vest, viser.

Dette taler for parallelle opdagelser af jordbrugets glæder.

Vildkorn først, så dyrket hvede

Vild toradet byg med det latinske navn Hordeum spontaneum er blandt kortsorterne, som blev malet og antageligt brugt til mad i Iran for cirka 11.300 år siden. (Foto: TISARP)

Udgravningsstedet hedder Chogha Golan og ligger ved Zagrosbjergene i det vestlige Iran. For mellem 12.000 og 9.800 år siden boede der mennesker fra den neolittiske kultur i området. Neolittisk tid er betegnelsen for den periode i stenalderen, da mennesker først begyndte med jordbrug.

I potteskår fra udgravningsstedet fandt forskerne 11.300 år gamle hamser og andet plantemateriale efter både vild byg, hvede, linser og vilde ærter. Det er vilde planter, som på det tidspunkt stadig bare blev indsamlet, men ikke dyrket.

Den systematiske dyrkning ændrede de små, vildtvoksende spirer til den store hvede, byg og de andre sorter, vi kender i dag.

Dyrkning har imidlertid været som fod i hose for os mennesker, og den dyrkede version af urkornet emmerhvede dukkede op på fundstedet, der er nogle hundrede år ældre.

Udover kornrester blev der fundet mortere og håndholdte kværnesten og desuden lerfigurer og rester efter bosteder. Det hele tegner et billede af det, som på den tid må have været en meget avanceret gruppe mennesker.

Østens comeback

Længe blev det antaget, at jordbrugssamfundets vugge var at finde i den vestlige del af den frugtbare halvmåne. Det var imidlertid en antagelse baseret på politik mere end arkæologi, skriver forskerne i studiet.

Det har nemlig været meget sværere for forskere at få adgang til arkæologiske områder i Iran end i de vestlige dele tættere på Middelhavet.

Chogha Golan ligger i Iran helt ude ved den frugtbare halvmånes østlige grænse. (Billede: Sémhur/Wikimedia Commons/forskning.no)

»Det har været antaget, at fremkomsten af jordbrug i Iran var en del af en kulturel overføring fra vest,« siger Simone Riehl, en af forskerne som har deltaget i undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»Den opfattelse var imidlertid baseret mere på mangel på information om iranske fundsteder end noget andet.«

Fem kerneområder i bue

Arkæologen George Willcox fra Université Lumiere Lyon i Frankrig, som ikke har været involveret i arbejdet i Iran, har skrevet en artikel i samme udgave af Science, som sætter fundet ind i en sammenhæng.

Han skriver, at der nu udkrystalliseres fem forskellige områder, hvor jordbrug er opstået omtrent samtidigt.

I løbet af en periode på kun 200 år - fra for 11.500 til for 11.300 år siden - dukker de første spor efter jordbrug op i både Levanten i nutidens Israel, i det nordlige Syrien, sydøst i Tyrkiet, mod nord i Irak og desuden i Iran.

Sammen danner de en bue fra øst til vest.

Forskning.no har tidligere skrevet om jordbruget i et af disse områder, det mystiske sted Göbekli Tepe i Tyrkiet.

Lang rejse mod ny opdagelse

Den lille lerfigur er fra samme sted og er lige så gammel som kornresterne, som de tyske forskere har fundet. (Foto: TISARP/University of Tübingen)

De allertidligste jordbrugsdateringer i Midtøsten stammer fra området rundt om den bibelske by, Jeriko.

Simone Riehl og hendes kolleger, som arbejder i Iran, har dateret fundene fra Chogha Golan til at være et par hundrede år yngre end det.

Det kan altså tænkes, at handelsrejsende eller folk på udkig efter nye leveområder tog jordbruget med sig østover.

Chogha Golan ligger imidlertid mere end 1.400 kilometer i luftlinje fra Jeriko. At flytte så langt og så tage en radikal ny teknik i brug på kun 200 år er en enorm bedrift.

Det bliver stadig mere sandsynligt, at den samme idé kan være faldet i hovedet på folk på forskellige steder flere gange.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk