Jordbrug opstod i både øst og vest

Det kaldes den frugtbare halvmåne - området ved de to legendariske floder Eufrat og Tigris i Midtøsten.

Vi mennesker har taget nogle af vores vigtigste skridt i denne region. Både religion og jordbrug blev antageligvis opfundet af menneskene, som levede i området for mange tusinde år siden.

Der er altid interesse for at finde ud af nøjagtigt, hvordan menneskelige nyvindinger opstod. Ikke mindst er overgangen fra det at være jægere og samlere til at blive jordfaste bønder et heftigt diskussionstema blandt arkæologerne:

Det første jordbrug førte til, at vi samlede os i komplekse kulturer - eller var det omvendt? Og hvem var egentlig den første bonde?

Et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Science, antyder nu, at der ikke bare var én første bonde, men flere.

Planterester i gamle potteskår fra et gammelt bosted i Iran viser nemlig, at folk samlede og malede kornvækster for 11.300 år siden. Det er omtrent samtidigt med, hvad lignende fund, foretaget længere mod vest, viser.

Dette taler for parallelle opdagelser af jordbrugets glæder.

Vildkorn først, så dyrket hvede

Udgravningsstedet hedder Chogha Golan og ligger ved Zagrosbjergene i det vestlige Iran. For mellem 12.000 og 9.800 år siden boede der mennesker fra den neolittiske kultur i området. Neolittisk tid er betegnelsen for den periode i stenalderen, da mennesker først begyndte med jordbrug.

I potteskår fra udgravningsstedet fandt forskerne 11.300 år gamle hamser og andet plantemateriale efter både vild byg, hvede, linser og vilde ærter. Det er vilde planter, som på det tidspunkt stadig bare blev indsamlet, men ikke dyrket.

Den systematiske dyrkning ændrede de små, vildtvoksende spirer til den store hvede, byg og de andre sorter, vi kender i dag.

Dyrkning har imidlertid været som fod i hose for os mennesker, og den dyrkede version af urkornet emmerhvede dukkede op på fundstedet, der er nogle hundrede år ældre.

Udover kornrester blev der fundet mortere og håndholdte kværnesten og desuden lerfigurer og rester efter bosteder. Det hele tegner et billede af det, som på den tid må have været en meget avanceret gruppe mennesker.

Østens comeback

Længe blev det antaget, at jordbrugssamfundets vugge var at finde i den vestlige del af den frugtbare halvmåne. Det var imidlertid en antagelse baseret på politik mere end arkæologi, skriver forskerne i studiet.

Det har nemlig været meget sværere for forskere at få adgang til arkæologiske områder i Iran end i de vestlige dele tættere på Middelhavet.

»Det har været antaget, at fremkomsten af jordbrug i Iran var en del af en kulturel overføring fra vest,« siger Simone Riehl, en af forskerne som har deltaget i undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»Den opfattelse var imidlertid baseret mere på mangel på information om iranske fundsteder end noget andet.«

Fem kerneområder i bue

Arkæologen George Willcox fra Université Lumiere Lyon i Frankrig, som ikke har været involveret i arbejdet i Iran, har skrevet en artikel i samme udgave af Science, som sætter fundet ind i en sammenhæng.

Han skriver, at der nu udkrystalliseres fem forskellige områder, hvor jordbrug er opstået omtrent samtidigt.

I løbet af en periode på kun 200 år - fra for 11.500 til for 11.300 år siden - dukker de første spor efter jordbrug op i både Levanten i nutidens Israel, i det nordlige Syrien, sydøst i Tyrkiet, mod nord i Irak og desuden i Iran.

Sammen danner de en bue fra øst til vest.

Forskning.no har tidligere skrevet om jordbruget i et af disse områder, det mystiske sted Göbekli Tepe i Tyrkiet.

Lang rejse mod ny opdagelse

De allertidligste jordbrugsdateringer i Midtøsten stammer fra området rundt om den bibelske by, Jeriko.

Simone Riehl og hendes kolleger, som arbejder i Iran, har dateret fundene fra Chogha Golan til at være et par hundrede år yngre end det.

Det kan altså tænkes, at handelsrejsende eller folk på udkig efter nye leveområder tog jordbruget med sig østover.

Chogha Golan ligger imidlertid mere end 1.400 kilometer i luftlinje fra Jeriko. At flytte så langt og så tage en radikal ny teknik i brug på kun 200 år er en enorm bedrift.

Det bliver stadig mere sandsynligt, at den samme idé kan være faldet i hovedet på folk på forskellige steder flere gange.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson